Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 1 - Side -1 af 1

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 22. januar 2015 Høringssvar fra erhvervs- og vækstudvalget På erhvervs- og vækstudvalgets møde den 2. december 2014 blev udvalget forelagt to sager vedr. fastlæggelse af kongeindikator og ambitionsniveau for driftsmålstyringen, og at der afgives høringssvar til forretningsudvalget senest den 21. januar 2015 herom. Høringssvar vedr. fastlæggelse af kongeindikator Erhvervs- og vækstudvalget vurderer, at hjemtagning af eksterne midler som kongeindikator er væsentlig i forhold til at følge udviklingen af den politiske målsætning om ekspansive videnmiljøer. Udvalget vurderer endvidere, at "CO 2 " som kongeindikator giver et godt grundlag for at følge udviklingen i forhold til den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol. "CO 2 " som kongeindikator skal være med til at styrke vækst og ny teknologi i forhold til reduktion af "CO 2 ". Udvalget drøftede ikke specifik hvor ofte, det vil være relevant for udvalget, at følge op på målopfyldelsen. Høringssvar vedr. fastlæggelse af ambitionsniveauet for driftsmålstyringen Erhvervs- og vækstudvalget er enige i de fastlagte ambitionsniveauer for driftsmålstyringen vedr. driftsmål for udmøntning af strukturfondsmidler samt ekstern finansiering til forskning og innovation. Udvalget efterlyste en større sammenhæng mellem kongeindikatoren "CO 2 " og driftsmålene indenfor udvalgets arbejdsområde.

2 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 2 - Side -1 af 2 Center for It, Medico og Telefoni Til: Forretningsudvalget Borgervænget 7, København Ø Telefon Direkte Mail IMT@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 8. december 2014 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer It- og afbureaukratiseringsudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af kongeindikatorer. Kongeindikatorerne er en væsentlig del af regionens strategiprojekt om Fokus og forenkling. Derfor finder vi det væsentligt, at valget af kongeindikatorer på bedst mulig vis spejler de politiske målsætninger, som regionsrådet vedtog i april Der er i henhold til styrelsesvedtægten ingen af kongeindikatorerne, som ligger indenfor It- og afbureaukratiseringsudvalgets politikformulerende område, hvorfor udvalget som enhed kun har begrænsede kommentarer til sagen. Der er imidlertid flere af udvalgets medlemmer, som kun sidder i dette udvalg, og derfor ønsker at kommentere individuelt på sagerne. Udvalgets bemærkninger Udvalget har som generel bemærkning til sagen, at der bør stræbes efter at tage udgangspunkt i data, som allerede eksisterer, således at unødigt bureaukrati undgås. Individuelle bemærkninger Lise Müller bemærker til sagen, at man skal passe på med at tro, at kvantificering løser problemerne derude. Det giver nok et billede af problemerne, men løsningen skal findes i mere kvalitative metoder, som fx interviews med patienter, hvor klinikere lytter med. Bergur Løkke Rasmussen og Karsten Skawbo-Jensen anerkender Lise Müllers bemærkning, men ønsker samtidig at tilkendegive, at man ikke må underkende den viden, der ligger i de kvantitative data, særligt når man får mulighed for at sammenligne forskellige afdelinger og deres metoder på tværs. Pia Illum er i relation til det politiske mål om Høj faglig kvalitet bekymret for validiteten af den valgte indikator vedrørende uventet dødsfald og stiller derfor spørgsmåls-

3 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 2 - Side -2 af 2 tegn ved, om det er hensigtsmæssigt for Region Hovedstaden at sætte lighedstegn mellem kvalitet og uventede dødsfald. I forhold til det politiske mål om Patientens situation styrer forløbet foreslår Karsten Skawbo-Jensen, at man i kongeindikator-spørgsmålet Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens forløb? sletter alt i alt. Herudover foreslår Pia Illum, at indikatorspørgsmålet Var personalet venligt og imødekommen? ændres til virkede personalet professionelt og imødekommende? mens Karsten Skawbo-Jensen foreslår, at dette spørgsmål ændres til Følte du dig set, hørt og forstået?. I forhold til det politiske mål om Grøn og innovativ metropol udtrykker Marianne Frederik betænkelighed ved, at man i sagen italesætter CO 2 som en indikator for både større livskvalitet og teknologiudvikling, idet sammenhængen er indirekte. Det vil være mere korrekt at skrive, at CO 2 er en (af mange mulige) indikatorer for forurening, hvorfor den, som der også står i sagen, i første omgang er valgt som indikator for målsætningen. Med venlig hilsen It- og afbureaukratiseringsudvalget Side 2

4 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 3 - Side -1 af 3 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Til Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato: 16. januar 2015 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer Kræftudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af kongeindikatorer. Udvalget vurderer, at kongeindikatorerne er en væsentlig del af regionens strategiprojekt om Fokus og Forenkling, og Udvalget betragter det derfor som væsentligt, at valget af kongeindikatorer på bedst mulig vis afspejler de politiske målsætninger, som regionsrådet vedtog i april For Kræftudvalget er det de politiske målsætninger og tilhørerende kongeindikatorer vedrørende Patientens situation styrer forløbet og Høj faglig kvalitet, der i særlig grad er relevante. Udvalget har derfor valgt udelukkende at forholde sig til disse to indikatorer. Udvalget mener, at det er stor udfordring at finde ét mål: én-to indikator som skal være sigende for en politisk målsætning, og mener overordnet, at der er en del svagheder ved de valgte indikatorer. Sundhedsvæsenet er en meget kompleks organisation, som på mange områder ikke kan sammenlignes og styres efter de samme metoder og rammer som andre fagområder. Det er derfor Udvalgets overordnede vurdering, at modellen med, at der vælges 1-2 kongeindikatorer, og at disse skal være dækkende og meningsgivende for de nævnte politisk målsætning er vanskelig at anvende på sundhedsområdet. Udvalget vil derfor overordnet anbefale, at modellen med to indikator pr. politisk målsætning revurderes eller at modellen evalueres efter 1 år. Et alternativ kan være at mulighederne for, at eksempelvis 3-5 indikatorer fastlægges pr. målsætning, undersøges nærmere. Hvis forretningsudvalget fastholder modellen med få indikatorer pr. politisk målsætning, så vurderer udvalget overordnet, at valget af kongeindikatorer ikke i tilstrækkelig grad er meningsgivende for de politiske målsætninger. Udvalget henviser til drøftelser i Sundhedsudvalget, som flere medlemmer af Kræftudvalget også er medlemmer af, hvor det blev drøftet, at man ønsker at følge udviklingen i indikatorerne, og at det

5 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 3 - Side -2 af 3 er forventningen, at når der er indhentet erfaringer med disse, så forholder man sig til indikatorernes validitet. Kræftudvalget ønsker i lighed med Sundhedsudvalget at følge udviklingen og støtter, at indikatorernes validitet bliver vurderet, når der er indhentet erfaringer med dem. Nedenfor er uddybende bemærkninger vedr. de to nævnte politiske målsætninger og valg af indikatorer. Flere af bemærkningerne er i overensstemmelse med de bemærkninger, der forventes at blive fremsendt fra Sundhedsudvalget, idet Kræftudvalget og Sundhedsudvalget har flere fælles udvalgsmedlemmer. Vedr. indikatoren: Patientens situation styrer forløbet Udvalget bakker op om forslaget til kongeindikatoren Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens eller besøgets forløb? Derimod finder Udvalget at det supplerende spørgsmål Var personalet venligt og imødekommende ikke er sigende i forhold til, om patientens situation har været styrende for forløbet. Dette spørgsmål måler i højere grad på den strategiske indsats Ventet og velkommen. Derfor foreslår Kræftudvalget i lighed med Sundhedsudvalget, at dette spørgsmål ændres til Oplevede du, at personalet lyttede til dig og gav dig mulighed for at stille spørgsmål? Vedr. indikatoren: Høj faglig kvalitet Udvalget er i relation til høj faglig kvalitet bekymret for validiteten af de to valgte kongeindikatorer: Uventet død og Akutte genindlæggelser. Udvalget finder i lighed med Sundhedsudvalget, at det er uhensigtsmæssigt, at regionen sætter lighedstegn mellem kvalitet og uventede dødsfald. Kommunikationsmæssigt vil det være en udfordring at forsvare, at den højeste faglige kvalitet på regionens hospitaler er at undgå at patienterne dør. Udvalget finder i langt højere grad, at den kvartalsvise afrapportering af forløbstider og målopfyldelsen på kræftområdet er mere sigende. Eksempel: I 3. kvartal 2014 viste monitoreringsdata, at der var en målopfyldelse på 80 pct., som er en forbedring på 4 pct.-point fra 2. kvartal 2014, og anbefaler, at kvalitetsmål af denne art indtænkes som en mulig indikator for området I forhold til indikatoren Akutte genindlæggelser ønsker udvalget i lighed med Sundhedsudvalget og Udvalget for Tværsektorielt Samarbejde, at den erstattes med indikatoren Forebyggelige genindlæggelser I forhold til indikatoren Uventet død vurderer Udvalget, at det er vigtigt, at det i fremstillingen uddybes, hvad indikatoren dækker over (hvordan den skal forstås) og finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at indikatoren omdøbes til eksempelvis forebyggelig død eller undgåelig død. Side 2

6 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 3 - Side -3 af 3 Udvalget har dog forståelse for, at der på nuværende tidspunkt tilsyneladende ikke er tilgængelige data, som er bedre egnede, og at de valgte indikatorer er valgt ud fra en vurdering af, at de er de mest egnede. Ud fra de givne forudsætninger og med nævnte forbehold og ændringsforslag støtter Udvalget de to valgte indikatorer, men ser gerne, at der er fokus på, at der hurtigst muligt findes en eller flere andre indikatorer, som er mere velegnede og retvisende for området. Med venlig hilsen På vegne af Kræftudvalget Mette Abildgaard, Formand for Kræftudvalget Side 3

7 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 4 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 22. januar 2015 Høringssvar fra miljø- og trafikudvalget På miljø- og trafikudvalgets møde den 2. december 2014 blev udvalget forelagt to sager vedr. fastlæggelse af kongeindikator og ambitionsniveau for driftsmålstyringen med henblik på at afgive høringssvar til forretningsudvalget senest den 21. januar Høringssvar vedr. fastlæggelse af kongeindikator Miljø- og trafikudvalget er enige i valget af CO 2 som kongeindikator, der er knyttet til den politiske vision om Region Hovedstaden som en grøn og innovativ metropol, og fremhæver, at det er en indikator, der kan indgå i forhold til væsentlige områder indenfor udvalgets område. CO 2 skal tænkes ind i organisationen, således at regionen som organisation, men også som geografi bruger CO 2 som en indikator, da kongeindikatoren på den måde kan favne et bredt område og skabe et nødvendigt holistisk perspektiv. Det vil samtidig også være muligt at kommunikere data om kongeindikatoren til borgere i regionen, samt henvise til statslige nøgletal for CO 2, da CO 2 også bruges som en indikator herfra. Udvalget vil forelægges data om kongeindikatoren ca. hvert kvartal, og løbende vurdere, i hvor høj grad udvalget ønsker at blive orienteret om kongeindikatoren. Høringssvar vedr. fastlæggelse af ambitionsniveauet for driftsmålstyringen Miljø- og trafikudvalget er enige i de fastlagte ambitionsniveauer for ventetid på V1 kortlægning og afslutning af V2 undersøgelser, passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik og passagerkilometer i Region Hovedstadens offentlige trafik i forhold til kr. Det er vigtigt at regionens investeringer følges af et ambitiøst niveau, og at der er fokus på en optimering af disse investeringer. Det kan vise sig nødvendigt at justere ambitionsniveauet såfremt der på et senere tidspunkt træffes beslutninger, som giver afledte konsekvenser. Udvalget vil forelægges data om driftsmålstyringen sammen med kongeindikatoren ca. hvert kvartal, og løbende vurdere, i hvor høj grad udvalget ønsker at blive orienteret om driftsmålstyringen.

8 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Til Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web J. nr Ref.: hasura Dato: 13. januar 2015 Høringssvar om fastlæggelse af kongeindikatorer og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Psykiatriudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af kongeindikatorer og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. For Psykiatriudvalget er det de politiske målsætninger og tilhørerende kongeindikatorer vedrørende Patientens situation styrer forløbet og Høj faglig kvalitet, der i særlig grad er relevante, og som udvalget har forholdt sig til. Kongeindikatorer Psykiatriudvalget har drøftet kongeindikatorer for patienten situation styrer forløbet og høj faglig kvalitet. Udvalget har således drøftet målbarheden ud fra kongeindikatorer. Kongeindikatorer kan give en pejling på, hvordan det går indenfor de opsatte målsætninger, og hvor der er behov for at rette op og ændre udviklingen. Det var et synspunkt, at der med kongeindikatorerne fokuseres mere på kvantitet i stedet for kvalitet, og der bør spørges mere kvalitativt ind til, hvad patienten føler og oplever. På den anden side er det vanskeligt at måle konkret på individuelle udsagn. Udvalget drøftede ændringer i de spørgsmål, som var foreslået som kongeindikator for "patientens situation styrer forløbet", og som er planlagt til at indgå i den løbende tilfredshedsmåling. Udvalget foreslog følgende spørgsmål ændret: 1. "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?" ændres til "Er du tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?" (Kongeindikator i forhold til målet om at "patientens situation styrer forløbet") 2. "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedr. din behandling/undersøgelse?" ændres til "Oplevede du, at personalet lyttede til dig, forstod dig og gav dig mulighed for at stille spørgsmål?" Driftsmål Udvalget har drøftet ambitionsniveauerne for driftsmålene for Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed, og der var et synspunkt om, at sprogbrugen fx produktivitet ikke er anvendelig i psykiatrien.

9 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 5 - Side -2 af 2 Udvalget fandt i forhold til Region Hovedstadens Psykiatri, at ambitionsniveauet bør være, at alle patienter tilbydes udredning inden 60 dage (30 dage pr. 1. september 2015). Dog er det ikke muligt at opnå 100 % målopfyldelse, da der er patienter, som af faglige grunde ikke kan udredes indenfor 60 dage, eller fordi patienterne gør brug af frit valg. Det er væsentligt, at loven efterleves, og derfor vil det være mere hensigtsmæssigt, at driftsmålstyringen målte på, om samtlige patienter blev tilbudt udredning inden for 60 dage i psykiatrien. Udvalget skal pege på, at genindlæggelser efter 30 dage i psykiatrien ofte kan være fornuftig. Derfor giver det mere mening at måle på genindlæggelser efter 7 dage i psykiatrien. Udvalget finder således, at der bør differentieres, så vidt det er muligt, på genindlæggelser på 7 dage i psykiatrien og 30 dage i somatikken. Udvalget har ingen ændringer i forhold til ambitionsniveauet for driftsmålene for Den Sociale Virksomhed. Med venlig hilsen På vegne af Psykiatriudvalget Karsten Skawbo-Jensen Formand for Psykiatriudvalget Side 2

10 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 6 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Til Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Træffetid: man-tor kl 8-16, fre kl Dato: 5. januar 2015 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer Sundhedsudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af kongeindikatorer. Kongeindikatorerne er en væsentlig del af regionens strategiprojekt om Fokus og forenkling, og vi betragter det derfor som væsentligt, at valget af kongeindikatorer på bedst mulig vis afspejler de politiske målsætninger, som regionsrådet vedtog i april For Sundhedsudvalget er kongeindikatorerne vedrørende Patientens situation styrer forløbet og Høj faglig kvalitet i særlig grad er relevante, og vi forholder os primært til dem. For begge målsætninger gælder, at det er usikkert, hvorvidt de foreslåede indikatorer er valide eller dækkende for det man ønsker at måle. Vi vil derfor med interesse følge udviklingen i indikatorerne og forventer, at man når der er indhentet erfaringer med kongeindikatorerne bl.a. forholder sig til spørgsmålet om validitet. Generelt set bemærkes det, at det er en særdeles svær opgave at pege på én kongeindikator for en bred politisk målsætning, og at man risikerer at den valgte indikator bliver meget overordnet eller simplificeret. Patientens situation styrer forløbet Sundhedsudvalget bakker op om forslaget til kongeindikatoren Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens eller besøgets forløb? Sundhedsudvalget drøftede derudover de to øvrige spørgsmål i den løbende tilfredshedsmåling og bemærker at spørgsmålet: Var personalet venligt og imødekommende ikke er sigende i forhold til, om ens situation har været styrende for forløbet. Dette spørgsmål måler i højere grad på den strategiske indsats Ventet og velkommen. Derfor foreslår Sundhedsudvalget, at dette eller det andet supplerende spørgsmål erstattes af et spørgsmål som fx: Oplevede du, at personalet lyttede til dig og gav dig mulighed for at stille spørgsmål?

11 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 6 - Side -2 af 2 Høj faglig kvalitet Sundhedsudvalget er i relation til Høj faglig kvalitet bekymret for validiteten af de to valgte kongeindikatorer: Uventet død og Akutte genindlæggelser. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at regionen sætter lighedstegn mellem kvalitet og færre uventede dødsfald. Kommunikationsmæssigt vil det være en udfordring at forsvare, at den højeste faglige kvalitet på regionens hospitaler er at undgå at patienterne dør. Sundhedsudvalget finder, at den tidligere foreslåede kongeindikator baseret på de kliniske kvalitetsdatabaser kunne være et relevant alternativt mål for høj faglig kvalitet. Vi er indforstået med, at denne indikator er ung og endnu ikke valideret, men den fanger i højere grad facetterne i klinisk kvalitet. Samtidig vil den være klinisk meningsfuld at arbejde med i afdelingerne, der i forvejen er vant til at forholde sig til resultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Uanset valget af kongeindikator er det vigtigt at monitoreringen af disse ikke medfører yderligere registreringspraksis for klinikerne. Vedrørende kongeindikatoren Akutte genindlæggelser ønsker Sundhedsudvalget på linje med Udvalget vedrørende tværsektorielt samarbejde at erstatte den med Forebyggelige genindlæggelser. Først og fremmest fordi denne indikator allerede indgår i monitoreringen ifm Sundhedsaftalen. Der er imidlertid forskel på hvordan der monitoreres på genindlæggelser i henholdsvis somatikken og psykiatrien, hvilket der bør tages højde for. Sundhedsudvalget ser frem til at følge arbejdet med at realisere en høj faglig kvalitet i et sundhedsvæsen, hvor patientens situation styrer forløbet. Helt konkret vil vi løbende følge udviklingen i kongeindikatorerne (herunder validiteten) og understøtte indsatsen for en bedre indikator for Høj faglig kvalitet. Med venlig hilsen På vegne af Sundhedsudvalget Karin Friis Bach Formand for Sundhedsudvalget Side2

12 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 7 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 9. december 2014 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af kongeindikatorer Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelse af kongeindikatorer. Udvalget har valgt at fokusere på de kongeindikatorer, som skal afspejle fremgangen i de politiske målsætninger Patientens situation styrer forløbet og Høj faglig kvalitet. Udvalgets drøftelse har taget afsæt i det generelle mål om, at det skal være fagligt meningsfuldt at arbejde med kongeindikatoren i hele organisationen. Derudover skal kongeindikatoren være den bedst mulige pejling på, om organisationen arbejder i den rigtige retning mhp. at nå vores politiske mål. Patientens situation styrer forløbet Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde kan bakke op om, at kongeindikatoren fastsættes til tilfredshedsspørgsmålet: Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?". Det bemærkes dog, at patientens oplevelse af at have fået omsorg i sit behandlingsforløb ikke indfanges ved at stille dette spørgsmål. Det er derfor positivt og vigtigt, at de to supplerende spørgsmål indgår i driftsmålsstyringen: Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedr. din behandling/undersøgelse? og Var personalet venligt og imødekommende? Høj faglig kvalitet Udvalget er bekymret for, om forslagene om genindlæggelser inden for 30 dage og uventede dødsfald er de rette mål for høj faglig kvalitet. Vedrørende forslaget om antal genindlæggelser inden for 30 dage, rejser der sig mange spørgsmål; Kan det meningsfuldt afgøres, hvornår en genindlæggelse faktisk er udtryk for god kvalitet, og hvornår den ikke er? I mange tilfælde vil en genindlæggelse

13 Punkt nr. 1 - Fastlæggelse af kongeindikatorer Bilag 7 - Side -2 af 2 ikke være afstedkommet af hospitalets indsats, men måske i højere grad af primærsektorens indsats. Og endelig er det problematisk at sætte et fælles mål for det maksimale antal genindlæggelser for både somatikken og psykiatrien. Derfor forslår Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde, at det undersøges, hvordan en kongeindikator om genindlæggelser kan konkretiseres til forebyggelige genindlæggelser i tråd med dem, der på nationalt plan allerede måles på for patienter over 65 år med udvalgte diagnoser. Forebyggelige genindlæggelser indgår allerede som indikator i Sundhedsaftalen. Og der bør samtidig sættes et eget mål for genindlæggelser i psykiatrien. Udvalget ser endvidere frem til at følge udviklingen af en kongeindikator baseret på de kliniske kvalitetsdatabaser, da den kan vise sig at være et mere retvisende udtryk for høj faglig kvalitet og samtidig er den klinisk meningsfuld at arbejde med i hele den sundhedsfaglige organisation. Udvalget anmoder endvidere om, at det overvejes, om formuleringen af det politiske mål kan præciseres til, at der arbejdes for ensartet høj faglig kvalitet idet ensartet høj kvalitet er en målsætning i sundhedsaftalen. Side 2

14 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 22. januar 2015 Høringssvar fra erhvervs- og vækstudvalget På erhvervs- og vækstudvalgets møde den 2. december 2014 blev udvalget forelagt to sager vedr. fastlæggelse af kongeindikator og ambitionsniveau for driftsmålstyringen, og at der afgives høringssvar til forretningsudvalget senest den 21. januar 2015 herom. Høringssvar vedr. fastlæggelse af kongeindikator Erhvervs- og vækstudvalget vurderer, at hjemtagning af eksterne midler som kongeindikator er væsentlig i forhold til at følge udviklingen af den politiske målsætning om ekspansive videnmiljøer. Udvalget vurderer endvidere, at "CO 2 " som kongeindikator giver et godt grundlag for at følge udviklingen i forhold til den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol. "CO 2 " som kongeindikator skal være med til at styrke vækst og ny teknologi i forhold til reduktion af "CO 2 ". Udvalget drøftede ikke specifik hvor ofte, det vil være relevant for udvalget, at følge op på målopfyldelsen. Høringssvar vedr. fastlæggelse af ambitionsniveauet for driftsmålstyringen Erhvervs- og vækstudvalget er enige i de fastlagte ambitionsniveauer for driftsmålstyringen vedr. driftsmål for udmøntning af strukturfondsmidler samt ekstern finansiering til forskning og innovation. Udvalget efterlyste en større sammenhæng mellem kongeindikatoren "CO 2 " og driftsmålene indenfor udvalgets arbejdsområde.

15 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for It, Medico og Telefoni Til: Forretningsudvalget Borgervænget 7, København Ø Telefon Direkte Mail IMT@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 8. december 2014 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af ambitionsniveau for driftsmålstyring It- og afbureaukratiseringsudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af ambitionsniveau for driftsmålstyring. Der er i henhold til styrelsesvedtægten ingen af driftsmålene, som ligger indenfor Itog afbureaukratiseringsudvalgets politikformulerende område, hvorfor udvalget som enhed kun har en enkelt bemærkning til sagen. Et af udvalgets medlemmer ønsker endvidere at kommentere individuelt på sagen, hvilket udvalget har godkendt. Udvalgtes bemærkninger Udvalget bemærker, at der bør stræbes efter at man i forbindelse med driftsmålstyringen tager udgangspunkt i data, som allerede eksisterer, således at unødigt bureaukrati undgås. Individuelle bemærkninger Maja Holt Højgaard bemærker i forhold til driftsmålet Andelen af elektroniske epikriser (udskrivningsbreve) afsendt inden for tre dage at man bør koordinere den fremadrettede indsat indenfor dette driftsmål, med den indsats, der gennemføres i forhold til at øge anvendelsen af FMK, idet at en epikrise er ufuldstændig hvis ikke den forholder sig til evt. medicinering ved udskrivelse. Med venlig hilsen It- og afbureaukratiseringsudvalget

16 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 3 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Til Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Dato: 13. januar 2015 Høringssvar i forhold til ambitionsniveau for driftsmålstyringen Kræftudvalget takker for muligheden for at kommentere på ambitionsniveau for driftsmålstyring. For Udvalget er det særligt driftsmålet for forløbstider for kræftpatienter på sundhedsområdet, der er relevante, og udvalget har valgt udelukkende at forholde sig til dette driftsmål. Udvalget vil gerne tilkendegive sin fulde støtte til ambitionsniveauet for driftsmålet. Forløbstider for kræftpatienter er et af Udvalgets fokusområder, og et ambitionsniveau på, at 90 pct. af alle kræftpatienter skal behandles indenfor de anbefalede forløbstider i kræftpakkerne er i fuld overensstemmelse med den anbefaling Udvalget i foråret 2014 fremsendte til Forretningsudvalget og Regionsrådet. Region Hovedstaden har i 2012 og 2013 haft en relativ lav målopfyldelse på området. Der er arbejdet målrettet med at øge målopfyldelsen, og opgørelser for 2014 viser også, at målopfyldelsen er øget betydeligt det sidste års tid. Udvalget finder det vigtigt, at fokus fastholdes, og at der fortsat sikres en forbedring af målopfyldelsen. Det er derfor vigtigt med et ambitiøst mål på området. Et mål som samtidig også er et realistisk mål. Med venlig hilsen På vegne af Kræftudvalget Mette Abildgaard, Formand for Kræftudvalget

17 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 4 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Til: Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Telefon Web Dato: 22. januar 2015 Høringssvar fra miljø- og trafikudvalget På miljø- og trafikudvalgets møde den 2. december 2014 blev udvalget forelagt to sager vedr. fastlæggelse af kongeindikator og ambitionsniveau for driftsmålstyringen med henblik på at afgive høringssvar til forretningsudvalget senest den 21. januar Høringssvar vedr. fastlæggelse af kongeindikator Miljø- og trafikudvalget er enige i valget af CO 2 som kongeindikator, der er knyttet til den politiske vision om Region Hovedstaden som en grøn og innovativ metropol, og fremhæver, at det er en indikator, der kan indgå i forhold til væsentlige områder indenfor udvalgets område. CO 2 skal tænkes ind i organisationen, således at regionen som organisation, men også som geografi bruger CO 2 som en indikator, da kongeindikatoren på den måde kan favne et bredt område og skabe et nødvendigt holistisk perspektiv. Det vil samtidig også være muligt at kommunikere data om kongeindikatoren til borgere i regionen, samt henvise til statslige nøgletal for CO 2, da CO 2 også bruges som en indikator herfra. Udvalget vil forelægges data om kongeindikatoren ca. hvert kvartal, og løbende vurdere, i hvor høj grad udvalget ønsker at blive orienteret om kongeindikatoren. Høringssvar vedr. fastlæggelse af ambitionsniveauet for driftsmålstyringen Miljø- og trafikudvalget er enige i de fastlagte ambitionsniveauer for ventetid på V1 kortlægning og afslutning af V2 undersøgelser, passagerudviklingen i Region Hovedstadens offentlige trafik og passagerkilometer i Region Hovedstadens offentlige trafik i forhold til kr. Det er vigtigt at regionens investeringer følges af et ambitiøst niveau, og at der er fokus på en optimering af disse investeringer. Det kan vise sig nødvendigt at justere ambitionsniveauet såfremt der på et senere tidspunkt træffes beslutninger, som giver afledte konsekvenser. Udvalget vil forelægges data om driftsmålstyringen sammen med kongeindikatoren ca. hvert kvartal, og løbende vurdere, i hvor høj grad udvalget ønsker at blive orienteret om driftsmålstyringen.

18 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 5 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning Til Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web J. nr Ref.: hasura Dato: 13. januar 2015 Høringssvar om fastlæggelse af kongeindikatorer og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Psykiatriudvalget takker for muligheden for at kommentere på fastlæggelsen af kongeindikatorer og ambitionsniveauer i driftsmålstyringen. For Psykiatriudvalget er det de politiske målsætninger og tilhørerende kongeindikatorer vedrørende Patientens situation styrer forløbet og Høj faglig kvalitet, der i særlig grad er relevante, og som udvalget har forholdt sig til. Kongeindikatorer Psykiatriudvalget har drøftet kongeindikatorer for patienten situation styrer forløbet og høj faglig kvalitet. Udvalget har således drøftet målbarheden ud fra kongeindikatorer. Kongeindikatorer kan give en pejling på, hvordan det går indenfor de opsatte målsætninger, og hvor der er behov for at rette op og ændre udviklingen. Det var et synspunkt, at der med kongeindikatorerne fokuseres mere på kvantitet i stedet for kvalitet, og der bør spørges mere kvalitativt ind til, hvad patienten føler og oplever. På den anden side er det vanskeligt at måle konkret på individuelle udsagn. Udvalget drøftede ændringer i de spørgsmål, som var foreslået som kongeindikator for "patientens situation styrer forløbet", og som er planlagt til at indgå i den løbende tilfredshedsmåling. Udvalget foreslog følgende spørgsmål ændret: 1. "Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?" ændres til "Er du tilfreds med indlæggelsens/besøgets forløb?" (Kongeindikator i forhold til målet om at "patientens situation styrer forløbet") 2. "Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedr. din behandling/undersøgelse?" ændres til "Oplevede du, at personalet lyttede til dig, forstod dig og gav dig mulighed for at stille spørgsmål?" Driftsmål Udvalget har drøftet ambitionsniveauerne for driftsmålene for Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed, og der var et synspunkt om, at sprogbrugen fx produktivitet ikke er anvendelig i psykiatrien.

19 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 5 - Side -2 af 2 Udvalget fandt i forhold til Region Hovedstadens Psykiatri, at ambitionsniveauet bør være, at alle patienter tilbydes udredning inden 60 dage (30 dage pr. 1. september 2015). Dog er det ikke muligt at opnå 100 % målopfyldelse, da der er patienter, som af faglige grunde ikke kan udredes indenfor 60 dage, eller fordi patienterne gør brug af frit valg. Det er væsentligt, at loven efterleves, og derfor vil det være mere hensigtsmæssigt, at driftsmålstyringen målte på, om samtlige patienter blev tilbudt udredning inden for 60 dage i psykiatrien. Udvalget skal pege på, at genindlæggelser efter 30 dage i psykiatrien ofte kan være fornuftig. Derfor giver det mere mening at måle på genindlæggelser efter 7 dage i psykiatrien. Udvalget finder således, at der bør differentieres, så vidt det er muligt, på genindlæggelser på 7 dage i psykiatrien og 30 dage i somatikken. Udvalget har ingen ændringer i forhold til ambitionsniveauet for driftsmålene for Den Sociale Virksomhed. Med venlig hilsen På vegne af Psykiatriudvalget Karsten Skawbo-Jensen Formand for Psykiatriudvalget Side 2

20 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 6 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Til Forretningsudvalget Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Træffetid: man-tor kl 8-16, fre kl Dato: 15. januar 2015 Høringssvar i forhold til ambitionsniveau for driftsmålstyringen Sundhedsudvalget takker for muligheden for at kommentere på det overordnede ambitionsniveau for driftsmålstyring. For Sundhedsudvalget er det særligt driftsmålene på sundhedsområdet der er relevante. I det følgende forholder vi os til driftsmålene vedrørende tilfredshed, leverance og kvalitet på sundhedsområdet. Overordnet set finder Sundhedsudvalget, at ambitionsniveauet er fint, men ønsker samtidig at bemærke, at det på nogle områder er usikkert om de foreslåede indikatorer er valide eller dækkende for det, man ønsker at måle. Vi vil derfor med interesse følge udviklingen i indikatorerne og forventer, at man når der er indhentet erfaringer med driftsmålstyringen bl.a. forholder sig til spørgsmålet om validitet. Bemærkninger til indikatorerne VAP og bakteriæmi Sundhedsudvalget ønsker at kommentere på valget af driftsmål på infektionsområdet, idet vi ikke mener at de valgte mål er tilstrækkelig dækkende for området. Sundhedsudvalget finder derfor behov for at følge flere af indikatorerne på infektionsområdet. Der er ellers ingen kommentarer til det foreslåede ambitionsniveau for disse indikatorer. Udredningsretten Sundhedsudvalget finder det uhensigtsmæssigt at formulere et mål om, at 100 % af patienterne er udredt inden for 30 dage idet dette er urealistisk. Der bør tages højde for, at en del patienter ikke kan udredes inden for 30 dage af faglige årsager, og at en del af patienterne fravælger at gøre brug af udredningsretten, fx fordi de foretrækker at komme til på et bestemt hospital, også selvom ventetiden her kan være længere end de 30 dage. Et mere realistisk og samtidig ambitiøst mål vil derfor være 80 %. Det skønnes, at dette vil være den maksimale andel af patienter, som kan blive udredt inden for 30 dage, når man tager højde for de patienter der vælger at vente, eller hvor der af faglige årsager ikke kan ske en udredning inden for fristen. Vi finder det desuden ønskeligt om man i driftsmålstyringen også kunne måle på hvorvidt samtlige patienter i somatikken blev tilbudt udredning inden for 30 dage. Hvilket ville vise hvorvidt vi efterlever lovgivningen. Det bemærkes også, at der er

21 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 6 - Side -2 af 2 forskellige krav til henholdsvis somatik og psykiatri, og driftsmålet bør derfor deles i to. Endelig bemærkes det, at udredningsretten kun gælder for nyhenviste patienter, der ikke skal behandles akut eller indgår i et kræft- eller hjertepakkeforløb. Epikriser Sundhedsudvalget finder, at ambitionsniveauet for afsendelse af epikriser er ambitiøst og godt, men bør tilpasses til det skærpede krav der er besluttet med den ny Sundhedsaftale: for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det at epikrisen fremsendes til egen læge, samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. Det bør ske i den takt en monitorering heraf måtte blive mulig. Desuden bemærker vi, at det er vigtigt, at epikriserne samtidig lever op til den eksisterende vejledning om gode epikriser. Ventetider på akutmodtagelser og -klinikker Sundhedsudvalget bemærker, at ambitionsniveauet for ventetider på akutmodtagelser og -klinikker er i overensstemmelse med de faglige anbefalinger og tidligere politiske beslutninger på området. Samtidig anerkender vi, at det er lang tid at vente fire timer også selvom skaden er lille. Derfor bør det tilstræbes, at alle patienter tilses så hurtigt som muligt og det bør evt. være et mål at skærpe dette krav på sigt. Med venlig hilsen På vegne af Sundhedsudvalget Karin Friis Bach Formand for Sundhedsudvalget Side2

22 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 7 - Side -1 af 2 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Dato: 9. december 2014 Høringssvar i forhold til fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde takker for muligheden for at kommentere på forslag til ambitionsniveauer for driftsmål. Udvalget har valgt at give høringssvar for driftsmålene: Andelen af elektroniske epikriser afsendt inden for tre hverdage samt Akutte genindlæggelser inden for 30 dage. Andelen af epikriser afsendt inden for tre hverdage Udvalget anbefaler, at driftsmålet følger den målsætning for epikriser, der aftales i Sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget har godkendt et udkast til den administrative del af sundhedsaftalen, hvori parterne forpligter sig til at arbejde for, at epikriser skal fremsendes hurtigere end i dag. Således står der, at i aftaleperioden skal der arbejdes for, at Understøtte en samlet set hurtigere fremsendelse af epikriser til egen læge end i dag. Særligt for borgere, hvor kommunen eller egen læge er umiddelbart involveret i den fortsatte behandling af borgeren, sikres det, at epikrisen fremsendes til egen læge samme dag for borgere udskrevet på hverdage inden kl. 12 og ellers senest en hverdag efter udskrivelsen af borgeren. Regionens driftsmål for epikriser bør følge denne målsætning. Det forslåede ambitionsniveau for det nuværende mål om, at epikriser skal afsendes inden for tre hverdage, på 95 pct. arbejdes der allerede efter i dag. Skærpes driftsmålet, så det er enslydende med sundhedsaftalen, bør ambitionsniveaet tilpasses dette. Det skal undersøges om det er muligt at finde en metode til at skelne mellem, om det er borgere, hvor kommune og/eller praktiserende læge er involveret i en fortsat behandling/pleje af borgeren, eller om det er borgere, der udskrives uden forventet videre forløb. Og derudover bør ambitionsniveauet afspejle, at efterlevelsen af målsætningen i opstarten er en stor udfordring for hospitalerne, bl.a. fordi der skal ske væsentlige forandringer af arbejdsgange, førend de er helt klar til at efterleve driftsmålet. Akutte genindlæggelser inden for 30 dage

23 Punkt nr. 2 - Fastlæggelse af ambitionsniveauer i driftsmålstyringen Bilag 7 - Side -2 af 2 Udvalget vedr. tværsektorielt samarbejde er bekymret for, om akutte genindlæggelser er velegnet som driftsmål. Først og fremmest er akutte genindlæggelser ikke altid noget, der bør undgås. Særligt kan akutte genindlæggelser inden for 30 dage ikke tages som udtryk for dårlig kvalitet i psykiatrien. Det bemærkes endvidere, at der ikke allerede er defineret et forslag til et ambitionsniveau med begrundelsen, at en akut genindlæggelse kan have sin baggrund i mange forskellige forhold, herunder også forhold som findes i primærsektoren. Alene af den grund er udvalget betænkelig ved, om personalet på regionens hospitaler meningsfuldt vil kunne arbejde med dette driftsmål. Vil det være motiverende ift. at forbedre sin praksis, hvis man er grundlæggende i tvivl om sammenhængen mellem indsats og effekt i forhold til at nå målet? Udvalget forslår derfor, at det undersøges om forebyggelige genindlæggelser vil være et mere præcist driftsmål, da der dermed afgrænses til at se på diagnoser, hvor en genindlæggelse oftest vil kunne forebygges ved en målrettet indsats (i alle tre sektorer) og hvor det også har betydning, hvor god man er til at sikre gode overgange mellem sektorerne. Forebyggelige genindlæggelser er valgt som indikator i Sundhedsaftalen under målet om at sikre en sammenhængene og koordineret indsats for borgerne. Side 2

24 Punkt nr. 3 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -1 af 25 Regionsrådene Debatoplæg om Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder? Sag nr. 14/1900 Dokumentnr /14 Martin Thor Hansen Tel mth@regioner.dk Under overskriften Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder? har Danske Regioner udarbejdet et debatoplæg om et mere kreativ og udbygget offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Med oplægget inviteres til debat om, hvordan regionerne sammen med erhvervslivet kan skabe de bedste rammer for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet. Målet med samarbejdet er at skabe Sund vækst til gavn for både patienter, sundhedspersonale og virksomheder. Danske Regioner vil gerne opfordre regionsrådene til at sætte oplægget til politisk drøftelse med henblik på at få en bredt forankret debat om emnet. Regionsrådene har mulighed for at give bemærkninger til det videre arbejde med emnet herunder til en eventuel kommende politik på området. Bemærkninger bedes være foreningen i hænde senest den 6. marts 2015.

25 Punkt nr. 3 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -2 af 25 Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder? Et debatoplæg om offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet

26 Punkt nr. 3 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -3 af 25 Tidens velfærdsudfordringer, fremtidens vækstmuligheder? Danske Regioner 2014 Tryk: Danske Regioner Layout: UHI ISBN tryk ISBN elektronisk

27 FOR ORD Punkt nr. 3 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -4 af 25 Fremtidens digitale sundhedsløsninger skabes i fællesskab Regionerne har et vidtfavnende samarbejde med erhvervslivet, og vi er i fuld gang med at videreudvikle det. I 2013 gik over halvdelen af regionernes driftsudgifter til private leverandører - det svarer til ca. 56,2 mia. kr. Samarbejdet med erhvervslivet omfatter bl.a. indkøb af varer og tjenesteydelser, sundhedsforskning, afprøvning af nye lægemidler og medicinsk udstyr samt offentligt-privat innovationssamarbejde. Hertil kommer aftaler på 5,7 mia. kr. i 2013 til investeringer i nye sygehuse mv. I regionerne er vi glade for samarbejdet, fordi vi har brug for virksomhedernes hjælp til at udvikle nye løsninger, som kan bidrage til øget kvalitet og bedre effektivitet i sundhedsvæsenet. Digitalisering er i dag en af de største forandringskræfter i vores samfund, og den digitale udvikling har allerede sat mærkbare spor i det offentlige sundhedsvæsen. Det er en udvikling, som drives af nye teknologiske muligheder, og at af nye generationer, der er vokset op med it, stiller krav om, at det offentlige sundhedsvæsen skal være på forkant med de digitale muligheder. Dermed er digitalisering ikke blot en mulighed for regionerne, men også en faktor, som vil presse os til at skabe innovation. I regionerne tror vi på, at udviklingen vil komme både patienter, sundhedspersonale og virksomheder til gavn. De nye løsninger som tydeligst bidrager til at løse tidens velfærdsudfordringer, vil også være dem, som har det største vækstpotentiale ikke bare i Danmark, men også på det globale marked. Danske Regioner ønsker med dette oplæg at invitere til debat om, hvordan regionerne sammen med erhvervslivet kan skabe de bedste rammer for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet og derigennem skabe Sund vækst. Debatoplægget er en forløber for et kommende politisk oplæg om emnet, som Danske Regioner forventer at udarbejde i 1. halvår Debatoplægget er en invitation til regionerne og øvrige interessenter om at give deres mening til kende og byde ind på indholdet i det kommende politiske oplæg. Rigtig god debat. Bent Hansen Formand Danske Regioner Carl Holst Næstformand Danske Regioner 3

28 1 Punkt nr. 3 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -5 af 25 Kan ny digital teknologi styrke sundhedsvæsenet og vækst? Digitalisering er en stærk forandringskraft i alle dele af vores samfund. Det gælder for både private og offentlige virksomheder, og det gælder også for den enkelte borgers hverdagsliv. Alle steder har digitalisering de senere år ført til grundlæggende forandringer. I musikbranchen har de nye digitale muligheder radikalt ændret branchen. Musikbutikker på stribe har måttet dreje nøglen om, mens nye streamingtjenester på internettet har set dagens lys og formået at skabe en meget stor omsætning på ganske kort tid. I den offentlige sektor har vi også set eksempler på digitaliseringens forandringskraft f.eks. på skatteområdet og i den stadig mere udbredte brug af digitale selvbetjeningsløsninger. For langt hovedparten af borgerne har brugen af internettet, smartphones og sociale medier ligeledes skabt markante forandringer i hverdagen. McKinsey Global Institute har i 2013 analyseret mere end 100 af de mest lovende teknologier, og har på den baggrund udvalgt de 12 teknologier, de vurderer har størst forandringskraft målt på deres økonomiske betydning. I toppen af listen finder vi digitale teknologier som f.eks. Mobilt internet, Automatisering af vidensarbejde, Tingenes Internet, og Cloud. Alene disse fire teknologier anslås i 2025 at have et årligt økonomisk potentiale på verdensplan på mellem billioner kroner. Til sammenligning var Danmarks bruttonationalprodukt i 2013 på ca. 1,9 billioner kroner. Det er karakteristisk for flere af de digitale teknologier, at de har et stort potentiale for at blive taget i brug på sundhedsområdet. 4 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014

29 Punkt nr. 3 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side -6 af 25 1 Oversigt over transformerende teknologier og deres estimerede effekt Årligt økonomisk potentiale i 2025 (anslået*), billioner dollars Mobilt internet Automatisering af vidensarbejde Tingenes internet** Cloud*** Avanceret robotteknologi Selvkørende køretøjer Næstegenerationsteknologi Energiopbevaring 3D printning Avancerede materialer Avanceret olie- og gasudvinding Vedvarende energi Billioner dollars Noter: *) Estimaterne indregner det samlede økonomiske potentiale inkl. forbrugeroverskuddet. De er ikke udtømmende og heller ikke fuldstændig risikojusterede. **) Tingenes internet eller The Internet of Things er en teknologi, som understøtter, at billige censorer kan forbindes til internettet med henblik på at indsamle data og overvåge processer. ***) Cloud, eller på dansk skyen, er en teknologi, som understøtter, at services kan leveres via internettet. Kilde: McKinsey Global Institute (2013) og Mandag Morgen. 5

30 Punkt nr. 3 - Drøftelse af Danske Regioners oplæg vedrørende perspektiverne i offentlig-privat samarbejde som afsæt for innovation af nye digitale løsninger til sundhedsvæsenet Bilag 1 - Side Udfordringer -7 af 25 og løsninger I det danske sundhedsvæsen har vi ikke råd til at lade være med at tage nye digitale muligheder i brug. Det gælder for både den somatiske og psykiatriske del af sundhedsvæsen. Vi står i dag over for en række velfærdsudfordringer, som i fremtiden vil lægge et stort pres på sundhedsvæsenet. De to nedenstående figurer giver et godt billede på det, der er i vente. Danmarks befolkningssammensætning vil i de kommende år ændre sig dramatisk. Frem mod 2050 vil vi se tæt på en fordobling i antallet af danskere på 70 år og derover, mens udviklingen for de øvrige aldersgrupper er tæt på status quo. Fremskrivning af udvalgte aldersgruppers udvikling = Indeks Under 20 år år år 70 år og derover Kilde: Danmarks Statistik, befolkningsfremskrivning (2014) Billedet på sundhedsvæsenets udfordringer ses tydeligt, når vi sammenholder den demografiske udvikling med vores viden om, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter for de enkelte aldersgrupper er stærkt stigende med alderen. Særligt fra 50 år og frem stiger de gennemsnitlige sundhedsudgifter. 6 / TIDENS VELFÆRDSUDFORDRINGER, FREMTIDENS VÆKSTMULIGHEDER? / DANSKE REGIONER 2014