Kunskap upplevelse pengar

Storlek: px
Starta visningen från sidan:

Download "Kunskap upplevelse pengar"

Transkript

1 Nordisk Museologi Kunskap upplevelse pengar 1 Kring senaste årsskifte pågick en museidebatt i några svenska dagstidningar. Chefredaktören för Dagens Forskning, historikern Anders Björnsson, fann fyra huvudteman när han sammanfattade debatten i DIKforum (nr 9 03): museernas inriktning, samhällsrelevans, forskning och samlingar. Samhällsrelevansen, det kanske övergripande temat, måste rimligtvis bejakas. Ett nät av offentliga museer blev under första hälften av 1900-talet ett accepterat samhällsåtagande. Inom ramen för 1970-talets svenska kulturpolitik följde en påtaglig professionalisering av museerna. Med stöd av statliga rapporter ställdes kvalitetskrav på samlande och samlingsvård, därmed på ökande ekonomiska insatser. Visandet och förmedlandet utvecklades, dels inom Riksutställningars särskilda uppdrag, dels genom en ökande skara museipedagoger. Museerna har erövrat en självklar roll som historiens hus, där medborgarna ska ha fri tillgång till historiska erfarenheter. Dock det samhällsekonomiska greppet hårdnar och olika lönsamhetskrav gör sig gällande. Samhällsrelevansen synas: forskningsuppdraget är omtvistat, även sedan den basverksamhet som kallats samlande/dokumentation döpts om till kunskapsuppbyggnad och makar museerna närmare eftertraktad forskningsstatus. Samlingsvård och trygg förvaring borde måhända anförtros specialistinstitutioner. Återstår visningsuppgiften vad söker egentligen besökaren i museet? Begreppen kunskap och bildning har länge varit honnörsord i myndighetsförväntningarna på museet, mot dem ställs i debatten gärna begreppet upplevelse. För de flesta politiker på olika nivåer är det i högtidstalen bildningsuppgiften som gäller, men detta kan i praktiken mer vara en munnens bekännelse. Museer som kan erbjuda upplevelser med lockelsen hos det unika och dyrbara, eller i dramatiska scenografier drar mer publik, något som politikerna kan anse bättre motsvara deras satsningar, eller som ger inkomster åt avgiftsbelagda historiehus. Även om kunskapssökandet med Tage Danielssons ord tillhör livets mer krävande glädjeämnen, måste den trötta läxan från otaliga symposier, seminarier och samkväm kring den falska dikotomin repas opp igen. Ett upplevelseskapande språk visuellt och verbalt är på ett oöverträffat sätt kunskapsbärande. Traditionen från den epok då museer etablerades som forskningsinstitutioner är visserligen seg. Dock är erfarenheterna positiva i museer

2 2 som vågat satsa på den visuella och performativa förmedlingen, den som bygger på beställning hos och samverkan med externa forskare, museer som rationaliserar sin dataförmedling i välfungerande faktarum och utvecklar den visuella kunskapsgestaltningen tillsammans med specialister som konstnärer, formgivare, scenografer, arkitekter etc. Historiens hus har sin uppgift i att ge historiska perspektiv på samtiden och, omvänt, en historieförståelse grundad på nuerfarenhet. Allt konkretiserat i reflexiva utställningar med stöd av den fysiska kulturarvsmassans mängd av föremål och kulturminnen. Museet borde, som Erik Hofrén föreslagit, kunna arbeta med en redaktion som erbjuder historisk medvetenhet och reflektion i nuets förvirring. När samhällsekonomin krymper på inkomstsidan och växer på utgiftssidan, finns en smygande oro för att museerna ska halka ner på makthavarnas prioriteringslistor. Lokal- och personalkostnader kan kanske täckas, men kunskapsuppbyggnaden, kulturarvsvården och den inspirerande erfarenhetsförmedlingen stagnerar, när all tid och kraft går åt för att skaffa sponsormedel för själva verksamheten. * I Nordisk Museologi, som härmed börjar sin elfte årgång, inleder Beate Federspiel med att teckna konturerna av museikonservatorns/samlingsvårdarens professionalisering. Bjarne Sode Funch visar hur publikundersökningar kan förfinas med fenomenologisk analys. Därefter följer en serie texter som mer av en slump kommit att bilda en museihistorisk exposé: Lennart Palmqvist skriver om antikens utställningar, Anne Aurasmaa om en minnesteater under renässansen, Mattias Bäckström om hur tidens kulturarvsidéer avspeglas i utställningar från fyra skilda epoker, Eric Hedqvist slutligen om utställningen från 1920-talet i Göteborgs naturhistoriska museum som ett museografiskt minnesmärke. En beskrivning av lokalmuseernas roll i Uleåborg-regionen i norra Finland, en undersökning utförd av två doktorander i Jyväskylä, Nina Rinta-Porkkonen & Saija Ylitalo, samt Lova Kempes närstudie av tre dräktutställningar visar till två andra viktiga museologiska områden. Line Hjorth har gjort sig mödan att gå igenom kvarlåtenskapen efter seminarie- och konferenscykeln Museum 2000, som nu föreligger i en mäktig volym med samma namn, och försöker avlyssna en grundton i den kakofoniska kören av deltagarröster. Sista ordet ges i klassikertexten åt den för några år sedan bortgångne Ingemar Tunander, en de små museernas talesman. Per-Uno Ågren

3 Nordisk Museologi , s Konserveringsbegrebet i det 20. århundrede 3 Beate Knuth Federspiel I 2000 fik Kunstakademiets Konservatorskole status som højere uddannelsesinstitution. 1 Konservatorskolens historie er også en del af konserveringens historie, og den udvikling, konserveringsuddannelsen i Danmark har gennemløbet siden etableringen i 1973, afspejler historien om professionaliseringen af konserveringsfaget i det 20. århundrede. Formaliseringen og systematiseringen af uddannelsen af konservatorer er et helt afgørende element i den udvikling. Etableringen af en formaliseret konserveringsuddannelse i Danmark skete på et tidspunkt, da konserveringsfaget var i hastig udvikling internationalt. Der var især tale om en styrkelse af konserveringens teoretiske og metodiske grundlag, samtidig med udviklingen af avanceret teknisk udstyr til undersøgelser og behandlinger, udbygning af eksisterende værksteder med laboratorier og udstyr, og etablering af formaliserede uddannelser både i Europa og USA. Den situation bør ses på baggrund af det politiske, sociale og kulturelle klima, som overordnet set var et resultat af 2. verdenskrig: De store internationale organisationer på kulturområdet blev dannet som dele af den omfattende struktur af organisationer under de Forenede Nationer, som overordnet alle havde samme udspring: den grundtanke, som er formuleret i FNs charter. 2 UNESCO (the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organisation) blev dannet i 1945 med direkte reference til FNs charter. I 1956 blev i UNES- COs regi oprettet et internationalt center til fremme af bevaring af kulturarv: The International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property, som tre år senere etablerede sig i Rom, og senere (1978) fik betegnelsen ICCROM (en forkortelse for den kortere form af det oprindelige navn, som efterhånden udviklede sig: the International Centre for Conservation, Rome). Allerede i 1946 var ICOM (the International Council of Museums) blevet dannet som en ngo (nongovernmental organisation) med formaliseret kontakt til UNESCO. En tilsvarende ngo på monumentbevaringsområdet opstod i 1964 med oprettelsen af ICOMOS (the International Council of Monuments and Sites). 3 Denne artikel er et forsøg på at belyse nogle af de mekanismer, som afgørende kom til at præge bevidstheden om nødvendigheden af at beskytte og bevare kultur og kulturarv, og dermed også formede de redskaber begrebs-

4 Beate Knuth Federspiel 4 mæssige såvel som organisatoriske som kendetegner konserveringsbegrebet i slutningen af det 20. århundrede. Begreber er redskaber til at forstå verden. Men de er ikke konstante, de ændres fortsat i historiske, politiske og sociale processer. Også når det drejer sig om kulturbevaringens begrebsmæssige og organisatoriske redskaber, er det nødvendigt at kende både de redskabers nutidige betydning, og deres oprindelse og skiftende betydning, for at kunne forstå, hvordan de bruges og tolkes og hvilke konsekvenser det har, eller kan have. Eller, sagt på en anden måde: for at kunne perspektivere dem i forhold til fortid og nutid. 4 En sådan undersøgelse perspektiverer samtidig de ændringer i opfattelsen af begrebet kulturarv, som bl.a. har været medvirkende til at kultur og identitet kunne blive centrale elementer i internationale politiske tiltag i slutningen af det 20. århundrede, 5 og som afgørende har ændret præmisserne for konservering af kulturarv og kravene til udøverne af den disciplin. 6 Verdensarv Michael Hardt og Antonio Negri henholdsvis litteraturteoretiker og politisk filosof, og forfatterne til en af de mest aktuelle analyser af verdensordenen i globaliseringens tidsalder analyserer i deres bog Empire 7 de internationale organisationer, som dannedes i kølvandet på de to verdenskrige i det 20. århundrede. De hævder bl.a. at forestillingen om en international orden allerede var etableret med oprettelsen af Folkeforbundet efter 1. verdenskrig. Oprettelsen af de Forenede Nationer efter 2. verdenskrig var blot en konsolidering og udvidelse af den forestilling, som udviklede sig til en international juridisk orden, som ved slutningen af det 20. århundrede var blevet global. 8 (Ordet globalisering bruges her i betydningen en ny økonomisk og politisk orden, hvor verdensmarkedet, en hierarkisk struktur med rødder i den økonomiske ekspansion efter 2. verdenskrig, har fået global rækkevidde ikke kun i geografisk betydning, men også i kraft af, at den samme hierarkiske struktur har politiske, sociale og kulturelle konsekvenser.) Set i det perspektiv får de internationale organisationer på kulturområdet en ekstra dimension, som det er nødvendigt at forholde sig til for at forstå kulturbevaringens begreber, struktur og rækkevidde, herunder nødvendigheden af professionaliseringen af konserveringsfaget. Unesco og de øvrige kulturorganisationer, som er nævnt i indledningen, har haft afgørende indflydelse på kulturbegrebet og dets forvaltning i slutningen af det 20. århundrede, ikke mindst i kraft af den lange række af juridiske dokumenter på bevaringsområdet i forhold til både kultur og natur som de har taget initiativ til, og af hvilke de vigtigste er: Haagkonventionen af 1954, Venedigcharteret 1964, Konventionen mod illegal handel med kulturarv 1970, og Verdensarvkonventionen fra 1972, og desuden den lange række af deklarationer, rekommendationer og chartre, som afgørende har formet teori og praksis i forhold til forståelsen af kultur(arv) og konserveringen af den. 9 I Unesco fik FN-grundtanken den drejning, at kendskab til og forståelse af andres kultur er forudsætningen for fred i verden; en antagelse som især globaliseringen har føjet nye perspektiver til, og som har medvirket til, at begreber som kulturel identitet, kulturel diversitet og kulturel pluralisme blev nøglebegreber i internationale politiske tiltag i slut-

5 Konserveringsbegrebet i det 20. århundrede ningen af det 20. århundrede. 10 Helt afgørende er introduktionen af begrebet verdensarv (world heritage). 11 Forestillingen om en verdensarv bygger på den antagelse, at kultur og de (materielle) spor den afsætter, er et fælles anliggende. Tanken om kultur som et fælles anliggende er tidligst nedfældet i en folkeretlig aftale i 1758, som bl.a. opstiller retningslinier for beskyttelse af monumenter og kunstværker i krigstid. 12 Den begyndende bevidsthed om betydningen af at beskytte genstande og monumenter opstår i Oplysningstiden og er tæt knyttet til det ny begreb: nationen, som opstår på ruinerne af den feudale, absolutistiske stat. 13 Forestillingen om national identitet Det er vigtigt at være opmærksom på, at forestillingen om nationen og national identitet, som gradvist opbygges efter de store borgerlige revolutioner, opererer med et stærkt begrænsende (og begrænset) kulturbegreb. Det var, som Hardt og Negri påviser, tæt forbundet med projektet at skabe en ny magtstruktur i de territoriale områder, som stadig eksisterede, efter at de feudale stater var gået i opløsning og deres despoter styrtet. Det kulturbegreb, som blev konstrueret til det formål, har haft langtrækkende konsekvenser, som man er nødt til at kende, for at blive i stand til at forholde sig til nutidens juridiske dokumenter på kulturbevaringsområdet. Afgørende er, at forestillingen om en national identitet stadig er et stærkt element selv i nutidens bestræbelser på at beskytte og bevare kunstværker, genstande og monumenter, selv om man måske kan hævde, at forestillingen om national identitet ikke længere har de oprindelige, entydige nationalistiske, ekskluderende konsekvenser. 14 Selv med det udgangspunkt er det væsentligt ikke at overse, at 1700-tallets kobling af det nye begreb nation og kultur og de tidlige bestræbelser på at beskytte kulturens genstande, var grundlaget for de følgende århundreders eurocentrisme, kulturimperialisme og racisme. Uden at gå ind i ideologiske diskussioner om nationen i forskellige historiske kontekster, kan man konstatere, at de begreber og forestillinger, som er grundlæggende redskaber i nutidens kulturforvaltning har deres forudsætning i konstruktionen af nationalstaten. Det var især den ideologiske iklædning, som den tyske oplysningsfilosof Johann Gottfried Herder gav nationalstaten, som har formet de forestillinger om identitet og kultur, som danner grundlag for den begrebsmæssige og organisatoriske struktur i nutidens kulturforvaltning. Herder definerede nationen og national identitet som et produkt af en oprindelig enhed beroende på territorial og historisk kontinuitet. 15 Det resulterede i et statisk kulturbegreb, defineret af historisk kontinuitet og et bestemt æstetisk værdisæt. Som Hardt og Negri gør opmærksom på, udvikledes disse forestillinger i Europa på et tidspunkt, da europæerne var på vej til at spille en dominerende rolle i verden i kraft af kolonisering og industrialisering. Den europæiske nationalstat blev i den udvikling en maskine, som producerede andre 16 en karakteristik, som stadig har gyldighed, ikke mindst i forhold til identitet og kultur. Kulturmødet Antropologen James Clifford bekræfter billedet af det 20. århundredes kulturbegreb som hovedsageligt bestemt af tre (globale) faktorer: kolonialismen, de verdensomspændende konsekvenser af den industrielle kapitalisme 5

6 Beate Knuth Federspiel 6 og følgerne af to verdenskrige. Cliffords tese er at de omfattende sociale, politiske og økonomiske omvæltninger, som udviklingen medførte, bl.a. betød en stigende mobilitet. 17 I princippet er bevægelse, mobilitet, forudsætningen for mødet med andre kulturer, som i sig har et utopisk element, som havde været til stede siden de store europæiske opdagelsesrejser havde åbnet for en gradvist hyppigere kontakt med andre folkeslag og kulturer. Den historiske realitet er imidlertid, at europæernes barbari og grådighed overalt udslettede kulturer, undertrykte, udbyttede og koloniserede de fremmede. Antropologien var i 1800-tallet en ny og nyttig disciplin i legitimeringen af den kolonialistiske ekspansion. Antropologien præsenterede ikke-europæiske folk og kulturer som underudviklede europæere i en progressionistisk evolutionsteori, som hævdede at alle folkeslag og kulturer stræbte efter den samme civilisation som den, europæerne havde skabt. Man kan hævde, at der ligger en dialektik i hele den udvikling, og at kendskabet til andre og andre kulturer også er den første forudsætning for en ændret bevidsthed. Det gælder ikke mindst i en tidsalder, hvor kulturmødet ikke længere er betinget af kolonisering, men af en udvikling, hvor bl.a. (informations) teknologien og migrationerne har fremmet en ikke tidligere set mobilitet, som i høj grad aktualiserer og fornyer diskussionerne om kulturbevaringens begreber og organisationer. Kulturbevaring og den internationale orden På baggrund af især 2. verdenskrig ikke alene under indtryk af de massive ødelæggelser af kulturav, men først og fremmest på baggrund af den erkendelse, at internationale konflikter endnu engang var endt i krig fremstod nødvendigheden af at styrke bevidstheden om fælles interesser og en fælles kultur(arv) sammen med en bredere forståelse af begrebet særligt tydeligt. Man kan vælge at se den organisatoriske og begrebsmæssige struktur, som stræbte efter at styrke indsatsen på kulturområdet, som en slags modgift mod tidligere tiders nationalistiske og kolonialistiske forestillinger om kultur. Alene introduktionen af begrebet verdensarv som forudsætter erkendelsen af et fælles ansvar og ligeværdighed taler for en sådan tolkning. Alligevel ligger grundlaget for selve tankegangen om en verdensarv i de historiske strukturer, som kort er forsøgt skitseret, og som gør det nødvendigt at overveje nøje, hvordan begreberne tolkes og bruges. Det er præcis den bevidsthed, som siden begyndelsen af 1990 erne har afstedkommet diskussioner om de grundlæggende begreber især i forhold til Verdensarvkonventionens tekst. 18 For mennesker, der lever i begyndelsen af det 21. århundrede, er det relevant at stille spørgsmålet: er eksempelvis Verdensarvkonventionen (eller et hvilket som helst andet af de internationale juridiske dokumenter på kulturområdet) og forestillingen om det fælles ansvar i beskyttelsen af kultur et utopisk projekt, eller formuleret på en anden måde: er Verdensarvkonventionen et forældet instrument, som i globaliseringens tidsalder har udspillet sin rolle, eller er det tværtimod et fremtidsrettet instrument, som kan bidrage til international måske er det nødvendigt at sige global forståelse mellem folkene, i overensstemmelse med det store overordnede mål (FN og Unesco). I historisk lys er et positivt svar kun muligt, hvis betydningen af de begreber, de opererer med og tolkningen af dem, fortsat er til debat, og omdefineres og udvides i takt med, at verden ændrer sig.

7 Konserveringsbegrebet i det 20. århundrede Uddannelsesspørgsmålet Bestræbelserne på at etablere et effektivt system til beskyttelse af kultur efter 2. verdenskrig og fremme det internationale samarbejde omfattede ikke mindst initiativer til at etablere uddannelser inden for konservering. Traditionelt havde konserverende behandlinger været en slags bibeskæftigelse for kunstnere og håndværkere af forskellig art. 19 Der eksisterede ingen formaliserede uddannelser før 1930 erne, og de initiativer, der begyndte i mellemkrigstiden, blev effektivt stoppet af 2. verdenskrig. Behovet for retningslinier og formaliserede uddannelser inden for konservering blev allerede drøftet på Unescos 9. generalforsamling i New Delhi i 1956, som også tog beslutning om at oprette et internationalt center til fremme af bevaring af kulturarv. Den beslutning udmøntede sig tre år senere i oprettelsen af ICCROM (se indledningen). Et af centrets kerneområder har siden 1966 været at tilrettelægge internationale uddannelsesprogrammer inden for en række konserveringsdiscipliner. Siden oprettelsen af ICCROM har uddannelses- og forskningsaspektet af konservering været højt prioriteret internationalt og nationalt med etableringen af en lang række konserveringsuddannelser i løbet af 1960 erne, -70 erne, -80 erne og -90 erne. Den internationale museumsorganisation ICOM har siden sin oprettelse i 1946 også haft en afgørende funktion i forhold til konserveringens teori og praksis, især efter oprettelsen af ICOM-CC (Committee for Conservation)i 1965, som udgør et internationalt forum for forskning og videreudvikling inden for konservering. ICOM-CC fremlagde i 1984 en definition af professionen og dens grundlæggende formål, principper og krav til dens udøvere, som er væsentlig for forståelsen af nutidens konserveringsbegreb. 20 Oprettelsen af formaliserede konserveringsuddannelser betegner et afgørende brud med traditionen inden for faget, hvis udøvere tidligere blev oplært i kortvarige meget uensartede forløb alene baseret på praktisk erfaring, og som varierede stærkt fra værksted til værksted og fra institution til institution. Desuden havde de forskellige konserveringsfaglige discipliner meget forskellige forudsætninger, og var generelt omgivet af hemmelighedskræmmeri, hvilket medførte en uensartethed i holdninger og praksis, som har præget faget langt op i det 20. århundrede. Afgørende for fagets udvikling og for uddannelsernes karakter har især været anvendelsen af tekniske og naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder og udviklingen af avanceret teknisk udstyr i konserveringsprocesser, som især har kendetegnet konservering siden 2. verdenskrig. Desuden har udviklingen af den tekniske museologi skærpet opmærksomheden om klima- og lysforhold, luftforurening, håndtering og opbevaring, siden begyndelsen af det 20. århundrede. Den tekniske museologi har i høj grad præget teori og praksis inden for området præventiv konservering, en disciplin der først for alvor har taget form i løbet af de seneste to årtier af det 20. århundrede, og som udgør et væsentligt princip i moderne konservering. Anvendelsen af naturvidenskabelige metoder i undersøgelser og behandlinger skærpede desuden opmærksomheden for konserveringens muligheder i forhold til tilgrænsende fag som arkæologi, kunsthistorie og historie. 21 I løbet af det 20. århundrede blev faget stadig mere tydeligt defineret i forhold til naturvidenskabelig metode og teori. De første ek- 7

8 Beate Knuth Federspiel 8 sempler på kemikere tilknyttet konserveringsværksteder stammer helt tilbage fra 1888 og er knyttet til arkæologisk konservering. 22 Gennem de første tre årtier af det 20. århundrede er der stadig flere eksempler på etableringen af laboratorier i tilknytning til konserveringsværksteder: 1919 British Museum, London; 1920 Det ægyptiske Museum, Cairo, 1925 Louvre, 1928 Fogg Art Museum, Boston; National Gallery, London; 1933 The Courtauld Institute; og en række flere op gennem 1930 erne, -40 erne, og -50 erne. 24 Fogg Art Museum s Technical Department stod desuden bag udgivelsen og redigeringen af et af de tidligste tekniske konserveringstidsskrifter: Technical Studies in the Field of Fine Arts, som udkom fra Professionaliseringen af konservatorfaget Resten af århundredet er videreudviklingen af de teknisk-naturvidenskabelige undersøgelsesog behandlingsmetoder konserveringsfagets omdrejningspunkt, og man kan næsten tilføje: dets berettigelse. Det er især i forhold til de aspekter, at fagets selvforståelse og professionalisering vokser frem i løbet af det 20. århundrede. Det er også i tilknytning til disse første laboratorier, at de tidligste systematiserede konserveringsuddannelser etableres. Fra 1933 uddannedes eksempelvis malerikonservatorer ved The Courtauld Institute of Art, og i 1937 etableredes en uddannelse for kulturhistorisk konservering ved Institute of Archeology, som også var tilknyttet London University. I 1935 etableredes en akademisk konserveringsuddannelse ved Wiens kunstakademi, og i 1939 var Instituto Centrale per Restauro etableret i Rom. Tiden efter 2. verdenskrig var især præget af bestræbelserne på at skabe nogle overordnede fælles instrumenter i kulturbevaring, som især foregik i regi af Unesco og ICCROM. Desuden har de internationale ngo er ICOM og ICOMOS haft afgørende betydning både for den tiltagende offentlige interesse i bevaring, og i professionaliseringen af konserveringsfaget bl.a.i kraft af formuleringen af etiske regelsæt. Andre vigtige initiativer lige efter krigen var bl.a. stiftelsen i 1950 af The International Institute for the Conservation of Museum Objects, der senere ændrede navn til det nuværende IIC, The International Institute for the Conservation of Historic and Artistic Works. 25 IIC har siden 1952 bl.a. udgivet et af konserveringens helt centrale tidsskrifter, Studies in Conservation, der var en videreførelse af den idé, som Fogg Art Museum virkeliggjorde allerede fra 1932 med tidsskriftet Technical Studies in the Field of Fine Arts. Udover sin centrale rolle i konserveringsfagets udvikling har de to tidsskrifter også haft en afgørende indflydelse på den kunsthistoriske disciplin, der betegnes teknisk kunsthistorie, som især gennem 1960 erne, -70 erne og -80 erne har bidraget væsentligt til den kunsthistoriske forskning. Det er også IIC, der siden 1955 har udgivet AATA (Art and Archeological Technical Abstracts), som har bidraget til tværfagligt samarbejde ikke alene for konservatorer, men også for arkæologer, kunsthistorikere og en række naturvidenskabelige discipliner. I takt med konserveringens teknologiske og metodologiske udvikling har konservering etableret sig som en tværdisciplinær videnskabelig disciplin af afgørende betydning for en række akademiske discipliner, der også beskæftiger sig med den materielle kultur.

9 Konserveringsbegrebet i det 20. århundrede I løbet af 1970 erne og -80 erne begyndte der igen at etableres konserveringsuddannelser på højt niveau på universiteter og kunstakademier rundt omkring i Europa eksempelvis ved kunstakademiet i Stuttgart, ved universiteterne i Cambridge, Cardiff og Durham, ved Sorbonne Universitet, kunstakademiet i Dresden, kunstakademiet i København, universitetet i Madrid, kunstakademiet i Bern, Gøteborg Universitet, i Portugal, Grækenland og senest i Norge ved Oslo Universitet. 26 Det er interessant ikke mindst i forhold til den danske konservatorskole og diskussionen om konservatorers status i det akademiske system at de formaliserede og systematiserede konserveringsuddannelser i 1930 erne og igen i løbet af 1970 erne og -80 erne er etableret i regi af universiteter og kunstakademier, uden nødvendigvis at have status som højere uddannelser. Konservering håndværk eller akademisk disciplin? Diskussionen om hvorvidt konservering var et håndværk lært på den traditionelle måde i et lærer-elev forhold med vægt på praktisk erfaring og håndværksmæssige færdigheder, eller en videnskabelig disciplin med undervisning på universitetsniveau begynder først i 1970 erne og bliver stadig mere hårdt trukket op i takt med etableringen af stadig flere konserveringsuddannelser. Spørgsmålet blev i særlig grad sat på spidsen i Tyskland, hvor man i 1980 etablerede en restauratoruddannelse som en ren håndværksuddannelse organiseret under det tyske håndværkerforbund, samtidig med at konservatorer blev uddannet på universitetsniveau organiseret under det tyske konservatorforbund. 27 Udviklingen afspejler nye tendenser i faget, som allerede var begyndt at gøre sig gældende tidligt i det 20. århundrede, hvor konserveringens traditionsbestemte tætte forbindelse til udøvende kunstnere og håndværkere efterhånden blev afløst af en ændret opfattelse af konservering som en videnskabelig disciplin. Oprettelsen af uddannelser i forbindelse med naturvidenskabelige laboratorier på en række konserveringsværksteder i løbet af 1930 erne var et led i den udvikling, som kom til at få afgørende indflydelse på tilrettelægningen af uddannelserne senere i århundredet. Men det er først med bestræbelserne på en overordnet definition af professionen, at grundlaget var til stede for en officiel anerkendelse af konservering som en højere uddannelse. ICOM-CCs definition af professionen i 1984 har gennem ICOM vundet tilslutning af konservatorer over hele verden. Afgørende er det i denne sammenhæng, at retningslinierne beskriver en uddannelse som ekvivalerer en universitetsuddannelse. 28 Et andet centralt spørgsmål i diskussionen om uddannelsen af konservatorer har været foranlediget af det teoretiske og metodiske grundlag i de akademiske konserveringsuddannelser. Overordnet tegner der sig efter 2. verdenskrig to hovedtendenser. Naturvidenskab eller historisk æstetisk disciplin? Den ene hovedtendens er tæt forbundet med anvendelsen af naturvidenskabelige metoder og avanceret teknologi i dokumentation, diagnostisering og behandlinger, som allerede begynder tidligt i århundredet. Den anden kan forbindes til den ændrede bevidsthed, som afspejledes især i ICCROM, hvor uddannelse var hovedmålet, og hvor det ikke mindst var ICCROMs mangeårige leder Paul Philippots 9

10 Beate Knuth Federspiel 10 opfattelse af konservering som en historisk og æstetisk disciplin, der kom til at præge udviklingen. 29 Philippot formulerede allerede i begyndelsen af 1970 erne et særdeles fremsynet uddannelseskoncept, som tog udgangspunkt i konserveringens historie og teori. 30 Heri støttede han sig til Restauro Critico bevægelsen og Cesare Brandis teorier, som udgjorde rammen for teoridannelserne i konservering gennem 1960 erne og -70 erne. Benedetto Croces historiefilosofi, som bygger på opfattelsen af historien som kilde til forståelse af mennesket, var det ideologiske grundlag i Brandis teorier. De bidrog bl.a. til at styrke forestillingen om kunst- eller kulturgenstanden som en tekst, hvis aflæsning konservatorer har en væsentlig indsigt i og indflydelse på, og som forudsætter en historisk-kritisk tilgang. 31 De to forskellige akademiske traditioner den naturvidenskabelige over for den humanistiske kom således til at præge konserveringsfaget. Det har til tider afstedkommet faglig uenighed, men har først og fremmest betydet, at bevidstheden om konserveringsfagets større perspektiver er blevet skærpet. Det har bl.a. sat sig spor i udviklingen af undervisningsprogrammerne i en række europæiske konserveringsuddannelser, hvor de historiske og teoretiske discipliner har fået mere plads i løbet af de seneste årtier, ikke på bekostning af de tekniske discipliner, men som et nødvendigt supplement til og perspektivering af dem. I takt med denne udvikling har der især i løbet af de sidste to årtier begyndt at udvikle sig en kritisk reflekterende holdning til såvel fagets praksis defineret af dets naturvidenskabelige grundlag, som til dets teoretiske grundlag. Udfordringen af traditionelle forestillinger om museers rolle og funktion i samfundet og kulturgenstandes definition og identitetsskabende perspektiver, som bl.a. har præget den teoretiske museologi fra omkring midten af det 20. århundrede har sammen med den skærpede bevidsthed om konservering som en æstetisk og historisk disciplin, bidraget til den kritiske reflektion over konserveringens mål og midler og konserveringens rolle i nutidens samfund, som tydeligt præger udviklingen i konserveringsfaget ved overgangen til det 21. århundrede. Diskussionerne på internationalt kulturpolitisk plan, især om definitionen af begrebet kulturarv, som afspejles i en række af Unescos kulturpolitiske tiltag (bl.a. i udgivelsen af en række rapporter, hvis kerne er omdefinering af kulturarvsbegrebet: Our Creative Diversity, 1995, og verdenskulturrapporterne 1998, 2000, 2002), er centrale i konserveringsfaget ved årtusindskiftet. 32 I takt med de udvidede forestillinger om betydningen af kulturarv og nødvendigheden af at beskytte den, har tilsvarende konserveringsbegrebet ændret sig fra en naturvidenskabeligt baseret, teknisk disciplin til et aspekt af kulturbevaring, hvor vægten i højere grad ligger på genstandes, monumenters og kunstværkers betydning og sammenhæng frem for på isolerede tekniske problemer. 33 Mod en europæisk konserveringsuddannelse På baggrund af denne stadige udvikling i konserveringsfaget, som har haft afgørende indflydelse på undervisningsprogrammerne og styrkelsen af konserveringsfagets videnskabelighed, er kravene om officiel anerkendelse af de akademiske konserveringsuddannelser som højere uddannelser på universitetsniveau blevet skærpet igennem 1990 erne. Et af pej-

11 Konserveringsbegrebet i det 20. århundrede lemærkerne er ECCOs (European Confederation of Conservator-Restorer s Organisations) formulering i 1993 af professionens retningslinier, som alle europæiske konserveringsorganisationer har tilsluttet sig, og som understreger nødvendigheden af at etablere konserveringsuddannelser på universitetsniveau. 34 På EU topmødet i Pavia i 1997, som havde temaet: Preservation of Cultural Heritage: Towards a European profile of the Conservator-Restorer, og hvis formål var at formulere fælles europæiske retningslinier for konservering af kulturarv, vedtoges det såkaldte Pavia-dokument. Heri anbefales i artikel 1: The recognition and promotion of Conservation-restoration as a discipline covering all categories of cultural property and taught at university level or recognised equivalent, with the possibility of a doctorate. 35 Der er således tale om en yderligere skærpelse af kravene til konserveringsuddannelser med vægt på nødvendigheden af forskning. Pavia-dokumentet markerer det første skridt i en fælles europæisk enighed i koordinering af konserveringsuddannelserne på universitetsniveau. 36 En udløber af Pavia-dokumentet var stiftelsen af ENCoRE (European Network of Conservation-Restoration Education) i 1997, et europæisk uddannelsesnetværk, med det formål at fremme forskning og uddannelse inden for konservering af kulturarv baseret på ECCOs retningslinier og Pavia-dokumentet. 37 Senest har ENCoRE, på sin generalforsamling i 2001, vedtaget retningslinier for konserveringsuddannelser på universitetsniveau, i overensstemmelse med Bologna-dokumentet, som samordner de Europæiske universitetsuddannelser, 38 hvilket overordnet set ikke alene fremmer det videnskabelige niveau inden for konservering, men også mobiliteten. På trods af, at der på europæisk plan er etableret en lang række konserveringsuddannelser med samme omfang og videnskabelige niveau som universitetsuddannelser, er konserveringsprofessionen kun ganske få steder omfattet af lovgivning, der beskytter den akademiske uddannelse som konservator. I 1999 blev på ECCOs initiativ iværksat en europæisk undersøgelse til belysning af det juridiske grundlag for reguleringen af bevaringen af kulturarv og i særdeleshed konservatorens ansvar og forpligtelser. Resultatet af undersøgelsen er foreløbig publiceret i Apel-rapporten 39 og viser, at den eksisterende lovgivning til beskyttelse af kulturarv i de 14 lande, der var med i undersøgelsen, kun i enkelte tilfælde omfatter lovgivning for konservering og restaurering. Det betyder, at konservatorens juridiske ansvar og forpligtelser i forhold til øvrige involverede parter ikke er defineret. En afgørende forudsætning herfor er en klar, fælles definition af konservatorers professionelle status og fælles procedure i konserveringsprojekter. Apel-rapporten anbefaler vedtagelse af fælles principper og fælles lovgivning som bl.a. omfatter professionens status i det europæiske uddannelsessystem. Det mål betegner uden tvivl det næste skridt i konserveringsfagets professionalisering. Konklusion I foråret 2000 blev Konservatorskolens forskning evalueret af en international bedømmelseskommitte. 40 Konklusionen af evalueringen var, at Konservatorskolens forskning fuldt ud lever op til højeste internationale standard inden for de konserveringsfaglige områder, skolen dækker. 41 Rapporten anbefaler, at Konservatorskolen gives mulighed for indførelse af PhD niveauet i uddannelsen, og at der 11

12 Beate Knuth Federspiel 12 derfor indføres en stillingsstruktur for det videnskabelige personale som på andre højere uddannelsesinstitutioner. Dermed var de videnskabelige forudsætninger for skolens overgang til højere uddannelsesinstitution på plads, og det næste skridt var lovbekendtgørelsen (se note 1). Da Konservatorskolen blev oprettet i 1973 var uddannelsen stærkt præget af fagets håndværksmæssige og tekniske traditioner. I de 30 år, der er gået, har indsatsen været koncentreret ikke alene om at styrke forskningen men også det internationale samarbejde. 42 De ændringer, konserveringsbegrebet har gennemløbet i sidste halvdel af det 20.århundrede og som er forsøgt beskrevet her, er klart afspejlet i Konservatorskolens historie. Generelt er de europæiske konserveringsuddannelser i stigende antal blevet akademiske eller er på vej til at blive det. Der er tale om 5-årige uddannelser med en struktur og titulatur som på universiteterne (BA, MA, PhD.). Det har først og fremmest betydet, at konservatorer er trænet i kritisk tænkning og er i stand til at se langt ud over de tekniske og materielle aspekter, som konservering også angår, og som de også behersker. Dér ligger de afgørende fornyelser i faget måske mere end i udviklingen af nye metoder og materialer, som stadig er og fortsat vil være centralt i konservering. Evnen til at operere med de større perspektiver fremmer bl.a. det tværfaglige samarbejde ikke alene mellem de forskellige konserveringsfaglige discipliner, men også med kunsthistorikere, arkæologer, etnologer, arkitekter, historikere og andre discipliner, der beskæftiger sig med kultur og kulturarv. Måske er de to mest centrale ord i konserveringsfaget i de seneste to årtier: forandring og indflydelse. Forandring, eftersom konservering ikke længere kun drejer sig om tekniske løsninger af tekniske problemer. Indflydelse, fordi konservatorer stadig oftere befinder sig i situationer, hvor de er nødt til at introducere nye måder at tænke og handle på, ikke mindst i forhold til præventive foranstaltninger, som ofte berører alle funktioner i en institution. Med den indsigt, konservatorer har i kulturgenstandes materiale, de materielle spor og deres kontekst, er det også nemt at forestille sig konservatorer som kuratorer. 43 Nutidens konservatorer har både den teoretiske indsigt og de nødvendige (begrebsmæssige) redskaber og dermed også forpligtelsen til at deltage i og påvirke diskussionen om, hvordan samfundet opfatter og bruger kultur(arv), hvad vi gør ved de materielle genstande både i konserverende behandlinger og i formidlingssammenhæng, og hvilken betydning det har for den politiske, sociale og økonomiske udvikling i samfundet. Noter 1. Lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september Bekendtgørelse om lov om videregående uddannelser m.v. under Kulturministeriet. Loven trådte i kraft med Bekendtgørelse nr. 205 af 27. marts Charter of the United Nations, se også UNESCO Constitution Grundtanken kan f.eks. sammenfattes med et par citater fra FN s charter, artikel 1: To maintain international peace... og 2: To develop friendly relations among nations based on respect for the principle of equal rights and self-determination of peoples. 3. Information om de enkelte organisationer findes på : Ngo erne er en vigtig konstruktion i nutidens civile samfund, ikke mindst i en udvikling, hvor de globale markedskræfter i

13 Konserveringsbegrebet i det 20. århundrede stadig stigende omfang dominerer sektorer, som tidligere var varetaget af offentligheden, men som i overensstemmelse med den herskende nyliberalistiske ideologi privatiseres, og derved gøres til genstand for privat profitspekulation. Ngo erne er en modvægt mod den tendens. Ngo ere opererer i nutidens samfund på alle niveauer: lokalt, nationalt og globalt. 4. Beate Federspiel: Bevidstheden om kulturarv og incitamenter til bevaring, Nordisk Museologi, nr 2, 1998, s Our Creative Diversity. The Report of the World Commission on Culture and Development. UNESCO, 1995, 1996 Culture, Creativity and Markets.The World Culture Report UNESCO Publishing 1998 Cultural Diversity, Conflict and Pluralism. The World Culture Report UNESCO Publishing 2000 United Nations Year for Cultural Heritage, (se især Cultural Policy Resources) Beate Federspiel: Our Creative Diversity and contemporary issues in conservation, i: ICOM-CC, 12th Triennial Meeting, 29 August 3 September 1999, Preprints, Vol.I, p Beate Federspiel, Daniel Bluestone: Challenges for Heritage Conservation and the Role of Research on Values. pdf fil : reports Nicholas Stanley Price i ICCROM Newsletter, nr. 27, October 2001 (from the Director- General s desk), og ICCROM Newsletter, nr.28, September 2002 (from the Director-General s desk) Beate Federspiel: The Definition of the Conservation Profession, and its Field of Operation. Past Practice Future Prospects. British Museum, Occasional Paper 145, 2001, p Michael Hardt, Antonio Negri: Empire, Harvard University Press Hardt og Negri, 2001, kap.1.1. World Order, Til orientering om de internationale dokumenter på kulturområdet se f.eks.: hvor der udover selve teksternes ordlyd også findes historisk baggrundsmateriale 10. Beate Federspiel, Begreberne world heritage og cultural heritage optræder først efter 1945 i den internationale terminologi på kulturområdet. Brugen af begreberne afspejler en forestilling om de store historisk og æstetisk definerede kulturmindesmærker som et fælles anliggende for hele menneskeheden. Det udgør grundtanken i den internationale lovgivning på kulturområdet, selv om kriterierne for at noget defineres som verdensarv har været og stadig er stærkt omdiskuterede. Selv om begrebet verdensarv omfatter både kultur og natur, er det alene de kulturelle aspekter, der behandles her. 12. Le Droit des Gens er formuleret af den schweiziske jurist Emmerich de Vattel i 1758, og er den første folkeretlige aftale om kulturav i krigstid og dermed forløberen for Haagkonventionerne, af hvilke den første stammer fra Jukka Jokilehto: A history of Architectural Conservation. I III. D.Phil Thesis, University of York. 1986, Vol II, p Publiceret i en forkortet udgave: Jukka Jokilehto: A History of Architectural Conservation. Butterworth-Heinemann Hardt og Negri, 2001, kap.2.2. Sovereignty of the nation-state, (p ) Benedict Anderson: Imagined Communities. London 1994 (1.ed. 1983), kap Med det forbehold, at det ikke blot er uhyre vanskeligt at analysere, men tilmed umuligt at definere begreberne nation, nationalitet og nationalisme, karakteriserer Benedict Anderson nutidens forestilling om nationalitet og national identitet som et socio-kulturelt fænomen, som alle har ligesom alle har et køn, mens de tidligere nationalistiske/kolonialistiske underto- 13

14 Beate Knuth Federspiel 14 ner ikke længere er afgørende. The reality is quite clear: the end of the era of nationalism so long prophesied, is not remotely in sight. Indeed, nationness [senere defineret som nationalitet] is the most universally legitimate value in the political life of our time. (Anderson, 1994, s.3) 15. Hardt og Negri, 2001, p Hardt og Negri, 2001, p James Clifford: Routes. Travel and Translations in the late 20th century. Harvard University Press, Prologue. In Medias Res, p I 1992 tog Verdensarvkommitteen initiativ til to internationale konferencer om autenticitetsbegrebet, som det er brugt i konventionsteksten, se:k.e. Larsen and N. Marstein(eds): Conference on Authenticity in Relation to the World Heritage Convention. Preparatory Workshop, Bergen, Norway. Oslo 1994, og: K.E. Larsen (ed.): The Nara Conference in Relation to the World Heritage Convention. Nara, Japan, November 1994, Publ. by UNESCO, ICCROM, ICOMOS and the Agency for Cultural Affairs, Japan I 30-året for Verdensarvkonventionen, som blev tiltrådt i november 1972 har der været adskillige drøftelser af konventionens betydning, bl.a. : World Heritage 2002, Shared Legacy, Common Responsibility. International Congress organized by UNESCO and the Government of Italy, Venice November 2002 : 19. Koos Levy-van Halm: Zur Geschichte der Restaurierung in Holland. Eine Skizze, i: Geschichte der Restaurierung in Europa. Akten des internationalen Kongresses Restauriergeschichte, Interlaken 1989, p ; se også: Ulrich Schiessl: The Conservator-restorer. A short history of his profession and the development of professional education, i: Con.B.E.FOR (Conservatori-restauratori di Beni Culturali in Europa: Centri ed Instituti de Formazione). Assoziatione Giovanni Secco Suardo, Lurano, 2000, p Naturvidenskabelige (især kemiske) undersøgelser af kulturhistoriske og arkæologiske genstande havde allerede fundet sted fra begyndelsen af det 19. århundrede, og var især knyttet til studier af forhistoriske og antikke materialer, men vinder først senere indpas i konser-veringssammenhæng. Se bl.a. Miriam Clavir: The Social and Historic Construction of Professional values in Conservation, Studies in Conservation, 43, 1998, s.1 8: og : Ulrich Schiessl: The Conservator-Restorer: a short history of his profession and principles. i: 25 Years. School of Conservation. The Jubilee Symposium, May Det Kongelige Danske Kunstakademi, Konservatorskolen 1998, s Schiessl, 1998, s Francisca G. Bewer: Technical Research and the Care of Works of Art at the Fogge Art Museum (1900 to 1950), i: Past Practice Future Prospects, British Museum Occasional Paper number 145, ed. By. Andrew Oddy and Sandra Smith, British Museum 2001, s Clavir, 1998, og Scheissl, Om IICs historie og virksomhed se: 26. Ulrich Schiessl: The conservator-restorer. A short history og his profession and the development of professional education. Con.B.E.FOR(Conservatori-restauratori di Beni Culturali in Europa: Centri ed Instituti de Formazione). Assiciazione Giovanni Secco Suardo, Lurano, 2000, s Ulrich Schiessl, ICOM / CC : The conservator-restorer: A definition of the profession, Copenhagen 1984, se især artikel 5 : Training and education of the conservator-restorer, 29. Paul Philippot: Pénétrer l art. Restaurer l oeuvre. Une vision humaniste. Hommage en forme de

15 Konserveringsbegrebet i det 20. århundrede florilége. Edité par C.Périer-D Ieteren. Groeninghe Eds, se især: Portrait, s Paul Philippot: A typology of curricula for training of specialists in conservation ICCROM Newsletter nr.2, 1974, s Cesare Brandi: Teoria del Restauro. Torino 1977 (1.ed.1963), se også: Jukka Jokilehto: A History of Architectural Conservation. The Contribution of English, French, German and Italian Thought towards an International Approach to the Conservation of Cultural Property. Ph.D. Thesis. University of York, Institute of Advanced Architectural Studies. September 1986, Vol.II, chapter 21: Towards International Guidelines, s Paul Philippot: Restoration from the Perspective of the Humanities, i: Readings in Conservation, i: Historical and Philosophical Issues in the Conservation of Cultural Heritage. Ed. Nicholas Stanley Price et.al. The Getty Conservation Institute. Los Angeles, Paul Philippot: Historic Preservation: Philosophy, criteria, guidelines, i: Readings in Conservation I : Historical and Philosophical Issues in the Conservation of Cultural Heritage. Ed. Nicholas Stanley Price et al. The Getty Conservation Institute, Los Angeles, 1996 s. 32. Beate Federspiel, Beate Federspiel, E.C.C.O. Professional Guidelines and Code of Ethics, 1993: 35. ECCO Newsletter, No.4, January 1998, se også: og 36. Gaël de Guichen: The Pavia Document: Towards a European profile of the Conservator-restorer, i: Museum International, nr. 199, 1998, UNES- CO, Paris, s European meeting of the institutions with conservation education at academic level. ENCoRE. Dresden, 8. und 9. November hochschule für Bildende Künste, Dresden ENCoRE Newsletter nr. 6, 2002, se også: Clarification of Conservation/restoration Education at University Level or Recognised Equivalent. ENCoRE 3rd. General Assembly June 2001, Munich 39. Apel: Acteurs du patrimoine Européen et Legislation: Survey of the Legal and Professional Responsibilities of the Conservator-Restorer as regards the other Parties involved in the Preservation and Conservation of Cultural Heritage. ECCO and ICCROM, Kommitteen, der var nedsat af Kulturministeriet, bestod af Dr. Jonathan Ashley Smith, leder af Konserveringsafdelingen ved Victoria and Albert Museum, London; Dr. Judith Hofenk de Graaf, leder af Konserveringsafdelingen ved Instituut Collectie Nederland, Amsterdam; og direktør for Moesgaard Museum i Århus, Jan Skamby Madsen. 41. Evaluation of the Research of the School of Conservation. Final Report. June Konservatorskolens arkiv 42. Den kommende publikation i anledning af Kunstakademiets 250 års jubilæum i 2004, vil bl.a. indeholde et kapitel om Konservatorskolens historie som en af skolerne under Kunstakademiet 43. Kulturen i Lund arbejder i øjeblikket med et helt nyt udstillingskoncept, kurateret og styret af institutionens konservator i samarbejde med arkæolog, etnolog og historiker. Udstillingen åbner i 2004 Summary The concept of conservation in the 20th century The professionalisation of conservation took shape during the 20th century and is marked by the increasing application of advanced technical equipment in examinations and treatments, along with the strengthening of the theoretical and methodological approach, and the establishing of formalized education in con- 15

16 Beate Knuth Federspiel 16 servation. This development is analysed against the background of the international situation after the 2nd World War in particular with regard to the organisational and conceptual structure in the field of culture. The article discusses some of the central concepts in heritage conservation as reflected in legal instruments to protect cultural heritage and their consequences for conservation theory and practice in particular the notion of culture and world heritage in the age of globalisation. Beate Knuth Federspiel Konservator Konservatorskolen, Det Kgl. Danske Kunstakademi Esplanaden 34 DK-1263 København K Fax:

17 Nordisk Museologi , s Den fænomenologiske metode i museologisk forskning 17 Bjarne Sode Funch Introspective observation is what we have to rely on first and foremost and always. William James, 1890, I: 185 Fænomenologi er læren om menneskets bevidsthedsliv. I den grundlæggende udforskning af bevidsthedslivet anvendes den fænomenologiske metode som består af en række strategier til iagttagelse og beskrivelse af det der træder frem i bevidstheden. Da livets primære fremtrædelsesform er dets aktualisering i bevidstheden, har fænomenologisk forskning en central position inden for den psykologiske videnskab. Men hvad har fænomenologi og museologi med hinanden at gøre? Inden for museumsvirksomhed som inden for enhver anden virksomhed, spiller den menneskelige faktor en større rolle end man almindeligvis tilkender den. Museale samlinger er skabt af mennesker. Mennesker med særlige interesser, viden og trang til at bevare og formidle. Ønsker man at forstå disse basale former for menneskelig virksomhed med henblik på at forbedre og udvikle det arbejde der varetages af et museum, må man søge kendskab til de bevidsthedsfænomener som er knyttet til de pågældende aktiviteter. Principper for indsamling, bevaring og formidling bygger oftest på fagspecifik viden og løse formodninger. Faglig viden om det kultur- eller naturområde museet forvalter og løse formodninger om de psykologiske forhold der hersker mellem mennesker og deres naturgivne og kulturelle omgivelser samt deres historiske fortid. Museumsvirksomhed der sætter mennesket i centrum kan ikke nøjes med psykologiske formodninger, men må gøre klart hvilken betydning og funktion museet har for det enkelte menneske. Kun gennem psykologisk forskning er det muligt at få kendskab til de forhold i den menneskelige psyke og eksistens der gør museet til en kulturel institution i samfundet. Den fænomenologisk psykologiske forskning giver direkte adgang til den bevidsthedsverden som i vor tid er knyttet til museet som institution, og den fænomenologiske metode er derfor en af de vigtigste forskningsstrategier når man ønsker indblik i de psykologiske forhold der gør museet personligt vedkommende og gør det muligt at tilrettelægge indsamling og formidling på en måde der bidrager til individuel og kulturel integritet.

18 Bjarne Sode Funch 18 Eksempel på fænomenologisk forskning Et eksempel kan illustrere fænomenologiens anvendelse inden for den museologiske forskning. På kunstmuseerne har man gennem generationer introduceret publikum til billedkunst på grundlag af kunsthistoriske principper. Samlingerne er præsenteret i kronologiske og stilorienterede ophængninger. I kataloger, introducerende tekster og rundvisninger refereres til kunsthistoriske forhold som stiludvikling, billedkomposition, ikonografi samt kulturelle og biografiske forhold. Velvidende at den slags information sjældent fremmer den personlige og emotionelle oplevelse der almindeligvis forbindes med kunstoplevelse. For at få et indblik i kunstintroduktionens betydning for kunstoplevelse, blev der i juni 2002 gennemført et forskningsprojekt på Esbjerg Kunstmuseum. Et kunstværk, Blutspiegel (1994) af Christian Lemmerz blev udstillet i et separat rum. Ved indgangen til udstillingen blev publikum tilbudt fire forskellige introduktioner til kunstværket: en kunsthistorisk hvor to kunsthistorikere diskuterer værket, en lyrisk hvor forfatteren Peter Laugesen læser en tekst han har skrevet om Lemmerz kreativitet og værk, en musikalsk hvor komponisten og musikeren Frederik Søgaard spiller et stykke musik der er komponeret til Blutspiegel og endelig en spontan beretning af en syvårig dreng der ser værket. Undersøgelsen var tilrettelagt på den måde at et lille antal tilfældigt udvalgte personer i forskellig alder og med forskellige baggrund, blev bedt om at vælge og lytte til en af de fire introduktioner inden de gik ind for at se kunstværket. Umiddelbart efter blev de interviewet med henblik på at få afdækket hvilke forestillinger, tanker og følelser de havde mens de lyttede til introduktionen og hvordan de efterfølgende oplevede det pågældende kunstværk. Disse undersøgelser (Funch 2003) blev gennemført i et forsøg på at få et indblik i den bevidsthedsverden som opstår når en person bliver introduceret til et kunstværk på en særlig måde. Ved at få indblik i de forestillinger, følelser og tanker som knytter sig til en bestemt formidlingsform får vi grundlag for at vurdere det personlige udbytte. En enkel undersøgelsesrække giver ikke basis for at udlede de nødvendige og tilstrækkelige principper for hvorledes publikum bedst introduceres til et billedkunstnerisk værk, men de fænomenologiske iagttagelser åbner for hvad der sker i den menneskelige bevidsthed og kan bidrage til udvikling af en formidlingsstrategi der er i overensstemmelse med museets målsætning. Undersøgelsens datamateriale blev indsamlet efter de fænomenologiske principper for psykologisk udforskning af bevidsthedslivet som i det følgende beskrives. Psykologisk fænomenologis historie Bevidsthedslivet har altid tiltrukket menneskers opmærksomhed. Ikke blot særlige fænomener som drømme, hallucinationer og andre specielle fænomener, men også den almindelige bevidsthed har tiltrukket opmærksomhed. Augustin (1991) som i det fjerde århundrede beskrev sit eget liv i bogen Bekendelser, var dybt fascineret af bevidsthedsfænomener knyttet til erindringen. Han undrer sig blandt andet over at man kan forestille sig havets bølger, bjergenes høje tinder og himlens stjerner uden samtidig at se dem. Man skal således ikke

19 Den fænomenologiske metode i museologisk forskning lede længe i tidlige filosofiske, religiøse og litterære skrifter før man støder på fænomenologiske beskrivelser. Den tyske filosof og psykolog Franz Brentano er en af de første der gør sig overvejelser om fænomenologisk iagttagelse som metode, og især hans bog Psychologie vom empirischen Standpunkt fra 1874 får stor betydning for metodens anvendelse inden for psykologisk forskning. Flere tyske psykologer som for eksempel Alexius Meinong og Carl Stumpf fulgte hans forelæsninger i Wien og anvendte hans principper i deres egen forskning. Kurt Koffka og Wolfgang Köhler, som begge var elever af Stumpf, blev fremtrædende repræsentanter for den gestaltpsykologiske skole hvor den fænomenologiske beskrivelse er en del af den eksperimentelle metode. Da de på grund af nazismen måtte flygte fra Tyskland bragte de den fænomenologiske metode ind i amerikansk psykologi hvor den især fik betydning for den humanistiske og eksistentielle psykologi med repræsentanter som Carl Rogers, Abraham Maslow og Rollo May. En betydning som tydeligt kan spores i amerikansk psykologi i dag. Mens mange psykologer således flygtede til USA i 1930 erne forblev en af Brentanos filosofiske elever, Edmund Husserl og dennes assistent Martin Heidegger i Tyskland. Husserl var professor i Freiburg hvor han blev pensioneret i Han blev senere offer for den anti-semitiske lovgivning og blev slettet af listen over universitetsprofessorer i Han døde fem år senere i Heidegger som overtog Husserls lærestol i Freiburg var venligt stemt over for nazismen og fik af samme grund undervisningsforbud efter krigens afslutning. Han blev pensioneret i 1951 og døde i Især Heidegger fik afgørende betydning for en eksistentielt orienteret fænomenologi som voksede frem efter anden verdenskrig. I Danmark som det eneste sted i Europa, forblev den fænomenologiske tradition uforstyrret af nazismen. Edgar Rubin som i 1911 til 1914 studerede hos G. H. Müller i Göttingen, fulgte under sit studieophold Husserls forelæsninger. Da han i 1922 blev professor og leder af instituttet for psykologi i København indførte han den fænomenologiske metode i det eksperimentelle arbejde. Han havde nære kontakter til de tyske gestaltpsykologer og hans fænomenologiske indsats blev kendt som Københavnerskolen. Hans elever og efterfølgere Edgar Tranekjær Rasmussen og Franz From er ligeledes begge kendte for deres fænomenologiske forskning, og traditionen er blevet fulgt op af blandt andre Martin Johansen, Ib Moustgaard og Torsten Ingemann Nielsen. Bevidsthedsstrøm Begrebet bevidsthed kan give indtryk af noget afgrænset og stabilt. Men bevidstheden i fænomenologisk perspektiv er tværtimod noget der er i konstant bevægelse og uafbrudt ændrer sig. Den amerikanske psykolog William James (1892, 159) beskriver det som en bevidsthedsstrøm (stream of consciousness), et begreb som senere skulle blive knyttet til en litterær genre med James Joyce som fremtrædende repræsentant. Det vil sige at indtryk, tanker, erindringer, følelser som udgør bevidstheden, strømmer igennem i evig forandring. Nye fænomener dukker op, andre forsvinder, nogle ændrer sig langsomt, andre opstår pludseligt for måske at forsvinde lige så hurtigt igen. Dette kaldes den spontane bevidsthed hvor fænomenerne fremtræder i bevidstheden uden at der samtidig er en bevidsthed om fænomenernes fremtrædelsesform. Kun gennem den 19

20 Bjarne Sode Funch 20 refleksive bevidsthed er det muligt at rette opmærksomheden mod den spontane bevidsthedsstrøm og blive sig bevidst hvad der i et bestemt øjeblik er i bevidstheden. Med andre ord, den refleksive bevidsthed er i stand til at fokusere på en sekvens af den konstant strømmende bevidsthed og til så at sige fastholde et forløb som allerede findes i bevidstheden. Der er en uafbrudt samspil mellem den spontane og den refleksive bevidsthed på en sådan måde at vi sjældent bemærker hvornår henholdsvis den ene eller den anden bevidsthedsform er fremtrædende og dominerende. Den fænomenologiske beskrivelse hænger snævert sammen med den refleksive bevidsthed. Når en person beskriver en oplevelse, sker det typisk ved at vedkommende genkalder sig noget der tidligere har manifesteret sig i bevidstheden. Den refleksive bevidsthed er således en forudsætning for en konceptualisering af det der træder frem i den spontane bevidsthedsstrøm. Metodisk udgør dette naturligvis et stort problem idet den ideelle fænomenologiske beskrivelse ville være en nøje gengivelse af bevidsthedsstrømmen inden for en given periode. Men det lader sig ikke gøre. For det første fordi bevidsthedens fremtrædelsesform ikke lader sig gengive der findes ganske enkelt ikke et medie der på analog måde kan gengive hvad der foregår i den spontane bevidstheden. For det andet er det ikke bevidsthedsstrømmen som sådan der beskrives, men bevidsthedsstrømmen som den fastholdes af den refleksive bevidsthed. Med andre ord, det er ikke det levede liv der beskrives, men livet som det opleves eller genkaldes i den refleksive bevidsthed. Oplevelse Bevidstheden manifesterer sig som en bevidsthedsstrøm med døden som den endelige afslutning og en begyndelse som sandsynligvis finder sted på et tidspunkt i fosterstadiet. Antagelig afbrydes denne strøm af bevidsthedens fremtrædelsesformer hverken af søvn eller såkaldt bevidstløshed, men er en uafbrudt virksomhed hvor fravær af refleksiv bevidsthed betyder at der ingen hukommelse er. Under søvn fortsætter bevidstheden som drøm og kun i særlige tilfælde hvor den refleksive bevidsthed er aktiv, bliver det muligt at genkalde et drømmeforløb i erindringer. Men det sandsynlige er at drømmen er et uafbrudt forløb som ikke afsætter hukommelsesspor der er tilgængelige for jeg et og derfor forbliver uerkendt. Livsløbets film er fra en videnskabelig synsvinkel en uhåndterlig størrelse. Halvfjerds års uafbrudt bevidsthed med den kompleksitet og detaljerigdom som bevidstheden manifesterer sig med, er naturligvis på ingen måde mulig at registrere, beskrive og analysere. Derfor bliver oplevelse et centralt begreb inden for den fænomenologiske psykologi. En oplevelse er en sekvens af livsløbets bevidsthed. Et oplevelsesforløb er et kortere eller længere forløb der er afgrænset af oplevelsens intentionalitet. Enhver oplevelse er karakteriseret ved at være fokuseret på noget bestemt, det kan være et hændelsesforløb eller en overvejelse. Det kendes fra dagligdagen at bevidstheden uophørligt skifter fokus fra ét til noget andet, det vil sige at den ene oplevelse afløser den anden. En oplevelse defineres derfor som den bevidsthedssekvens hvori intentionaliteten forbliver den samme. Begrebet oplevelse er inden for fænomenologien et neutralt begreb forstået på den måde

SMART OCH HÅLLBAR UPPHANDLING inom offentliga kök i NORDEN

SMART OCH HÅLLBAR UPPHANDLING inom offentliga kök i NORDEN Uppdaterat program Torsdag 23/1 Varför och hur arbetar vi med upphandling? 11.00 Check-in 12.00 Lunch 13.00 Välkommen och intro Vem är vi och vad önskar vi med oss hem från workshoppen? 13.30 Allmänn session:

Läs mer

Fördjupningsuppgift VBEA05 - Arkitekturteknik 6 VT2015 Arkitektens roll i Sverige jämfört med utomlands

Fördjupningsuppgift VBEA05 - Arkitekturteknik 6 VT2015 Arkitektens roll i Sverige jämfört med utomlands Fördjupningsuppgift VBEA05 - Arkitekturteknik 6 VT2015 Arkitektens roll i Sverige jämfört med utomlands Ludvig von Hofsten Emanuel Mettmann Michael Schæfer Eric Bjerkborn Inledning I vår grupp finns en

Läs mer

Dovado Wifi Router. Quick Start Guide. The Mobile Choice for your Broadband Internet

Dovado Wifi Router. Quick Start Guide. The Mobile Choice for your Broadband Internet Dovado Wifi Router Quick Start Guide The Mobile Choice for your Broadband Internet Quick Start Guide Konfigurera din router i 5 enkla steg Med en Dovado router har du tillgång till Internet via 3Mobilt

Läs mer

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak? Et

Läs mer

Erfarenheter av danska och svenska produktionsledare. Erfarenheter med Produktionsledare. Egen Bakgrund

Erfarenheter av danska och svenska produktionsledare. Erfarenheter med Produktionsledare. Egen Bakgrund Erfarenheter av danska och svenska produktionsledare Erfarenheter med Produktionsledare Elev 3 steder 79 83 Grönt bevis 83 84 Egen Bakgrund Marienborg 84 92 + Merkonom 89 92 Bregentved 92 06 SAB 07 nov07

Läs mer

www.cumap.se CuMap support - under julhelgenrna

www.cumap.se CuMap support - under julhelgenrna Årgång 3, nr 3, December 2009 Julen närmar sig och vi börjar redan tänka på ledighet Eller kanske inte! Under julhelgerna kör ni föreningar så många cumap-cuper att det knappt går att hålla räkningen på

Läs mer

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC3/DC5 kabel TV boks. Tilslutninger Kontroller at De har alle dele, og at apparaterne som skal forbindes med hinanden (TV, Forstærker

Läs mer

MED HISTORIEN SOM KOMPASS

MED HISTORIEN SOM KOMPASS MED HISTORIEN SOM KOMPASS MUSUND, Lunds universitet och Riksantikvarieämbetet bjuder in till konferens på LUX, LUNDS UNIVERSITET 25-27 AUGUSTI 2015 Musund samlar chefer och medarbetare från ABM-sektorn

Läs mer

Yrkescirkulation blandt jurister

Yrkescirkulation blandt jurister Onsdag den 20. august 1975 kl. 11 og kl. 14 Plenarmøde Yrkescirkulation blandt jurister Se bilag I Diskussionsleder: Mødets præsident, højesteretsdommer Ármann Snævarr, Island. Diskussionsiederen: Jeg

Läs mer

HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 129:2 2009

HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 129:2 2009 HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 129:2 2009 Det så kallade Elefantmötet Replik till Bengt Gustafsson Av Ola Tunander Bengt Gustafsson skriver i det förra numret av Historisk tidskrift att jag skulle ha citerat

Läs mer

6 perspektiv på samverkan och mätning av resultat och betydelse

6 perspektiv på samverkan och mätning av resultat och betydelse 01.06.2015 Hur Sveriges regioner i samverkan med lärosätena och näringslivet kan skapa position, attraktivitet och attraherar talanger ett urval av studier från DAMVAD 6 perspektiv på samverkan och mätning

Läs mer

26 28 29.2 33 37 40.3 47

26 28 29.2 33 37 40.3 47 26 28 29.2 33 37 40.3 47 33 VARV VÆRFT Delphia, som ägs av två bröder, startade att bygga båtar 1990. Idag har man Polens och en utav Europas modernaste produktionsanläggningar för att bygga både motor-

Läs mer

Äganderätt till lägenhet

Äganderätt till lägenhet Torsdagen den 20 augusti 1981 kl. 14 Sektionsmöte 335 Äganderätt till lägenhet Referat, se bilaga 14 (del II, s. 193) Debattledare: ordföranden i bostadsdomstolen ULF GAD, Sverige Referenten, docent ANDERS

Läs mer

Utbildning Lärande. education & learning TEMA: PERSPEKTIV PÅ GYMNASIAL YRKESUTBILDNING 1/2013

Utbildning Lärande. education & learning TEMA: PERSPEKTIV PÅ GYMNASIAL YRKESUTBILDNING 1/2013 & Utbildning Lärande education & learning 1/2013 TEMA: PERSPEKTIV PÅ GYMNASIAL YRKESUTBILDNING EN TIDSKRIFT SOM UTGES AV AVDELNINGEN BARNS, UNGAS OCH VUXNAS LÄRANDE VID HÖGSKOLAN I SKÖVDE Utbildning &

Läs mer

Klimatsmarta energisystem: Barriärer och inspiration till handling

Klimatsmarta energisystem: Barriärer och inspiration till handling Klimatsmarta energisystem: Barriärer och inspiration till handling PRINCIP Huvudaktivitet 3 Hanna Ljungkvist (IVL Svenska Miljöinstitutet) Elin Eriksson (IVL Svenska Miljöinstitutet) Tomas Ekvall (IVL

Läs mer

Ambivalens och ansvar: domänförlust som implicit process vid ett tvåspråkigt universitet... 113

Ambivalens och ansvar: domänförlust som implicit process vid ett tvåspråkigt universitet... 113 I dette nummer... 3 Frans Gregersen Indledning: Globaliseringens udfordringer med særligt hensyn til universitetsinstitutionerne... 5 Linus Salö Domänförlust som språkideologisk representation. Språkvårdens

Läs mer

Nummer 19, 2013: Uppväxt och framtid

Nummer 19, 2013: Uppväxt och framtid Nummer 19, 2013: Uppväxt och framtid Arvastson G., Hartman T., Pripp O. & Waldén S. Inledning 1 3 Pless M. Fortællinger fra kanten: Udsatte unges fremtidsdrømme og uddannelsesveje 4 12 Nygren G. Högstadieelever

Läs mer

Uppsala 19:th November 2009 Amelie von Zweigbergk

Uppsala 19:th November 2009 Amelie von Zweigbergk Uppsala 19:th November 2009 Amelie von Zweigbergk Priorities Teachers competence development (mobility!) Contribution of universities to the knowledge triangle Migration and social inclusion within education

Läs mer

etwinning i ett nötskal

etwinning i ett nötskal etwinning i ett nötskal etwinning online infoeftermiddag 28:e mars 2011 mia.sandvik@oph.fi Utbildningsstyrelsen www.etwinning.net www.edu.fi/etwinning_skolsamarbete_i_europa Ett nätverk för skolor i Europa,

Läs mer

Indholdsfortegnelse. Table of contents. Matrix, Vol. 27, 2010 nr. 4

Indholdsfortegnelse. Table of contents. Matrix, Vol. 27, 2010 nr. 4 Matrix, Vol. 27, 2010 nr. 4 Indholdsfortegnelse Alexandra Billinghurst och Hanna Sitter Randén: Redaktionellt... 258 Kirsten Gamst Madsen: Overføring i gruppeterapi... 260 Steinar Lorentzen, David E. Orlinsky

Läs mer

Fritidshem PROGRAM. kunskap i gemenskap. Nordiskt symposium Jönköping 14 15 maj 2014

Fritidshem PROGRAM. kunskap i gemenskap. Nordiskt symposium Jönköping 14 15 maj 2014 Fritidshem kunskap i gemenskap Nordiskt symposium Jönköping 14 15 maj 2014 PROGRAM Fritidshemssymposium 14 15 maj 2014 Jönköping Fritidshem Kunskap i gemenskap Program Onsdag 14 maj 09.00-10.00 Registrering

Läs mer

Klimatsmarta energisystem: Barriärer och inspiration till handling

Klimatsmarta energisystem: Barriärer och inspiration till handling Klimatsmarta energisystem: Barriärer och inspiration till handling PRINCIP Huvudaktivitet 3 Hanna Ljungkvist (IVL Svenska Miljöinstitutet) Elin Eriksson (IVL Svenska Miljöinstitutet) Tomas Ekvall (IVL

Läs mer

The Open University s repository of research publications and other research outputs

The Open University s repository of research publications and other research outputs Open Research Online The Open University s repository of research publications and other research outputs Domtab i Danmark: en undersgelse af sammenhen mellem engelsk i stedet for dansk og engelsk i dansk

Läs mer

Skrifter med historiska perspektiv, volym 3 MILJÖHISTORIA ÖVER GRÄNSER

Skrifter med historiska perspektiv, volym 3 MILJÖHISTORIA ÖVER GRÄNSER Skrifter med historiska perspektiv, volym 3 MILJÖHISTORIA ÖVER GRÄNSER Författarna Skrifter med historiska perspektiv, volym 3 Malmö högskola, 2006 LAYOUT OCH FORM: Fredrik Björk TRYCK: Holmbergs, Malmö

Läs mer

USER S GUIDE USB modem D-50

USER S GUIDE USB modem D-50 USER S GUIDE USB modem D-50 Tak for dit valg af USB modem D-50 dansk Tak for dit valg af USB modem D-50 og velkommen til ægte mobilt bredbånd hvor du end er Net 1s 3G net giver dig den enkleste og mest

Läs mer

HR Nordic Seminar Arbejde i Norden 2. oktober 2014 København

HR Nordic Seminar Arbejde i Norden 2. oktober 2014 København www.pwc.dk Seminar Arbejde i Norden 2. oktober 2014 København Revision. Skat. Rådgivning. Dagens program Kl. 08.30 09.00 Morgenmad Kl. 09.00 09.45 Kl. 09.45 10.00 Kl. 10.00 10.45 Kl. 10.45 11.00 Kl. 11.00

Läs mer

Protokoll fört vid telefonmöte med JPK den 9/6 2015 kl. 19:00

Protokoll fört vid telefonmöte med JPK den 9/6 2015 kl. 19:00 Protokoll fört vid telefonmöte med JPK den 9/6 2015 kl. 19:00 Närvarande: Dick Wedin, Lars-Gunnar Svensson (f.o.m 9), Björn Aspelin, Inga-Lill Håkansson ( 1-6), Bo Ynger och Folke Johansson (sammankallande).

Läs mer

Lyt, hør og forstå. Tekst Marie Bengts, Foto Mats Erlandsson, Ill Eva Lindström

Lyt, hør og forstå. Tekst Marie Bengts, Foto Mats Erlandsson, Ill Eva Lindström Lyt, hør og forstå Skultuna har længe været forbun med messingfremstilling. Nu er snarere kunsten at lytte og reflektere der er den gamle industribys særpræg. Tekst Marie Bengts, Foto Mats Erlandsson,

Läs mer

Nr 14 november 2007 ØRESUNDS- BAROMETERN. Tema: Infrastruktur

Nr 14 november 2007 ØRESUNDS- BAROMETERN. Tema: Infrastruktur www.oresundsbarometern.scb.se Nr 14 november 27 ØRESUNDS- BAROMETERN Tema: Infrastruktur In n e h å l l Konjunkturen 1 Tema Infrastruktur 2 Bransch- och näringslivskonjunkturen 4 Tillverkningsindustri

Läs mer

Tack för ditt mail, kul o se att ni jobbar mellan alla VM lopp o medaljer : )

Tack för ditt mail, kul o se att ni jobbar mellan alla VM lopp o medaljer : ) Från: Haakan Olsson Skickat: den 26 februari 2015 17:09 Till: Guggi Michael /Kardiologi /Falun Ämne: RE: Njurfunktion Hej Michael, Tack för ditt mail, kul o se att ni jobbar mellan

Läs mer

Nr 14 november 2007 ØRESUNDS- BAROMETERN. Tema: Infrastruktur

Nr 14 november 2007 ØRESUNDS- BAROMETERN. Tema: Infrastruktur www.oresundsbarometern.scb.se Nr 14 november 27 ØRESUNDS- BAROMETERN Tema: Infrastruktur In n e h å l l Konjunkturen 1 Tema Infrastruktur 2 Bransch- och näringslivskonjunkturen 4 Tillverkningsindustri

Läs mer

Strafferetlige sanktioner ved konkurrenceretsbrud

Strafferetlige sanktioner ved konkurrenceretsbrud Strafferetlige sanktioner ved konkurrenceretsbrud Fredag 22. august kl. 10.45 12.15 Sektionsmøde Strafferetlige sanktioner ved konkurrenceretsbrud (Se siderne 293-311 i Bind I) Referent: jur.dr. Jussi

Läs mer

Föreningen och dess medlemmar, särskilt på arbetsmarknaden

Föreningen och dess medlemmar, särskilt på arbetsmarknaden Föreningen och dess medlemmar, särskilt på arbetsmarknaden 377 Torsdagen den 20 augusti 1987 kl. 10.00 Sektionsmöte Föreningen och dess medlemmar, särskilt på arbetsmarknaden Referat: Del I s. 221 ss.

Läs mer

Utrymme för ökade ambitioner? Genombrottsforskningens villkor i Norge

Utrymme för ökade ambitioner? Genombrottsforskningens villkor i Norge Utrymme för ökade ambitioner? Genombrottsforskningens villkor i Norge Mats Benner, presentation för den norska produktivitetskommissionen, 20 augusti 2015 Byggd på två rapporter: Evaluation of The Kristian

Läs mer

Vårkonferansen 2015: Folkehøgskolen i samtiden for framtiden

Vårkonferansen 2015: Folkehøgskolen i samtiden for framtiden Til skolen Rundskriv S 09-2015 Oslo, 23. mars 2015 Vårkonferansen 2015: Folkehøgskolen i samtiden for framtiden 15. og 16. april, Nordiska Folkhögskolan, Kungälv, Sverige Nordisk folkehøgskoleråd inviterer

Läs mer

MEDIA RESEARCH Øresund

MEDIA RESEARCH Øresund MEDIA RESEARCH Øresund 12 december 2012 BILLEDET AF ØRESUNDSREGIONEN I DANSKE OG SVENSKE MEDIER Forskningsrapport vedrørende svenske og danske mediers rapportering om Øresundsregionen BILDEN AV ÖRESUNDSREGIONEN

Läs mer

Sverige mot narkotika Landskrona 1-2 Oktober Linda Nilsson, Generalsekreterare World Federation Against Drugs

Sverige mot narkotika Landskrona 1-2 Oktober Linda Nilsson, Generalsekreterare World Federation Against Drugs Sverige mot narkotika Landskrona 1-2 Oktober Linda Nilsson, Generalsekreterare World Federation Against Drugs World Federation Against Drugs World Federation Against Drugs bildades i Stockholm 2009. WFAD

Läs mer

UTBILDNINGSPLAN Magisterprogram i pedagogiskt arbete 60 högskolepoäng. Master Program in Educational Work 60 credits 1

UTBILDNINGSPLAN Magisterprogram i pedagogiskt arbete 60 högskolepoäng. Master Program in Educational Work 60 credits 1 UTBILDNINGSPLAN Magisterprogram i pedagogiskt arbete 60 högskolepoäng Master Program in Educational Work 60 credits 1 Fastställd i Områdesnämnden 2015-XX-XX Gäller fr.o.m. HT 2015 1. PROGRAMMETS MÅL 1.1.

Läs mer

Nr 15 november 2008 ØRESUNDS- BAROMETERN. I fokus: Arbetsmarknaden

Nr 15 november 2008 ØRESUNDS- BAROMETERN. I fokus: Arbetsmarknaden www.oresundsbarometern.scb.se Nr november 28 ØRESUNDS- BAROMETERN I fokus: Arbetsmarknaden In n e h å l l Konjunkturen 1 Bransch- och näringslivskonjunkturen 3 Tillverkningsindustri tot / Fremstillingsindustri

Läs mer

Humanister på tværs af Øresund

Humanister på tværs af Øresund Humanister på tværs af Øresund Sammenligning af arbejdsmarkedet for humaniorakandidater/examinerade i Danmark og Sverige, herunder Øresundsregionen Ole Krarup Jensen og Caja Lennartsdotter Den 1. maj 2006

Läs mer

Nr 15 november 2008 ØRESUNDS- BAROMETERN. I fokus: Arbetsmarknaden

Nr 15 november 2008 ØRESUNDS- BAROMETERN. I fokus: Arbetsmarknaden www.oresundsbarometern.scb.se Nr november 28 ØRESUNDS- BAROMETERN I fokus: Arbetsmarknaden In n e h å l l Konjunkturen 1 Bransch- och näringslivskonjunkturen 3 Tillverkningsindustri tot / Fremstillingsindustri

Läs mer

Genusstudier i Sverige

Genusstudier i Sverige Genusstudier i Sverige Genusvetenskapliga studier och genusforskning bedrivs på alltfler högskolor och universitet i Sverige. Genusforskning kan ses som övergripande term för ett fält som också kan benämnas

Läs mer

Agenda. Om olika perspektiv på vad socialt entreprenörskap är

Agenda. Om olika perspektiv på vad socialt entreprenörskap är Agenda 1. Begreppet socialt entreprenörskap Om olika perspektiv på vad socialt entreprenörskap är 2. Sociala entreprenörer som hybrider Om sociala entreprenörer som personer som vägrar att välja mellan

Läs mer

Stadgar för Öresundskomiteen 1/1-07. Vedtægt for Öresundskomiteen 1/1-07

Stadgar för Öresundskomiteen 1/1-07. Vedtægt for Öresundskomiteen 1/1-07 Stadgar för Öresundskomiteen 1/1-07 Vedtægt for Öresundskomiteen 1/1-07 1 Öresundskomiteens övergripande målsättning Öresundskomiteen är en politisk plattform för lokala och regionala myndigheter, som

Läs mer

RESULTATET AV FÖRSTA VECKANS

RESULTATET AV FÖRSTA VECKANS RESULTATET AV FÖRSTA VECKANS HEMUPPGIFTER HEK 211:2 VT 2002 Hemuppgiften var: Skriv en enkel och lättfattlig berättelse som beskriver något som avhandlats på kursen. SAGAN OM JIM - en illustrerad klassiker

Läs mer

FORSKNINGSNYTT. Ivästvärlden har det ekologiska lantbruket fått möjligheter

FORSKNINGSNYTT. Ivästvärlden har det ekologiska lantbruket fått möjligheter FORSKNINGSNYTT om økologisk landbruk i Norden Nr 3 Oktober 2003 Ekologiskt lantbruk och reformering av CAP en möjlig integrering av begreppet ekosystemtjänster? Ivästvärlden har det ekologiska lantbruket

Läs mer

Invitasjon til den nordiske vårkonferansen 2015: Folkehøgskolen i samtiden for framtiden

Invitasjon til den nordiske vårkonferansen 2015: Folkehøgskolen i samtiden for framtiden Til folkehøgskolene (vær snill å send videre til:) -rektor, assisterende rektor/inspektør -lokallagsleder Kopi til: Vår ref.: 13/15/A 1.08, Oslo, 30.01.2015 FHF-rundskriv 4/2015 Nordisk folkehøgskoleråd

Läs mer

20.6.2014. CAMDEN 60cm. www.bathdeluxe.com

20.6.2014. CAMDEN 60cm. www.bathdeluxe.com 20.6.2014 CAMDEN 60cm www.bathdeluxe.com CAMDEN 60cm Tack för att du valt vår produkt. Vi försökte att packa och transportera allt på bästa möjliga sätt. Men om du hittar en skadad del eller när en del

Läs mer

Gränshindersarbete och politiskt samarbete. Kiruna 17 mars 2010

Gränshindersarbete och politiskt samarbete. Kiruna 17 mars 2010 Gränshindersarbete och politiskt samarbete Kiruna 17 mars 2010 1 The Öresund Region - 3,7 m inhabitants 2 3 4 Ett sammanfogat Øresund 5 2018 Öresundskomiteen - en politisk plattform Öresundskomiteen 36

Läs mer

Den fraværende utstillingshistorie

Den fraværende utstillingshistorie NORDISK MUSEOLOGI 2009 2 Indhold Dette nummer fortsætter med at have fokus på udstillingsmediets virkemidler og dets samspil med publikum. Der har været stor interesse for temaet, og de optagne artikler

Läs mer

Evaluation and the Organization of Social Work in the Public Sector

Evaluation and the Organization of Social Work in the Public Sector Evaluation and the Organization of Social Work in the Public Sector SVUF-konferens, Stockholm 2013-11-14/15 Marek Perlinski Stefan Morén Björn Blom PhD in social work Professor in social work Professor

Läs mer

EUROPARÅDSGUIDEN. Docent Jan Säfwenberg Klinisk immunologi och transfusionsmedicin Uppsala. Equalis okt 2013 Jan Swg

EUROPARÅDSGUIDEN. Docent Jan Säfwenberg Klinisk immunologi och transfusionsmedicin Uppsala. Equalis okt 2013 Jan Swg EUROPARÅDSGUIDEN Docent Jan Säfwenberg Klinisk immunologi och transfusionsmedicin Uppsala Europarådet Europarådet grundades 1949 47 länder och ett antal observatörer 820 millioner innevånare 28 medlemsländer

Läs mer

En blød landing i Øresundsregionen. Mjuklandning i Öresundsregionen. Intressenter. Projektansvarig & kooordinator. Produktion

En blød landing i Øresundsregionen. Mjuklandning i Öresundsregionen. Intressenter. Projektansvarig & kooordinator. Produktion Nr 8 november 21 Sammanfattning Öresundsregionen 1 Öresundsregionen en översikt 2 Näringslivskonjunkturen 3 Tillverkningsindustri tot / Fremstillingsindustri i alt _ 4 Branschanalyser Livsmedelsindustri

Läs mer

1 Forord...2. 2 Program...3. 3 Medvirkende...4. 4 Sammenfatning 5. 5 Åbningstale...9. 7 Kulturforskelle i nordiske virksomheder...

1 Forord...2. 2 Program...3. 3 Medvirkende...4. 4 Sammenfatning 5. 5 Åbningstale...9. 7 Kulturforskelle i nordiske virksomheder... FORENINGARNA NORDENS FORBUND Rapport INDHOLD: 1 Forord...2 2 Program...3 3 Medvirkende...4 4 Sammenfatning 5 5 Åbningstale...9 6 Samarbejde i Nordiske finanskoncerner...11 7 Kulturforskelle i nordiske

Läs mer

Genus- och jämställdhetsperspektiv på hållbar utveckling

Genus- och jämställdhetsperspektiv på hållbar utveckling Genus- och jämställdhetsperspektiv på hållbar utveckling 24 oktober 2006 Drude Dahlerup, Statsvetenskapliga Institutionen, Stockholms Universitet Disposition: 1. A broad concept of sustainable development

Läs mer

Vägar till en intuitiv metodik

Vägar till en intuitiv metodik MAJDAGARNA 2008 Interna nordiska studiedagar för läkepedagogik och socialterapi Vägar till en intuitiv metodik 30 april 4 maj 2008 i Kulturhuset, Ytterjärna. Nordiska förbundet för läkepedagogik och socialterapi

Läs mer

Nr 12 november 2005 ØRESUNDS- BAROMETERN. Tema: Det nya Danmark

Nr 12 november 2005 ØRESUNDS- BAROMETERN. Tema: Det nya Danmark Nr 12 november 2 ØRESUNDS- BAROMETERN Tema: Det nya Danmark INNEHÅLL Sammanfattning Öresundsregionen 1 Konjunkturbetraktelser 3 Öresundsregionen en översikt 4 Näringslivskonjunkturen Tillverkningsindustri

Läs mer

THE SALUT PROGRAMME A CHILD HEALTH INTERVENTION PROGRAMME IN SWEDEN. ISSOP 2014 Nordic School of Public Health. Gothenburg SWEDEN UMEÅ UNIVERSITY

THE SALUT PROGRAMME A CHILD HEALTH INTERVENTION PROGRAMME IN SWEDEN. ISSOP 2014 Nordic School of Public Health. Gothenburg SWEDEN UMEÅ UNIVERSITY THE SALUT PROGRAMME A CHILD HEALTH INTERVENTION PROGRAMME IN SWEDEN UMEÅ UNIVERSITY VÄSTERBOTTEN COUNTY COUNCIL Epidemiology and Global Health Strategic Development Office Public Health Unit ANNELI IVARSSON

Läs mer

Innehållsförteckning Bakgrund... 2 Mål för kommunikationen... 2 Strategier... 3 Organisation... 4 Målgrupper... 4 Aktiviteter...

Innehållsförteckning Bakgrund... 2 Mål för kommunikationen... 2 Strategier... 3 Organisation... 4 Målgrupper... 4 Aktiviteter... Kommunikationsplan Innehållsförteckning Bakgrund... 2 Mål för kommunikationen... 2 Strategier... 3 Organisation... 4 Målgrupper... 4 Aktiviteter... 6 Aktivitetslista och tidsplan... 7 Ansvar... 7 Budget...

Läs mer

Studenter utan gränser Strengthening Students International Education

Studenter utan gränser Strengthening Students International Education Studenter utan gränser Strengthening Students International Education Catherine Gillo Nilsson Göteborgs universitet Del I INLEDNING Syfte och Fokus Workshopens Lärandemål What to expect Efter workshopen

Läs mer

GALOPPÖVERDOMSTOLEN Ärende 1/2015

GALOPPÖVERDOMSTOLEN Ärende 1/2015 GALOPPÖVERDOMSTOLEN Ärende 1/2015 Protokoll hållet vid handläggning i Galoppöverdomstolen den 5 mars 2015 i Stockholm. PARTER; EJ NÄRVARANDE KLAGANDE: Betina Thorsen Teglgårdsvej 315, 2. mf 3050 Humlebæk

Läs mer

Statens forpligtelser og ansvar ved ekstraordinære hændelser

Statens forpligtelser og ansvar ved ekstraordinære hændelser Statens forpligtelser og ansvar ved ekstraordinære hændelser Fredag 22. august kl. 13.30 15 Sektionsmøde Statens forpligtelser og ansvar ved ekstraordinære hændelser (Se siderne 47-67 i Bind I) Referent:

Läs mer

variera/vælger du et alternativt garn, så tænk på at Strumpstickor/Pinde: 5 och/og 6 mm

variera/vælger du et alternativt garn, så tænk på at Strumpstickor/Pinde: 5 och/og 6 mm 985010000048 ECOLOGICO Basmönster tröja och kofta barn, dam, herr/sweater og trøje til børn, dame, herre Vid garnbyte: tänk på att garnåtgång och stickor kan Rundstickor/Rundpind: 5 och 6 mm, 40, 60, 80

Läs mer

Litteracitet på flera språk. Professor Monica Axelsson Institutionen för Språkdidaktik, Stockholms universitet monica.axelsson@isd.su.

Litteracitet på flera språk. Professor Monica Axelsson Institutionen för Språkdidaktik, Stockholms universitet monica.axelsson@isd.su. Litteracitet på flera språk Professor Monica Axelsson Institutionen för Språkdidaktik, Stockholms universitet monica.axelsson@isd.su.se Brian Street 1984, 1993 New Literacy Studies (tidigt 80 tal) New

Läs mer

Hvordan lykkes vi ved Lunds Pedagogiske Akademi?

Hvordan lykkes vi ved Lunds Pedagogiske Akademi? Hvordan lykkes vi ved Lunds Pedagogiske Akademi? Thomas Olsson NOKUT 2015 Grieghallen, Bergen, Norge 20 maj 2015 LUNDS UNIVERSITET Lunds Tekniska Högskola 2015 Lunds universitet Grundat 1666 8 fakulteter

Läs mer

Confidence in quality. Monteringsanvisning. mounting instructions URBINO. strømberg & fischer www.stromberg-fischer.dk

Confidence in quality. Monteringsanvisning. mounting instructions URBINO. strømberg & fischer www.stromberg-fischer.dk Confidence in quality Monteringsanvisning MONTERINGSANVISNINGER GB mounting instructions URBI strømberg & fischer www.stromberg-fischer.dk OBS! BORRA ALDRIG HÅL I OBS! BORRA ALDRIG HÅL I OBS! BORRA ALDRIG

Läs mer

Facklig rekrytering i Finland - med focus på universitetssektorn * Nordiskt möte 1. 3.6.2015, Nyborg Danmark

Facklig rekrytering i Finland - med focus på universitetssektorn * Nordiskt möte 1. 3.6.2015, Nyborg Danmark Facklig rekrytering i Finland - med focus på universitetssektorn * Nordiskt möte 1. 3.6.2015, Nyborg Danmark Riku Matilainen 1.6.- 3.6. 2015 Bakgrund om facklig verksamhet i Finland Facket har traditionellt

Läs mer

EUROPEISKA KOMMISSIONEN MOT RASISM OCH INTOLERANS

EUROPEISKA KOMMISSIONEN MOT RASISM OCH INTOLERANS CRI(96)43 Version suédoise Swedish version EUROPEISKA KOMMISSIONEN MOT RASISM OCH INTOLERANS ECRI:S ALLMÄNNA POLICYREKOMMENDATION NR 1: BEKÄMPANDE AV RASISM, FRÄMLINGSFIENTLIGHET, ANTISEMITISM OCH INTOLERANS

Läs mer

Information om marknadsföring och tillgänglighet av mat för barn och ungdomar i Norden

Information om marknadsföring och tillgänglighet av mat för barn och ungdomar i Norden MØDEDOKUMENT Nordisk Ministerråd Til Nordisk Ministerråd for Fiskeri og havbrug, Jordbrug, Levnedsmidler og Skovbrug (MR-FJLS) Kopi Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396

Läs mer

William J. Clinton Foundation Insamlingsstiftelse REDOGÖRELSE FÖR EFTERLEVNAD STATEMENT OF COMPLIANCE

William J. Clinton Foundation Insamlingsstiftelse REDOGÖRELSE FÖR EFTERLEVNAD STATEMENT OF COMPLIANCE N.B. The English text is an in-house translation. William J. Clinton Foundation Insamlingsstiftelse (organisationsnummer 802426-5756) (Registration Number 802426-5756) lämnar härmed följande hereby submits

Läs mer

RegionCity Workshop 4

RegionCity Workshop 4 RegionCity Workshop 4 Förslag från Erik Møller Arkitekter, april 2013 Workshop Kunskap och Kultur Workshop 4 Kunskap och Kultur med fokus på et från våning 3 till våning 9. Uppgiften för A blir att tydliggöra

Läs mer

Gränslöst samarbete i Skandinavien VARFÖR, VEM OCH HUR?

Gränslöst samarbete i Skandinavien VARFÖR, VEM OCH HUR? Gränslöst samarbete i Skandinavien VARFÖR, VEM OCH HUR? Lärdomar från EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2007 2013 INNEHÅLL Havet och historien binder oss samman... 3 Fakta om Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak

Läs mer

Senaste trenderna inom redovisning, rapportering och bolagsstyrning Lars-Olle Larsson, Swedfund International AB

Senaste trenderna inom redovisning, rapportering och bolagsstyrning Lars-Olle Larsson, Swedfund International AB 1 Senaste trenderna inom redovisning, rapportering och bolagsstyrning Lars-Olle Larsson, Swedfund International AB 2 PwC undersökning av börsföretag & statligt ägda företag Årlig undersökning av års- &

Läs mer

Ett mänskligt system. kräver åtgärder i alla dimensioner på samma gång OBJEKTIVT SUBJEKTIVT. Prestationsnivå och verkningsgrad på individens insatser

Ett mänskligt system. kräver åtgärder i alla dimensioner på samma gång OBJEKTIVT SUBJEKTIVT. Prestationsnivå och verkningsgrad på individens insatser Ett mänskligt system kräver åtgärder i alla dimensioner på samma gång OBJEKTIVT INDIVIDUELLT Prestationsnivå och verkningsgrad på individens insatser KOLLEKTIVT Strukturer, system produkter, utrustning

Läs mer

Socialskydd, försäkring och skadestånd - kollektiva eller enskilda lösningar?

Socialskydd, försäkring och skadestånd - kollektiva eller enskilda lösningar? Socialskydd, försäkring och skadestånd - kollektiva eller enskilda lösningar? Torsdagen den 15 augusti 2002 kl. 15.30 Sektionsmöte Socialskydd, försäkring och skadestånd - kollektiva eller enskilda lösningar?

Läs mer

Vi översänder här pressinformation om Edouard Boubat.

Vi översänder här pressinformation om Edouard Boubat. Göteborg 1988-05-11 ERNA OCH VICTOR HASSELBLADS STIFTELSE Till redaktionen Hasselbladstiftelsen utdelar i år för åttonde gången det internationella fotopriset, som väckt stort intresse världen över. Pristagare

Läs mer

StudentSamarbetet Øresund

StudentSamarbetet Øresund StudentSamarbetet Øresund Referat Möte den 3 november, kl 16 De Studerendes Råd, Danmarks Farmaceutiske Universitet Närvarande Copenhagen Business School (CBS) Stefan K. Madsen Danmarks Farmaceutiske Universitet

Läs mer

Textilindustrins kulturarv maskiner och människor Konferensrapport

Textilindustrins kulturarv maskiner och människor Konferensrapport Textilindustrins kulturarv maskiner och människor Konferensrapport Nordisk konferens om framtida utmaningar med fokus på kompetensöverföring Textilmuseet, Borås, 12-13 mars 2012 Innehåll Inledning sid.

Läs mer

Amir Rostami 2012-09-16 1

Amir Rostami 2012-09-16 1 Amir Rostami 2012-09-16 1 Översikt Begreppsförvirring Den svenska gängutvecklingen Stockholm Gang Intervention and Prevention Project Sveriges största polisiära EU projekt Alternativt brottsbekämpning

Läs mer

Tema: Slamspridning på åkermark Hur hanteras slammet i Danmark? Sune Aagot Sckerl

Tema: Slamspridning på åkermark Hur hanteras slammet i Danmark? Sune Aagot Sckerl Tema: Slamspridning på åkermark Hur hanteras slammet i Danmark? Sune Aagot Sckerl Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål Vem är jag? Ordförande i BGORJ Affärsområdeschef

Läs mer

End consumers. Wood energy and Cleantech. Infrastructure district heating. Boilers. Infrastructu re fuel. Fuel production

End consumers. Wood energy and Cleantech. Infrastructure district heating. Boilers. Infrastructu re fuel. Fuel production End consumers Wood energy and Cleantech Infrastructure district heating Boilers Infrastructu re fuel Fuel production Forest harvesting and transport infrastructure Sustainable forestry Information and

Läs mer

Avisoleringsverktyg/Afisoleringsværktøj

Avisoleringsverktyg/Afisoleringsværktøj Varumärket Weicon ägs av WEICON GmbH & Co. KG Münster Tyskland. Weicon avisoleringsverktyg har tillverkats i över 30 år och är ett ledande märke i Tyskland. Varemærket Weicon ejes af WEICON GmbH & Co.

Läs mer

Et grænseregionalt arbejdsmarked resultater og muligheder

Et grænseregionalt arbejdsmarked resultater og muligheder Et grænseregionalt arbejdsmarked resultater og muligheder Slutrapport for projektsamarbejde mellem Øresundsregionens Arbejdsmarkedspolitiske Råd og Öresundskomiteen 2002-2004 Oktober, 2004 Udgiver: ØAR

Läs mer

Utvärdering på kursen RASK-Studieteknik Höstterminen 2011

Utvärdering på kursen RASK-Studieteknik Höstterminen 2011 Utvärdering på kursen RASK-Studieteknik Höstterminen 2011 Antal svar: 26 1. Öppen fråga Min spontana kommentar till dig Lasse är... Motiverande, bra energy, bra kunskap om ämnet, inspirerande som person,

Läs mer

Storstadens hjärta och smärta 2015 Malmö, SE

Storstadens hjärta och smärta 2015 Malmö, SE SKIP TO MAIN CONTENT Home 2015 Malmö SE Program Program Storstadens hjärta och smärta 2015 Malmö, SE Mind the gaps - att skapa lika förutsättningar för alla unga *Programmet för Storstadens Hjärta och

Läs mer

LOKALT ALKOHOL- OCH DROGFÖREBYGGANDE ARBETE I NORDEN

LOKALT ALKOHOL- OCH DROGFÖREBYGGANDE ARBETE I NORDEN LOKALT ALKOHOL- OCH DROGFÖREBYGGANDE ARBETE I NORDEN REDAKTÖR KAREN ELMELAND NAD-PUBLIKATION Nr 38 2000 Utgiven av: Nordiska nämnden för alkoholoch drogforskning (NAD) Adress: Annegatan 29 A 23 FIN-00100

Läs mer

Den politiska läroboken

Den politiska läroboken Den politiska läroboken Bilden av USA och Sovjetunionen i norska, s finländska läroböcker under Kalla kri Summary: Political textbooks: The depiction of the USA and the Soviet Ur Norwegian, Swedish, and

Läs mer

2007 Galleri Magnus Åklundh, Malmö, Sweden Nordic Pavillion, 52nd Venice Biennale, Italy (w. Jakob Dahlgren) Gallery Suzy Shammah, Milano

2007 Galleri Magnus Åklundh, Malmö, Sweden Nordic Pavillion, 52nd Venice Biennale, Italy (w. Jakob Dahlgren) Gallery Suzy Shammah, Milano Born 1970 Lives and works in Stockholm Education: 1995-98 1993-95 Konsthögskolan, Malmö Konstskolan Forum, Malmö Solo shows: 2013 Gallery Erica Fiorentini. Rome, Italy 2012 Galerie Nordenhake,Stockholm,

Läs mer

brev Øresunds Sid 5 Sid 6-7 Debatten som ingen vill föra? Sid 4 Speciallagarbehövs Öresund i Hong Kong Regelverk och bro-bizzar Nr 1 2001

brev Øresunds Sid 5 Sid 6-7 Debatten som ingen vill föra? Sid 4 Speciallagarbehövs Öresund i Hong Kong Regelverk och bro-bizzar Nr 1 2001 Nr 1 2001 brev Øresunds INFORMATION FRÅN ÖRESUNDSKOMITEEN Debatten som ingen vill föra? Sid 4 Speciallagarbehövs det? Sid 5 Öresund i Hong Kong Sid 5 Regelverk och bro-bizzar Sid 6-7 ØRESUNDSBREVET NR1

Läs mer

Får jag plats i ditt fönster?

Får jag plats i ditt fönster? Får jag plats i ditt fönster? 1 Får jag plats i ditt fönster? afgangsprogram efterår 2012 Johna Hansen Kunstakademiets Arkitektskole Afd. 5 - bosætning og bygningskultur Tage Lyneborg Lärare: Filippa Berglund

Läs mer

Samiska traditioners roll i svensk rätt

Samiska traditioners roll i svensk rätt Samiska traditioners roll i svensk rätt Universitetslektor dr. juris Eivind Torp Nord-Nordiskt Juristmöte, Kautokeino 2009-06-15 Jag skall: 1. Kort redovisa Höyesteretts inställning vad gäller betydelsen

Läs mer

The Physical Environment and the Frail Elderly Planning for

The Physical Environment and the Frail Elderly Planning for The Physical Environment and the Frail Elderly Planning for an Empathic Architecture Jonas E Andersson, arch SAR/ MSA, Ph D The School of Architecture and the Built Environment The Royal Institute of Technology

Läs mer

Henrika Zilliacus-Tikkanen förklarade sig frivillig som sekreterare.

Henrika Zilliacus-Tikkanen förklarade sig frivillig som sekreterare. Den nordiska samarbetskommittén för akademiska journalistutbildningar Protokoll fört vid kommitténs möte i Roskilde den 3 november 2006. Plats: Roskilde Universitets center RUC. 1. Mötets öppnande Ordförande

Läs mer

7 nordiska berättelser

7 nordiska berättelser 7 nordiska berättelser 7 Nordiska berättelser Förord 5 Catwalken en ny arena för nordisk hållbarhetspolitik 7 Debatt om gränshinder ger ny plattform för det nordiska 10 Bæredygtig business når erhvervslivet

Läs mer

Innovation in the health sector through public procurement and regulation

Innovation in the health sector through public procurement and regulation Innovation in the health sector through public procurement and regulation MONA TRUELSEN & ARVID LØKEN 1 14/11/2013 Copyright Nordic Innovation 2011. All rights reserved. Nordic Innovation An institution

Läs mer

N O V E M B E R 2 0 0 6 Tema:

N O V E M B E R 2 0 0 6 Tema: I N F O R M A T I O N F R Å N Ö R E S U N D S K O M I T E E N Tema: EKONOMISK TILLVÄXT Föreningslivet som tillväxtmotor -side 6 Øresundsregionen ligger i den europæiske top, men presses i de kommende år

Läs mer

Tolkning av samnordisk lagstiftning

Tolkning av samnordisk lagstiftning Tolkning av samnordisk lagstiftning 49 Onsdagen den 19 augusti 1987 kl. 14.15 Sektionsmöte Tolkning av samnordisk lagstiftning Referat: Del I s. 9 ss. Debattledare: Professor Berndt Godenhielm, Finland

Läs mer

Immigrationsret og magtfordeling

Immigrationsret og magtfordeling Immigrationsret og magtfordeling Torsdag 21. august kl. 15.15 16.45 Sektionsmøde Immigrationsret og magtfordeling (Se siderne 103-119 i Bind I) Referent: lektor, dr.jur. Jonas Christoffersen, Danmark

Läs mer

Vad är professionell kunskap? Ivor F. Goodson och Studentlitteratur 2005

Vad är professionell kunskap? Ivor F. Goodson och Studentlitteratur 2005 Del 1 Vad är professionell kunskap? Kapitel 1: Introduktion: olika former av professionell kunskap I detta inledande kapitel ges en översikt över synen på professionell kunskap med avseende på undervisning

Läs mer