Cyklande ambassadör med Öresundsfokus Sommaren 2000 arbetade jag på Utrikesdepartementet i Stockholm. Jag fann färdigställandet av Öresundsbron så omvälvande att jag anmälde mig till cykelloppet över bron dagarna innan invigningen. Strax därpå bar det för min del av till Sveriges ambassad i Madrid. Men nu är jag tillbaka vid Öresund. För den som inte följt Öresundsintegrationen varje dag sedan år 2000 är det fascinerande att återkomma till denna dynamiska region och se integrationen på nära håll. För mig har det varit slående att se hur omfattande integrationen är. Samarbetsprojekten över Sundet är många och de finns inom de flesta sektorer. Jag har också noterat att samverkan finns både på politisk nivå, inom näringslivet, inom kultur- och mediasektorn, i föreningslivet och på många andra håll. I förra numret av Öresundsbrevet fanns siffror på att 8 000 människor pendlar över Sundet varje dag och inflyttningen från Danmark till Skåne har fyrdubblats sedan bron öppnades. Den ekonomiska utvecklingen i denna region är också bättre än i Danmark och Sverige som helhet och jag har sett att regionen lyckats dra till sig flera nordiska huvudkontor. Vilken annan gränsregion har lyckats bygga upp en sådan integration på bara fem år? Öresundsregionen - en del av vardagen Många av dem jag träffat under mina första veckor som svensk ambassadör i Danmark ser ut att leva som om de inte längre noterar om de befinner sig i det ena eller andra landet, eller om de talar med en dansk eller en svensk. Ni som läser detta kanske känner igen er. Jag hoppas att jag snart ska bli en av er, eftersom en viktig del av mitt uppdrag är att främja Öresundsintegrationen och att representera svenska intressen här i regionen. Jag ser det som viktigt att vardagen underlättas för dem som vistas eller verkar på båda sidor om Sundet. Vi måste tillsammans bidra till att vi som bor i regionen får en så enkel vardag som möjligt. En fråga som jag vill fästa ØRESUNDSBREV Lars Grundberg, Sveriges nya ambassadör i Köpenhamn särskild vikt vid är forsknings- och utbildningssamarbetet. Öresundsregionen med sina många avancerade forskningsinstitutioner och högteknologiföretag på både sidor Sundet har en påtaglig komparativ fördel. Som gammal norrlänning ser jag det också som viktigt att hålla ihop ytterområdena och storstäderna. För mig är Öresundsregionen något mycket större än samarbetet mellan brostäderna Malmö och Köpenhamn. Spanien vill veta mer om regionen Jag var som sagt tidigare svensk ambassadör i Madrid och det gläder mig att höra från mina gamla kolleger att även spanjorerna har fått upp ögonen för Öresundsregionen. Ostindiefararen Götheborg kommer att göra ett hamnstopp i Cádiz i södra Spanien i november och näringslivskontoret i Cádiz har uttryckt intresse av att ta del av erfarenheterna från regionen. Jag ser detta som ett exempel på att kunskapen om Öresundsregionens framgångar har nått ut i Europa. Stort intresse för varandra Under mina första veckor i Danmark har jag också sett att intresset för Sverige är stort i detta land. I de danska tidningarna finns det ju flera artiklar eller notiser om Sverige varje dag och inte minst svensk kultur ser ut att vara en del av våra danska vänners vardag. Jag ser fram emot att arbeta för en fortsatt framgångsrik integration tillsammans med er! Lars Grundberg Sveriges ambassadör i Köpenhamn Nytt från sekretariatet Tack och hej! Birger Olofsson slutade den 1 juli som direktör i Öresundskomiteen efter 12 år. Välkommen! Petter Møller började den 1 juli som direktör för Öresundskomiteens sekretariat. Möte i Öresundskomiteen 2005 Nästa möte i Öresundskomiteen är den 5 december. Mötena är inte offentliga men för dig som vill ta del av handlingarna inför varje möte så finns de på Öresundskomiteens hemsida ca en vecka innan mötet. www.oresundskomiteen.dk/mote Ordförandeskapet i Öresundskomiteen Uno Aldegren (s), regionstyrelsens ordförande i Skåne, är Öresundskomiteens ordförande under 2005. Vice ordförande i Öresundskomiteen är Lars Engberg (s), overborgmester i Köpenhamn. Nya publikationer Kvinna eller Man - betydelsefullt i Öresundsregionen? Gränsregionala Optimala Lösningar i Norden - goda exempel och rekommendationer för att främja gränslösa arbetsmarknader. Danska erfarenheter av att bo i Skåne. Øresundsbro konsortiet och Öresundskomiteen. Rapporterna kan beställas via: info@oresundskomiteen.dk eller laddas ner via: www.oresundskomiteen.dk/publikationer. FORM: ORIGRAFO AB, MALMÖ.
I N F O R M A T I O N F R Å N Ö R E S U N D S K O M I T E E N N O V E M B E R 2 0 0 5 Fyrtorn ska lysa upp och leda vägen 3 Flytten till Skåne positiv men inte problemfri 4 BEGYND NU! Opfordring fra EU 7 Cyklande ambassadör med Öresundsfokus 8
Mere effektivt samarbejde i Öresundskomiteen Det går godt i Øresundsregionen! Alene de 8.000 daglige pendlere taler deres tydelige sprog: Vi vil regionen og vi er kommet rigtig godt på vej. Og det er ikke kun pendlingen der viser hvad vej det går, flere mener, at det økonomiske klima i Øresundsregionen nu er væsentlig bedre, end det har været længe. Allerede i november måned sidste år, konstaterede man i Øresundsbarometeret, at et hurtigt og bredt konjunkturopsving var på vej indenfor erhvervslivet i hele regionen og at det ser lysere ud for erhvervsklimaet i Øresundsregionen end det gør i hele Danmark og i hele Sverige. Og for nylig konstaterede Øresundsinstituttet at konjunkturerne, ikke siden broen blev indviet, har været lige så stærke. Man forudser en stor stigning i antallet af arbejdspladser og en kraftig øgning af BNP-tilvæksten i 2005 og 2006. Samtidig forventer man at Øresundsregionens økonomi vil vokse med 2,7% i år og 2,5% næste år. Disse tal og prognoser skal vi jo glæde os over, men vi må desværre også konstatere, at de barrierer der begrænser integrationen også begrænser tilvæksten. Ifølge flere arbejdsmarkedsvurderinger vil der allerede om nogle år være mangel på arbejdskraft i Hovedstadsregionen. Samtidig peger befolkningsprognoserne på en fortsat stærk befolkningsudvikling på den svenske side af Sundet. Så en afgørende udfordring for fremtiden er, hvordan vi får skabt et integreret arbejdsmarked, og her må vi have politisk opbakning. Og det haster. Den danske minister for nordiske samarbejder, Connie Hedegaard har efterlyst en identificering af konkrete barrierer. Öresundskomiteen vil derfor tage initiativer, meget gerne i samarbejde med regeringerne på begge sider af Sundet, arbejdsmarkedets parter, industrien, øvrige øresundsintressenter mm, så vi kan udnytte potentialet og få det fulde udbytte af det økonomiske opsving i Øresundsregionen. Vi befinder os i en tid med mange udfordringer, så nu er det ekstra vigtigt at fastholde det dansk/svenske samarbejde i Öresundskomiteen. Vi må se fremad, omverdenen forandrer sig hele tiden. Derfor har Öresundskomiteen givet formandskabet mandat til at vende blikket lidt indad. Er komiteens arbejde så effektivt og så slagkraftigt som det kunne være? Kan det gøres bedre? Det er jo helt naturligt, at vi nu efter 12 års samarbejde stiller os selv disse spørgsmål. Dette vil vi i formandskabet drøfte med komiteen på komitémødet den 5 december. I den forbindelse ville det også være relevant at se på om vi skal videreføre den danske regerings gode initiativ med vækstfora i regionerne. Hvorfor ikke et Øresundsregionalt vækstforum? Husk på, Øresundsregionen er med sine 3,5 millioner indbyggere nordens største og mest tætbefolkede urbane region, og den har en meget vigtig rolle at spille som tilvækstmotoren for både Danmark og Sverige. Og så er vi tilbage hvor jeg startede: det går rigtig godt i regionen, men vi hviler ikke på laurbærrene. Vi kan gøre det bedre og vi skal gøre det bedre. Vi skal have en stærkere demokratisk forankring og politisk legitimitet for øresundsspørgsmål i befolkningen. Det kunne ske ved, at vi får skabt en ny og mere effektiv politisk platform over Sundet. Foto:Jasper Carlberg Lederskribent: Lars Engberg, Københavns overborgmester og viceformand i Öresundskomiteen. INFORMATION FRÅN ÖRESUNDSKOMITEEN NUMMER 2.2005 Ansvarig utgivare Direktör Petter Møller Redaktion Susanna Christensson, Elsebet Fristed. Redaktionen avslutad oktober 2005 Layout Susanna Christensson Foto Viktoria Blomberg och Susanna Christensson. Öresundskomiteens medlemsorganisationer Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Bornholms Regionskommune, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Region Skåne, Malmö stad, Helsingborgs stad, Lunds kommun, Landskrona kommun. De svenska och danska regeringarna medverkar med observatörer genom Utrikesdepartementet, Länsstyrelsen i Skåne län och Økonomi og Erhvervsministeriet samt Miljøministeriet. Hovedstadens Udviklingsråd deltar också i arbetet. Öresundskomiteen är en politisk plattform för gränsregionalt samarbete i Öresundsregionen. Syftet är att medverka till en stark utveckling i regionen, både ekonomiskt, socialt, kulturellt och miljömässigt. Vi initierar och leder strategiska samarbetsprojekt över Sundet som bidrar till en positiv utveckling. Vi ansvarar också för EU:s INTERREG-program för Öresundsregionen. Øresundsbrevet kan även läsas på www.oresundskomiteen.dk 2 Öresundskomiteen, Gammel Kongevej 1, DK-1610 København V, Tel +45 33 22 00 11, Fax +45 33 22 00 23, info@oresundskomiteen.dk
Fyrtorn ska leda vägen Olympiska spelen eller ett VM/EM i fotboll om 10-20 år, en fakultet i Öresundsregionen ska vara bland de 10 bästa i världen om tio år och en gemensam kulturorganisation med representanter för näringslivet om tre år. Detta är tre av sju fyrtorn som ska leda vägen för samarbetet i Öresundskomiteen framöver. För att regionen ska kunna profilera sig gentemot andra regioner och få ekonomisk tillväxt måste vi samlas kring en gemensam internationell strategi. Där spelar fyrtornen en viktig roll, säger Uno Aldegren som är ordförande i Öresundskomiteen. Ett olymiskt spel eller ett VM/EM i fotboll om 10-20 år En av våra fakulteter ska vara bland de 10 bästa i världen om tio år ESS-anläggningen ska vara i drift i Lund om tio år Europas smartaste och mest miljövänliga infrastruktur om 15 år Øresunds VM 2020? Kultur och events är ett område där Öresundsregionen skulle kunna utvecklas och bli starkare. Event-området är en tillväxtmotor som ger direkt ekonomiskt utslag och betyder mycket för sysselsättning, folklig förankring och image. Tinget tar upp ett fyrtorn På Öresundskomiteens årliga Øresunds- Ting den 5 december kommer experter och ledande politiker att diskutera hur Öresundsregionen ska kunna samlas kring en gemensam strategi för att bli en eventregion. Vad krävs det för att kunna ordna ett stort evenemang? Vad innebär det för gemensamma satsningar i form av infrastruktur och arenor? Vilken typ av gemensam gränsregional organisation skulle behövas? Det är några av frågorna som kommer att belysas den 5 december. Ett nyinrättat Baltic House är ett sjudande handelshus för Östersjöområdet om 5 år Ett gemensamt marknadsföringsbolag Öresund Capacity och en gemensam turistorganisation Wonderful Öresund om tre år En gemensam kulturorganisation med representanter för näringslivet om tre år Visioner på kommittémöte Lägre skatter, tätare samarbete kring utbildningar över Sundet och fler gemensamma kulturevenemang. Det var några av punkterna som Øresund Ungdomsforum lade fram på Öresundskomiteens möte i början av oktober. Läs gärna hela manifestet på vår hemsida: www.oresundskomiteen.dk/ouf Niels Andersen och Karin Gjörtler representerade Øresund Ungdomsforum och berättade om det gemensamma manifestet för 2005. Öresund Ungdomsforum (ØUF) ger danska och svenska ungdomspolitiker större kunskap om Öresundsregionen samt fungerar som en plattform. ØUF drivs av Øresund Network. ØresundsTing 2005 Öresundskomiteen holder sit årlige ØresundsTing på Dunkers Kulturhus i Helsingborg, den 5. december 2005. Tema for dagen er : Øresunds VM i 2020? En fælles satsning! Download program og tilmeldning fra vores hjemmeside fra midten af november. www.oresundskomiteen.dk/oresundsting Vi glæder os til at se dig. 3
Flytten till Skåne positiv men inte problemfri Nio av tio danskar trivs mycket bra i sina nya bostadsområden i Skåne, hela 96 procent tycker att flytten till grannlandet har infriat förväntningarna och var fjärde vill bo där resten av livet. Nackdelarna är att det är dyrt att ringa hem, myndighetskontakterna är komplicerade och avståndet till släkt och vänner längre. Inflyttningen från Själland till Skåne har femdubblats sedan åren innan Øresundsbron invigdes. Under 2004 flyttade 2 900 själländare till Skåne. Danskarna bosätter sig i huvudsak i Malmö och de omkringliggande sydvästskånska kommunerna. Två av tre behåller sitt jobb i Danmark. Därmed finns det alltså ett starkt samband mellan flyttning och ökad pendling över Sundet. Svårigheterna att hitta en bostad till en rimlig kostnad i Danmark är ett tungt vägande skäl för att flytta till Skåne. En annan bidragande orsak är de lägre levnadskostnaderna på den svenska sidan av Öresund. Därför flyttar vissa tillbaka Bland de personer som valt att flytta tillbaka till Själland är den främsta orsaken att flytten till Sverige innebar vissa sociala uppoffringar. Det blev svårare att hålla kontakt med släkt och vänner. Flertalet av de danskar som valt att flytta tillbaka önskade hela tiden att bo i Köpenhamn men hade haft svårt att få tag på en lägenhet. När sedan tillfället kom valde man att flytta tillbaka till den danska sidan av Öresund. Undersökningen är gjord av Øresundsbron och Öresundskomiteen. Läs hela rapporten på vår hemsida: www.oresundskomiteen.dk/publikationer Kontaktperson: Anders Axelsson, aa@oresundskomiteen.dk De fem viktigaste skälen till att danskar flyttar till Skåne 1. Lägre boendekostnad 2. Möjligheten till en bättre boendestandard 3. Lägre bilpriser 4. Lägre levnadskostnader 5. Spännnade att flytta till ett annat land De fem viktigaste skälen till att danskar flyttar hem 1. Närhet till släkt och vänner 2. Kortare restid mellan bostad och arbete 3. Lägre kostnader för resor mellan bostad och arbete 4. Har hela tiden önskat att få en bostad på den danska sidan 5. Fick en flick- eller pojkvän som redan är bosatt i Danmark Hvordan får vi større udbytte af kompetencerne i Øresundsregionen? Flere og flere borgere har fået øjnene op for mulighederne for at leve, arbejde og studere på den anden side af Øresund. Dette afspejles i et stigende antal pendlere som hver dag tager tog, bil eller færge over Sundet. Virksomhederne ser ligeledes mulighederne for at rekruttere arbejdskraft og samarbejde på tværs af Øresund. Men der er stadigvæk behov for at gøre opmærksom på mulighederne på og erfaringerne fra det grænseregionale arbejdsmarked i regionen og ikke mindst at gøre det nemmere at udnytte mulighederne. Öresundskomiteen har i sin handlingsplan for 2005-2006 et mål om at fremme hverdagsintegrationen, der fokuserer på at fremme mobilitet og forbedre samspil mellem regler og systemer. Ét af initiativerne bag dette er projektet Øresundskompetencer - rammevilkår og løsninger, som de kommende to år skal undersøge, hvordan kompetencerne inden for IT-, Hotel- og restaurationsbranchen samt Social- og sundhedssektoren bedre kan udnyttes i hele Øresundsregionen. Målet er at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft på tværs af Øresund. Mulige løsninger kan være fælles uddannelser, lærlinge- og praktikpladser samt bedre muligheder for at rekruttere arbejdskraft på tværs af sundet. Projektet er et samarbejde mellem Øresundsregionens Arbetsmarknadspolitiska Råd, Öresundskomiteen og Øresund IT Academy. Projektet er delfinansieret af Interreg IIIA Øresund og Nordisk Ministerråd. Kontaktperson Anja Storgaard ast@oresundskomiteen.dk 4
Öresund - en motor i Östersjöområdet Målet med det nyligen uppstartade Interreg IIIA projektet Öresundsregional Östersjöstrategi är att positionera och profilera Öresundsregionen som ett tillväxtcenter och motor för utvecklingen i Östersjöområdet samt att skapa samarbete med andra dynamiska regioner kring Östersjön Det ska göras genom att en gemensam Öresundsregional strategi utvecklas. Strategin ska komplettera de Östersjöstrategier som redan finns och används av organisationer som arbetar med Öresundsfrågor. Den ska även kunna tjäna som inspiration och underlag för de organisationer som planerar att ta fram en Östersjöstrategi. - Många organisationer i Öresundsregionen deltar redan i projektet och vi hoppas på att fler vill bidra till arbetet. Vårt mål är att så många som möjligt ska känna att de får glädje av strategin i sitt arbete med Östersjöområdet, berättar Per Simonsson som är projektledare. Målet är att en organisation som deltar i projektet ska kunna använda hela den samlade Öresundsregionala kompetensen, synligheten, profilen och nätverket i sitt eget Öster- sjöarbete. Projektet pågår från den 1 augusti 2005 och avslutas den 1 december 2006 och ingår i Öresundskomiteens handlingsplan för 2005-2006. Kontaktpersoner Per Simonsson ps@oresundskomiteen.dk Susanne Karringer sk@oresundskomiteen.dk Ny portal Danska pappor sämre på att ta ut föräldraledighet På den nya portalen för Öresundsregionen finns övergripande information, fakta och nyheter om Öresundsregionen samt länkar till information om Öresundsregionen och dess aktörer. - På portalen finner besökaren information om Öresundsregionen och en mängd relevanta länkar. Portalen vänder sig till den som inte känner till regionen så väl, men även till den som vill använda regionen som ett mervärde i marknadsföringen av sin egen verksamhet öresundsambassadörer som vi kallar dem, säger Elin Persson, webbredaktör på Øresund Network. Portalen finns på danska, svenska och engelska. Øresund Network AB är huvudansvarig för portalen men framtagandet av hemsidan har skett i samarbete med andra öresundsaktörer. Färre kvinnor är politiker på den danska sidan, inkomstskillnaderna mellan män och kvinnor är större på den svenska sidan och antalet kvinnor som är chefer är relativt få på båda sidor av Sundet. Danska pappor är sämre på att ta ut föräldraledighet än papporna på den andra sidan. Detta visar en studie som Öresundskomiteen och Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter har gjort. I Danmark tar papporna bara ut fem procent av familjens totala föräldraledighet, motsvarande siffra på den skånska sidan är fjorton procent. En av orsakerna är inställningen till pappaledighet i Danmark, en annan möjlig anledning kan vara att reglerna gällande föräldraledighet skiljer sig åt i de båda länderna. Finns det skillnader i hur man ser på jämställdhet på andra sidan av Sundet? I Sverige ser man i hög grad på jämställdhet som en strukturell och politisk fråga. I Danmark fokuserar man i högre grad på jämställdhet som en fråga för individen. Trots dessa olikheter finns det en grundläggande enighet om att jämställdhet är en viktig fråga. När vi pratar om integration mellan Danmark och Sverige bör detta omfatta kvinnor likaväl som män, säger Karen Sjørup, Center for Ligestillingsforskning, Roskilde Universitetscenter. Läs hela rapporten på: www.oresundskomiteen.dk/publikationer Kontaktperson Maria Wellsjö mw@oresundskomiteen.dk 5
Deadlines & projektperioder i Interreg IIIA Deadlines: Næste deadline er 15. december 2005. Første deadline i 2006 bliver den 15. marts. Øvrige deadlines i 2006 annonceres senere. Projektperiode: Støtteperioden for Interreg IIIA projekter slutter den 31. december 2007. Det betyder, at projekter, der igangsættes nu, skal være afsluttet senest den 31. december 2007. Ansøgningsmateriale findes på hjemmesiden: www.interreg-oresund.dk. Det er altid en god ide at tage kontakt til Programsekretariatet for at diskutere om projektideen falder inden for programmets rammer. Gode råd før du går i gang med en ansøgning - Find en samarbejdspartner i det andet land - Bliv enige om projektets indhold - Bliv enige om ansvars- og arbejdsfordeling - Kontakt mulige medfinansierende parter - al medfinansiering skal være offentlig - Kontakt Programsekretariatet Kontaktperson Merete Røder mr@oresundskomiteen.dk Godkendte Interreg IIIA projekter Den regionale beslutningsgruppe bevilgede ved deres møder i maj og september 18.458.616 SEK i Interreg-støtte til 7 nye projekter. Programsekretariatet har godkendt yderligere tre innovationsprojekter. Uddannelse i Bæredygtigt Design Projektparter: ICIS Foundation Fond og Lunds Universitet, Campus Helsingborg Bevilget Interreg-støtte: 1.298.125 SEK Øresundskompetencer - ramvillkor och lösninger Projektparter: Öresundskomiteen og Arbejdsformidlingen i Storkøbenhavn for ØAR Bevilget Interreg-støtte: 2.261.040 SEK Strategic Transport Management i Øresundsregionen (STMØ) Projektparter: Malmö Högskola, Regionalt Utvecklingscentrum og Copenhagen Business School Bevilget Interreg-støtte: 4.734.025 SEK Vor tids musik i Øresundsregionen Projektpartner: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet og Musik i Syd Bevilget Interreg-støtte: 1.684.743 SEK Interkulturelt ledarskap i Öresundsregionen Projektparter: Copenhagen Business School, Center for Turism and Culture og Malmö Högskola Bevilget Interreg-støtte: 2.576.256 SEK. Status for Interreg-programmet, september 2005 Der er godkendt 101 projekter inden for programmets 5 foranstaltninger. Nedenfor vises et skema over antallet af godkendte projekter, bevilgede og resterende midler inden for programmet. Skemaet viser bl.a. at der fortsat er en del penge at søge under den foranstaltning, der omhandler uddannelse, arbejdsmarked og komptenceudvikling, men der findes også penge at søge under de øvrige foranstaltninger. Foranstaltning 1.1 Udvikling og forbedring af administrative og fysiske strukturer+innovationsprojekter 2.1 Grænseregional funktionalitet og reg. udvikling 2.2 Grænseregional uddannelse og kompetenceudvikling 3.1 Samhørighed og regional information 3.2 Markedsføring og attraktionskraft Godkendte Bevilget Interreg-støtte Resterende midler projekter 24 + 20 10 14 7 7 53 552159 sek 45 937 778 sek 38 644 225 sek 30 825 504 sek 36 940 795 sek 13 416 901 sek 8 433 142 sek 15 726 695 sek 2 659 026 sek 16 303 sek Öresundsregional Östersjöstrategi Projektparter: Öresundskomiteen Bevilget Interreg-støtte: 2.843.248 SEK Øresundsregionens infrastruktur og byudvikling Projektparter: Region Skåne og HUR Bevilget Interreg-støtte: 3.061.179 SEK Innovationsprojekter: Kulturdriven näringslivsutveckling Projektparter: Vellinge kommun og Østdansk Turisme Bevilget Interreg-støtte: 75.000 SEK Skoleudvikling i Øresundsregionen - samspil mellem CVU Storkøbenhavn og Lärarutbildningen MAH Projektparter:CVU Storkøbenhavn og Malmö Högskola (MAH) Lärarutbildningen Bevilget Interreg-støtte: 75.000 SEK Ungt praktiskt entreprenörskap Projektparter: Sydöstra Skånes Samarbetskommitté og Bornholms Regionskommune Bevilget Interreg-støtte: 75.000 SEK 6
BEGYND NU! - opfordring fra EU Stor konference i Bruxelles om den nye generation af EU-programmer i 2007-2013 giver et bud på Kommissionens tanker - det vigtigste budskab: Begynd nu! 250 deltagere fra Interreg A, B og C programmerne i hele Europa fik i løbet af 2 dage i slutningen af september Kommissionens sidste tanker om den nye programperiode. I Kommissionens forslag til den kommende periode, er der skåret meget kraftigt i finansieringen til Interreg B og C programmerne, mens midlerne til Interreg A-programmerne er blevet øget. Dette er meget positivt for Øresundsprogrammet. Øvrige markante meldinger var: EU kommissionen fastholder tanken om "én grænse - ét program". Kommissionen ønsker færre programmer Öresundskomiteen har besluttet at et kommende Interreg program skal have de samme tre indsatsområder som Öresundskomiteens handlingsplan. Processen med at indsamle input og inspiration til selve skrivningen af et forslag til et kommende INTERREG IV A er startet. De tre indsatsområder er: At fremme bæredygtig økonomisk vækst At fremme hverdagsintegrationen At binde regionen sammen EU kommissionen lægger op til større fokusering i de enkelte programmer I fremtiden vil EU støtte op til 75 % af projektets udgifter (mod kun 50 % i dag). En positiv melding. Projekterne har i dag svært ved at skaffe de 50 % i medfinansiering Anvendelse af Leadpartner princippet i alle programmer og projekter. (I Øresundsprogrammet anvender vi allerede i dag dette princip) Færre administrative enheder. En række personer fra EU-kommissionen (Generaldirektoratet for Regional Udvikling) var til stede på konferencen bl.a. Danita Hübner, EU-kommissær for Regional Udvikling som åbnede konferencen med en række generelle betragtninger omkring den nye strukturfondsperiode, men også Elisabeth Helander, Masser af debat og engagement på Interreg IV A seminarer Fire Interreg-seminarier satte Interreg IV A til debat. Dette var også overskrifterne på tre seminarer som programsekretariatet har afholdt i løbet af september måned. Programkoordinator Merete Røder fortæller at formålet var at få inspiration og input til hvad der forstås med indsatsområdet, og hvilke indsatser man ser som vigtige under hvert indsatsområde. - Vi inviterede et bredt udsnit af alle med Øresundsinteresser, og der deltog ca. 50 personer på hvert seminar. Hvert seminar havde et indledende oplæg, som både skulle provokere og inspirere til debat i de efterfølgende workshops. Debat og diskussioner gav seminarierne et godt resultat Det var henholdsvis Simon Schou fra Oxford Research, der skubbede debatten i gang med et oplæg human capital som vækstfaktor; Peder Baltzer Nielsen fra Miljøministeriet orienterede om fremtidens planlægning og det nye Danmarkskort; Peter Plougmann fra New- Insight gav sit bud på projekter og initiativer som kan være med til at skabe samarbejde, integration og dynamik i Øresundsregionen. Seminarerne blev styret af medlemmer af Esben Poulsen og Ann Kerstin Myleus deltog aktivt i workshops og debat. På konferencen var der mulighed for at deltage i 4 forskellige workshops, hvor der var tid til at debattere og diskutere kommissionens udspil. Hovedbudskabet på konferencen var: BEGYND NU! Trods de mange usikre elementer med programområder, forvaltnings- og udbetalingsmyndigheder, er det vigtigt at komme i gang nu. Der er meget at tage fat på, f.eks. kommende parter, mulige projekter, regionale interesser osv. Konferencen gav gode muligheder for networking, udveksling af ideer og synspunkter med de øvrige programmer. Interreg IIIA udvalget, fortæller Merete Røder som tilføjer, at især arbejdet i workshoppene gav mange gode input til Programsekretariatet, som nu er i gang med at samle det hele og skrive det ind i et forslag til et kommende program. - Denne skriveproces følges af Interreg IIIA udvalget og den regionale beslutningsgruppe, afslutter Merete Røder. I juni måned havde Programsekretariatet samlet alle nuværende Interregprojekter til et seminar om et fremtidigt program. Erfarne projektmagere skulle således give deres bud på fremtiden. Seminaret gav en række gode forslag til nye projektområder, et af de vigtige områder er hverdagsintegrationen, hvor man ønsker flere projektmuligheder. Et andet meget stort ønske var en nemmere og mere simpel projektadministration. Kontaktperson Merete Røder mr@oresundskomiteen.dk 7