*a>f QSoooSo. Evaluering af NKS's programmet NKS miks
|
|
- Alf Sundström
- för 8 år sedan
- Visningar:
Transkript
1 *a>f QSoooSo Evaluering af NKS's programmet NKS miks November 1994
2 m Nordi<* kernesikkerhedsforskning Nordisk karnsakerhctsforskning fluhjoijfrniincrt ydinlurv*ilrjmstuiktmus Nordic nuclear safety research NKS(94)17 Nordisk kernesikkerhedsforskning Evaluering og administrativ sammenfatning Denne rapport er udarbejdet af Franz Marcus og den indeholder evalueringsrapporter af Leiv Berteig Olli Paakkola Heikki Niini Goran Steen Povl L. Ølgaard November 1994
3 Denne rapport kan fås fra NKS-Sekretariatet Postboks 49 DK-4000 Roskilde Danmark ISBN
4 Et nyt nordisk forskningsprogram på kernesikkerhedsområdet - det fjerde siden blev gennemført i årene Hovedfinansierer var myndighederne i de fem nordiske lande. Programmet omfattede fire områder: beredskab, radioaktivt affald, radioøkologi og reaktorsikkerhed. Programmet blev evalueret i 1994, og konklusionerne er udnyttet ved tilrettelæggelsen af det femte NKS-program INIS descriptors: COORDINATED RESEARCH PROGRAMS; DECOMMISSIONING; DENMARK; EMERGENCY PLANS; EVALUATION; FINLAND; ICELAND; NORWAY; PROGRESS REPORT; RADIATION PROTECTION; RADIOACTIVE WASTE MANAGEMENT, RADIOECOLOGY; REACTOR SAFETY; REGIONAL COOPERATION; SWEDEN
5 Indhold side Indledende bemærkninger 1 1. Baggrund 2. Det fjerde NKS-program Slutrapporter 4. Evalueringen 4.1 Planlægningsnitiner og projektindsatser 4.2 Projektfasen 4.3 Rapportering om projektarbejdet 4.4 Resultatpresentation 4.5 Evalueringsmæssige synspunkter 4.6 Sammenfatning af evalueringsgruppens rekommandationer 5. Finansiering og forbrug af midler 6. De enkelte evalueringsrapporter 6.1 BER-programmet 6.2 KAN-programmet 6.3 KAN-3 projektet 6.4 RAD-programmet 6.5 SIK-progruinmet 7. Referencer Bilag: Personer som har deltaget i programmet 70
6 Sammenfatning Et fireårigt nordisk forskningsprogram vedrørende kemesikkerhed, det fjerde siden 1977, blev gennemført af den nordiske komité for sikkerhedsforskning (NKS) i tiden 1990 til og med Programmet skulle bidrage til kompetencen i de nordiske lande, således at man bedre kunne bedømme sikkerhedsforhold i kernetekniske anlæg og gennemføre modtiltag ved ulykker. Programmet bestod af 19 projekter inden for dets fire hovedområder Beredskab, Affald og nedlægning, Radioøkologi, og Reaktorsikkerhed. Som hovedfinansierer medvirkede en ansvarlig myndighed fra hvert af de fem nordiske lande, som tilsammen bidrog med ialt 25 millioner danske kroner (DKK), og hertil kom tilskud fra tillzgsfinansiercr på knapt 3 mio. DKK. Ud over dette kom der betydelige bidrag fra de cirka 200 projektdeltagere og deres organisationer. Programmets resultater præsenteres i 15 slutrapporter, en bog med de fire radioøkologiprojekter, sammenfatningsrapporter, samt et stort antal arbejdsdokumenter. Programmet blev evalueret i 1994 af ialt fem udredningsmsnd som hver behandlede sit hovedområde eller en del heraf. Evalueringen støtter sig til NKS' egne evalueringskriterier og lægger hovedvægten på overordnede forhold, idet den faglige bedømmelse under projektarbejdets forløb varetages af de referencegrupper som er oprettet for hvert af de fire programområder. Ved diskussionen med evalueringsgruppen er der lagt vægt på at formulere rekommandationer som kan være nyttige i forbindelse med det nye NKS* program Det anbefales således, at man på forhånd sikrer sig, at deltagerne og deres organisationer accepterer at gennemføre de planlagte arbejdsindsatser. Projektplanerne bør gennemgås midt i perioden for at man kan korrigere og ajourføre programmet. NKS bør benytte sig af kriterier for at måle arbejdets fremdrift og succes. Hver projektleder må sørge for at delprojekter inden for projektområdet samles til en helhed, og projektlederen må benytte økonomiske pressionsmidler for at holde tidsplanen. De fleste rekommandationer gælder rapportering og resultatpræsentation. Projektlederne må sprede information i en bred faglig kreds, og også organisere seminarer for en udvidet målgruppe. NKS* årsrapporter bør udformes således at de kan anvendes til udadvendt information. i
7 Det anbefales, at NKS udarbejder en policy for at udvide kundskab«til sit arbejde. Slutrapporterne bør munde ud i konklusioner og i anbefalinger som kan følges op; siledes bør cheferne for myndighederne i Norden (sikkerhed, strålebeskyttelse og beredskab) anmodes om at give deres syn pi rekommandationerne, og industrien bør kommentere nyttevzrdien. Evalueringsgruppen finder ogsi, at NKS bør overveje presentation for de ansvarlige ministre eller deres ministerier, og hertil bør der foreligge sammenfatninger pi alle nordiske sprog. Det nye program blev igangsat med en forprojektperiode i begyndelsen af 1994, og nogle af rekommandationerne er blevet fulgt i denne periode, mens andre først skal diskuteres i NKS. Il
8 Summary A four-year Nordic research programme in the field of nuclear safety was carried through from 1990 through This was the fourth such programme since 1977 performed under the auspices of the Nordic Committee for Nuclear Safety Research, NK$. The prime aim has been to increase the knowledge required to judge the safety of nuclear installations in and around the Nordic area, and to improve and harmonize emergency preparedness. There were 19 individual projects within the four main sections of the programme: Emergency preparedness, Waste & decommissioniig, Radiaecology, and Rector safety. The work was basically financed by the authorities - one from each of the five Nordic countries - who together contributed a total of 25 million Danish kroner (DKK), while almost 3 million DKK were offered by other sponsors. In addition, the approximately 200 project participants and their organizations invested considerable assistance to the work. The outcome of the programme is presented in 15 final reports, a textbook containing the four radioecoiogy projects, summary revues, and a great number of other publications. The programme was evaluated in 1994 by five evaluators, each of whom dealt with one of the main sections or part of it. NKS' own evaluation criteria were used, and the main emphasis was on questions of more general character, since professional advice and evaluation had been the task of reference groups established for each of the four main sections In discussing with the evaluation group it has been paramount to arrive at recommendations that might be useful for the follow-up NKS programme Thus, the evaluators recommend to ascertain, at the outset, the preparedness of project participants and their organizations to dedicate time according to the plans. Project plans need to be revised at mid-term to enable corrections and updating. During the project period, NKS should make use of specific criteria in order to judge progress and success. Each project leader must make sure that the various sub-projects are tied together into a unified project. The project leader should resort to economic pressure in order to adhere to time tables. The majority of recommendations deal with reporting and presentation of results. Thus, it is the project leaders' task to convey information on the professional level, and to organize seminars with an extended attendance. The NKS annual reports should be conceived so that they can also be used for external information.
9 It is recommended that NKS establishes a policy aiming at enhanced information about its projects. Final reports should contain conclusions and recommendations which can subsequently be followed up. Thus, the directors of the competent authorities in the Nordic countries should be requested to give their views on the recommendations, and industry likewise on the usefulness of the results. The evaluation group even proposes that NKS consider presentation of the outcome to responsible ministers and their staff. For this purpose summaries in all Nordic languages would be needed. The next Nordic nuclear safety research programme was started early in 1994 with a preprojecl period, and some of the recommendations have already been taken into account during this period. Others will subsequently be dealt with by the NKS. IV
10 Indledende bemærkninger Denne rapport har et dobbelt formil. Den skal dels give en oversigt af administrativ karakter over det nu afsluttede fjerde NKS-program, dels skal den gøre rede for den faglige evaluering af programmet. Af administrative oplysninger finder man navnene pi de organisationer som har finansieret programmet, deres bidrag, og de enkelte projekters forbrug. Endvidere finder man betegnelserne på de enkelte projekter og navnene på deres ledere, en oversigt over slutrapporter, og en fortegnelse over deltagere i fireårsprogrammet. Evalueringen er beskrevet på to steder i rapporten. Tidligt i rapporten er der et afsnit med evalueringsgruppens rekommandationer til NKS. Lamgere bagud kommer de enkelte evalueringsmznds rapporter.
11
12 1. Baggrund Tjernobyl-ulykken påvirkede det NKS-program som afsluttedes i 1989 [1], og da et nyt program blev overvejet i 1988 blev det naturlig nok suerkt påvirket af de tanker som fremkom efter ulykken. To vigtige nordiske udredninger foreli pi det tidspunkt da det nye program skulle diskuteres: Finn Lied's vurdering fra september 1987 om nordisk projektarbejde inden for kernekraftomradet [2], og "Annerberg"-udredningen fra februar 1988 om Nordisk samarbejde om atomsikkerhed og radtaktiv forurening [3]. Begge papeger betydningen af at fortsætte NKS* projektarbejde, og at det skulle indrettes efter de behov som havde vist sig efter Tjernobyl-ulykken. Da et sådant program kom op til diskussion viste det sig, at kemesikkerheti ikke mere passede ind i den ramme for nordisk energisamarbejde som Nordisk ministerrad var villig til at finansiere over det nordiske budget. De fem nordiske landes nukleare sikkerhedsmyndigheder indgik derfor sidst i 1989 en aftale hvor de selv finansierede et nyt - det fjerde - NKS-program til start i Konsorfialparter i det fjerde nordiske fcernesikkerftedsprogram Beredskabsstyrelsen, Danmark,(tidligere Civilforsvarsstyrelsen) Handels- og Industriministeriet, Finland Geislavarnir Rikisins, Island Statens Strilevem, Norge (tidligere Statens Atomtilsyn) Statens Kårnkraftinspektion, Sverige Det nye program skulle som noget nyt indeholde beredskabsprojekter, det nordiske radioøkologisamarbejde skufle atter sættes i gang, og de mere traditionelle affalds- og reaktorsikkerhedsomrader skulle indeholde projekter om reaktorer i nabolandene og om affald fra en stor tandforurening.
13 Programmet blev, lige som de tre tidligere NKS programmer, planlagt som et fireårsprogram og med krav om at de deltagende organisationer selv skulle bidrage med indsatser af samme størrelsesorden som basisfinansieringen, gerne i form af egenindsatser. En beskrivelse af programmet blev udarbejdet af NKS og trykt i Nordisk Udredningssene i Maj 1989 [4]. Otte organisationer i Norden erklærede deres interesse i programmet og besluttede at indtræde som tillægsfinansierer med mindre beløb. Tillægsfinansierer Industriens kraft (TVO), Finland Imatran Voima, Finland Karnkraftsakerhet och utbildning, Sverige Statens Kåmbranslenåmnd, Sverige Statens Råddningsverk, Sverige Sydkraft, Sverige Svensk Karnbranslehantering Vattenfall, Sverige Programmet kom til at indeholde 18 enkelte projekter inden for dets fire hovedområder (senere udvidet til 19 projekter) plus en samordningsfimktion. 1 overensstemmelse med rekommandationerne i evalueringsrapporten fra det forrige program [5] udså NKS en koordinator for hvert af de fire programområder, og tilsatte også fire referencegrupper. Ved programmets afslutning ved udgangen af 1993 var arbejdet med slutrapporteringen i gang, og fem evalueringspcrsoner havde påbegyndt deres arbejde. Imidlertid blev slutrapporterne forsinkede, og evalueringen kunne først gennemføres i løbet af De vigugste evalueringsresultater forelagdes for NKS i september 1994, og der blev draget omsorg for at erfaringerne kom deltagerne idet nye program [6] tit gode.
14 2. Det fjerde NKS-program Programmet indeholdt 18 selvstændige projekter, hver ledet af en projektleder. Projekterne var opdelt i fire programområder: BER: beredskab i unormale strålingssituationer KAN: kerneaffald og nedlægning RAD: radioøkologi SIK: reaktorsikkerhed - kundskabsmæssigt beredskab Projekternes titler, koordinatorer og projektledere fremgår af nedenstående tabel, idet det skal bemærkes at projekt KAN-1.0 aldrig blev et selvstændigt projekt, mens projekt SIK-0 først tilkom i projektperiodens sidste år. Tilsvarende blev projekt BER-6 først besluttet i BER Beredskab i unormale strålingssituat ioner Koordinator: Erlig Stranden, Strålevernet BER-1 BER-2 BER-3 BER-4 BER-5 BER-6 Spredning og omgivelseskonsekvenser. Projektleder: Ulf Tveten, IFE. Strategi og metoder for malning samt håndtering och utvåxsling av data for beslutsfattare. Projektleder: Janne Koivukoski, Inrikesministeriet. Evaluering, harmonisering av planleggingen for mottijtak og anvendelse av tiltaksnivåer. Projektleder; Ole Walmod-Larsen, Risø. Underlag for informasjon til publikum. Projektleder: Sven Carlsson, SSL Afløst af: Gunilla Wunche, SKI. Fellesnordisk beredskapsøvelse. Projektleder: Erling Stranden, Strålevernet Återstållande av radioaktivt kontaminerade omraden. Projektleder: Judith Melin, afløst af Per Strand, Strålevernet
15 KAN Kemeaffald og nedlægning Koordinator: Johan Andersson, SKI, Sverige KAN-1.0 Samordning af KAN-1. Projektleder: Anne Liv Rudjord, Strålevemet. KAN-1.1 Kriterier for friklassning af radioaktivt material. Projektleder: Esko Ruokola, STUK. KAN-1.2 Erfarenheter från rivningen av uran-renseanlegget.(ura) Projektleder: J. Erling Lundby, IFE. KAN-1.3 Informationsbevarande. Projektleder: Mikael Jensen, SSI. KAN-2 Avfallshantering vid markbelåggning med radioaktivitet från intråffad reaktorolyckshåndelse, transport m.m. Projektleder: Jukka Lento, Helsingfors Universitet. KAN-3 Geologiska och klimatologiska processer av betydelse for långtidssåkerheten hos ett slutforvar. Projektleder: Fritz Kautsky, SKI. RAD Radioøkologi Koordinator: Henn ; ng Dahlgaard, Risø, Danmark RAD-1 RAD-2 RAD-3 RAD-4 Uddannelse, kvalitetssikring, metodik. Projektleder: Elis Holm, Lund Universitet. Akvatisk Radioøkologi. Projektleder: Manuela Notter, Statens Naturvårdsverk. Jordbrugets økosystemer. Projektleder: Per Strand, Strålevernet. Naturlige økosystemer. Projektleder: Aino Rantavaara, STUK. SIK Reaktorsikkerhed - kundskabsmæssig beredskab Koordinator: Risto Sairanen, VTT, Finland SIK-0 Summary report af the SIK programme. Projektleder: Risto Sairanen, VTT, Finland SIK-1 Såkerhetsvårdering. Projektleder: Kari Laakso, VTT.
16 SIK-2 SIK-3 Svåra olyckors forlopp. Projektleder: Wiktor Frid, SKI. Data om naboreaktoranlægs sikkerhedsforhold. Projektleder: Erik Nonbøl, Risø. 3. Slutrapporter Rapporterne fra de tre programmer BER, KAN og SIK, ialt IS rapporter, udgives i Nordisk ministerråds serie "Tema Nord". Oversigt over slutrapporter og forfattere: BER-l Dispersion prognoses and consequences in the environment U. Tveten BER-2 Monitoring artificial radioactivity in the Nordic countries T. Bennerstedt BER-3 Intervention principles and levels in the event of a nuclear accident O. Walmod BER-4 Information and communication in the event of abnormal situations relating to nuclear power S. Carlsson G. Wunsche BER-S Nordic nuclear emergency exercises T. Bennerstedt BEK-6 Reclamation of contaminated urban and rural environments following a severe nuclear accident P. Strand KAN-1.1 Guidance on clearence from regulatory control of radioactive materials E. Ruokola
17 KAN-1.2 Decommissioning of a uranium reprocessing pilot plant - practical experience J. Lundby KAN-1.3 Conservation and retrieval of information M. Jensen KAN-2 Cleanup of targe radioactive-contaminated areas and disposal of generated waste J. Lento KAN-3 Climatical processes of importance for the long term stability of a repository for radioactive waste F. Kautzky SIK-0 Nordic studies in reactor safety B. Pershagen SIK-1 Safety evaluation by living PSA and safety indicators K. Laakso S1K-2 Severe accident phenomena W. Frid SIK-3 Design and safety features of nuclear E. Nonbøi reactors neighbouring the Nordic countries De fire RAD-rapporter er udgivet samlet i en publikation hos forlaget Elsevier under titlen: Nordic radioecology, the transfer of radionuclides through Nordic ecosystems to man. Edited by H. Dahlgaard. Der er også udkommet to kortfattede sammenfatninger om BER og om KAN arbejdet, mens en af slutrapporterne (SIK-0) indeholder en mere udførlig sammenfatning af SIKarbejdet. ii i i i i i i i
18 4. Evalueringen Formålet med evalueringen af programmet er at kommentere det udførte arbejde, resultaterne og organisationen. Det er ikke meningen at evalueringen skal indeholde en detaljeret kritisk gennemgang af det faglige indhold. Denne opgave udføres under projektarbejdets gang af referencegrupperne. Derimod skal evalueringen resultere i sådanne overvejelser som kan være til nytte i det kommende NKS-program, både på det faglige område, men især vedrørende programmets tilrettelæggelse, administration og resultatpræsentation. NKS udviklede sin egen evalueringsmetodik allerede ved afslutning af sit første fireårsprogram i 1980 [6]. I modsætning til omfattende nationale og internationale evalueringsprocedurer er NKS' metode simpel. En enkelt evaluenngsperson for hvert programområde gennemgår resultaterne og gør sig bekendt med projektarbejdets forløb, ved samtaler dels med personer som har været involveret i arbejdet, dels med de som bør være bekendt med resultaterne for at kunne udnytte dem Evalueringskriterierne omfatter projektvalget, arbejdsformer og finansiering, projektgennemføring, og resultatudnyttelse. De samme kriterier som har været anvendt i alle tidligere NKS-evalueringer har ligget til grund for denne fjerde evaluering. Kriterierne vises i skemaet på de to følgende sider. Som evalueringspersoner har medvirket Goran Steen, Sverige (BER-programmet) Leiv Berteig, Norge (KAN-programmet undtagen KAN-3) Heikki Niini, Finland (projekt KAN-3) Olli Paakkola, Finland (RAD-programmet) Povl L. Ølgaard, Danmark (SIK-programmet) Hver af evalueringspersonerne har gennemgået sin del af programmet og bedømt de opnåede resultater på et fagligt grundlag. Denne del af evalueringen er af særlig interesse for de personer som har deltaget i projektarbejdet, og til en vis grad for dem som skal udnytte resultalerne. De enkelte evalueringsrapporter findes som kapitel 6 i denne rapport.
19 Evalueringskriterier PROJEKTVAL Kriterier Anmårkningar A.I Relevans i forhalland«til nationella behov och internationella program A.2 Lamplighet for nordiskt samarbete A.3 Effekter f6r ett utvidgat nordiskt samarbete - behov av generella och specifika kunskaper i olika lander, aktualitet i projekttiden, betydelse for såkerhetsarbetet nationellt och internationellt - t.ex. sammankoppling/utnyttjande av specifika resurser, betydelse av at uppnå gemensam syn, kunskaper, verktyg - både fackliga, ekonomiska och politiska synspunkter B. ARBETSFORMER OCH FINANSIERING B.l Projektorganisation B.2 Detaljplanering och projektstyrning B.3 Finansiering med nordiska och nationella medel B.4 Kontakter med intressenter under projekttiden effektivitet och komplikationer vid samarbetet, fbrbåttringsforslag val av insatser (litteraturstudier utredningar, experiment, metodutveckling, berakningar). Gemensamt arbete/samordnade nationella insatser rutiner fftr lopande resultatspridning, "marknadsforing" av projektarbetet, spridning utanfor Norden 10
20 C. PROJEKTRBSUI.TAT Kriterier Anmärkningar Cl Genomförande av projektplanen C.2 Uppfyllande av fackmässiga mal C.3 Mervärde på grund av nordiskt samarbete jämförelse med de uppsatta milen, inklusive tid- och resursanvändning uppnådda tekniska och vetenskapliga värden, bedömning av projektresultat, såsom slutrapporter, beräkningsmodeller, etc. t.ex. utökat informationsutbyte, nya kontakter, utbildningsaspekter, skolning och kompetensöverföring, utnyttjande av resurser, betydelse i internationella sammenhang UTNYTTJANDE AV RESULTATEN D.l Praktiskt utnyttjande D.2 Utnyttjandeprobleroatiken D.3 Resulterande verksamhet - tillämpningsmöjligheter inom och utanför energiområdet, i samhållet för övrigt - metoder för resultatspridning - användning av nordiska resultat i nationellt och internationellt arbete, utnyttjande av generella/ specifika resultat, kontaktproblem med användarna - t.ex. i forskning, utveckling, utbildning, internationella kontakter, politiska effekter, inflytande på utvecklingen - betydelse för fortsatt nordisk samverkan ti
21 Ved et fælles mode i August 1994 har evalueringspersoneme behandlet sådanne forhold som er af mere almengyldig karakter, og som kan vxre af værdi for gennemførelsen af det nye NKS-program. De sammenfattes i det følgende. Pi baggrund af erfaringerne fra programmet anser gruppen af evalueringspersoner, at Nordisk projektsamarbejde fortsat har sin berettigelse i en fase hvor andet europæisk og specielt EU-samarbejde bliver aktuelt. Gruppen finder, at der også fremover er behov for at bedrive arbejde for at frembringe nordiske projektresultater, bl. a. fordi nordisk arbejde er mere ukompliceret og fordi resultaterne lettere kan gøres tilgængelige for sikkerhedsprogrammets interessenter. Imidlertid kan der gøres en del for at gøre projektarbejdet mere effektivt, og nogle tanker om dette fremlægges her som et resultat af evalueringsgruppens diskussion. 4.1 Planlægningsrutiner og projektindsatser Når projektområdet er defineret og arbejsindsatseme er fordelt, bør der anvendes tid og omsorg for at foretage en detaljeret planlægning. Ved den type af målrettede indsatser som indgår i NKS-programmet må det være muligt at komme frem til en detaljeret definition af de opgaver og delmomenter som skal indgå i projekterne. Dette kan opdateres med mellemrum. Projektbeskrivelsen bør dække alle insatser og vise hvordan de integreres. En sådan plan er af værdi for de medarbejdere som gennemfører deres nordiske arbejdsindsatser parallelt med at de udfører deres sædvanlige arbejde. Planen kan også hjælpe til at opnå akcept hos deltagernes organisationer, og hos deres chefer, for at projektmedarbejderne kan anvende den nødvendige tid til det nordiske projektarbejde. Alle involverede bør akceptere planen inden arbejdet sætte igang, og NKS må se til at projektdeltagernes chefer er enige i den nødvendige prioritering af arbejdsopgaverne. Denne planlægning bør justeres under hele projektperioden således at afvigelser fremgår klart og forklares. Den fireårige projektperiode bør deles op i - i det mindste - to klart adskilte perioder. Ved hver årsrapportering, og efter den første periode, bør der være anledning til at revidere projektindsatserne, at afbryde projektet, eller til at omdefinere den følgende fase., Arbejdsplanerne skal tjene til at belyse indholdet i projektet, og de skal følges op ved rapporteringer hvor man sammenligner planer mtd resultater. Viser det sig at de oprindeligt planlagte insatser ikke har kunnet gennemføres, fx på grund af andre
22 prioriteringer i deltagerorganisationerne, kan planen indikere at det er nødvendigt at udføre udeblevne indsatser på anden vis, fx ved at inddrage andre deltagere eller ved hjælp af konsulentindsatser. Det foreslås også, at man inden for projekterne søger at engagere centrale personer på hel- eller halvtid for at sikre en fortløbende arbejdsindsats. De potentielle anvendere af projektresultateme bør inddrages i arbejdet si tidligt som muligt. NKS' eksekutivsekretær må holde sig underrettet om arbejdets gang i de enkelte projekter og bistå projektlederne således at de kan undgå forsinkelser. 4.2 Projektfasen Forholdene bør lægges til rette således at projektlederen er motiveret og inspirerer medarbejderne. En af opgaverne er at samordne forskellige delprojekter si indsatserne ikke gennemføres uafhængige af hinanden. Samspillet mellem projektleder og referencegruppe bør være til fordel for arbejdet: gruppen kan hjælpe til at gøre planlægningen mere realistisk, teste projektforslagets mulighed for gennemførelse og resultatopnåelse, og den kan have en kontrollerende funktion. Projektlederen kan konsultere referencegruppen ifald der opstår forsinkelser; gruppen kan da lægge pres på deltagerorganisationeme så arbejdet gennemføres efter tidsplanen uden at det bliver nødvendigt med en omlægning af kursen under et projektafsnits forløb. Referenceguppens medlemmer bør være aktive for at sprede information om projektarbejdet. NKS bør etablere kriterier for projektarbejdets fremdrift og succes, saledes at gennemførelsen kan bedømmes mere objektivt. Tidligere af NKS benyttede kriterier kan herved udnyttes. Eksempler pi sådanne kriterier er: om de som skal udnytte resultaterne er bekendt med eller deltager i - projektet, graden af nordisk samarbejde i projektet, øgningen af kundskabsniveauet, om arbejdet munder ud i konkrete slutsatser eller rekommendationer, i hvilket omfang projektresultater er anvendt i praksis, om informationen spredes ved seminarer, etc. Projektlederen bør udstyres med økonomiske pressionsmidler for at sikre fremdriften. NKS må arbejde for at slutrapporterne fremkommer med mindre forsinkelser end i programmet Indholdet i slutrapporterne bør diskuteres af NKS og referencegrupper i et tidligt stade siledes at skrivning af slutrapporten bliver en kontinuert indsats under hele projektet. Økonomiske incitamenter bør udnyttes for at sikre rettidig afslutning af slutrapporteringen.
23 4.3 Rapportering om projektarbejdet Det viser sig at der i dag er meget begrænsede kundskaber om NKS-programmet uden for kredsen af involverede personer. Den (halv)årlige rapportering burde udnyttes tit også at give udenforstående interessenter information om projektarbejdet. Årsrapporten bør gores mere udadvendt og fordeles til de kredse som kan være interesseret i arbejdet. Hertil bør man i begyndelsen af programperioden oprette en fordelingsliste for hvert projekt, fx ved at eksekutivsekretæren udsender en bekendgørelse til en bred kreds af mulige interessenter. Rapporterne bør indeholde adresser til projektlederne såtedes at interessenter kan tage direkte kontakt med dem. Af rapporterne bør fremgå hvor arbejdet står i forhold til de oprindelige tidsplaner, hvilke dokumenter som er tilgængelige, og hvilke indsatser som gen står at udføre. På tilsvarende måde bør projektlederne se til at arbejdsrapporter spredes til kredsen af interessenter i Norden foruden til de som selv er involveret i projektarbejdet Seminarer og "mini"seminarer giver udmærket information om det igangværende faglige arbejde; de bør faktisk afholdes hvert år og ikke en eller to gange under projektperioden som det har været tilfældet i dele af programmet. Seminarer bør holdes i forskellige lande på steder hvor interessenterne har deres naturlige færden, de bør også rette sig til yngre forskere, og deltagelsen bør være billig. 4.4 Resultatpræsentation Slutrapporterne repræsenterer NKS' budskab til de berørte parter. Disse omfatter i første omgang forskellige myndigheder og institutioner som kan gøre brug af resultaterne, eller som bør gøre sig bekendt med dem. NKS bør udarbejde en policy for hvordan slutrapporter præsenteres, og instruktionerne for rapportudformning må revideres i overensstemmelse hermed. Alle slutrapporter - helst også videnskabelige rapporter - må munde ud i slutsatser og rekommandationer, og disse skal inkluderes i rapportens indledende sammenfatning. Rekommandationerne må være konkrete, lettilgængelige og kortfattede. NKS bør sende rapporterne til cheferne for de berørte myndigheder og bede om deres syn på rekommandationerne. Rapporterne bør også sendes til andre anvendere (fx industri) med forespørgsel om kommentarer og om den, nytteværdi som resultaterne har eller forventes " ' i ' ' i r r r 141 i i i i i ri i i i rir ri
24 at få. NKS bør sætte en tidsfrist for disse besvarelser. Disse forhold bør rapporteres i NKS* årsrapporter. For de rapporter som egner sig til dette bør NKS sammen med myndighederne i de enkelte lande overveje en præsentation af indholdet for den ansvarlige minister (projektleder, eksekutivsekretær, myndighedsrepresentant kan deltage i præsentationen), og der bør udgives pressemeddelelse om dette. SammenfatningsrappoTter (som for BER og KAN) i enkelt, let forståeligt sprog, og med rekcmmendationeme, bør findes for alle områder (også RAD), således at de kan sendes til ansvarlige departementer, helst på landets eget sprog. Hertil bør der også udarbejdes en brochure, fx i samarbejde med de statlige informationstjenester i de enkelte lande. 4.5 Evalueringsmæssige synspunkter NKS' evalueringsprocedure med en enkelt person for hvert hovedområde er enklere end de metoder som anvendes i visse andre internationale evalueringer, og den er vel egnet for et relativt lille program som NKS. Evalueringskriterierne er udmærkede, dog kunne punkt B.3 (finansiering med nordiske og nationale midler) tages bon. Evalueringspersonerne har svært ved at bedømme nytteværdien umiddelbart efter projekternes afslutning, og afsnit D kunne derfor indarbejdes i afsnit C. Evalueringsgruppen finder, at den rent faglige vurdering er mindre væsentlig for NKS end en bedømmelse af arbejdsformerne. Den faglige evaluering bør foretages løbende af referencegrupperne og af NKS. Evalueringen bør komme så tidligt at slutsatseme kan udnyttes i det følgende NKSprogram. Det har været en komplikation for evalueringen at praktisk talt ingen slutrapporter forelå i tid. Evalueringspersonerne bør udses så tidligt at de får mulighed for at være nærværende ved de afsluttende diskussioner i projekterne. Herved kan de iagttage forskellige synspunkter, nuancer, og opnå bedre indblik i projektet og dets ledelse.
25 4.7 Sammenfatning ar evalueringsgruppens rekommandationer Planlægningsfasen * Den detaljerede arbejdsplan mi akcepteres af deltagerne og deres organisation * Den fireårige projektperiode må deles i mindst to perioder med mulighed for omdefinering eller afbrydelse Projektfasen * NKS må udarbejde kriterier for fremdrift og succes * Projektlederen må samle delprojekterne til en helhed * Projektlederen må anvende økonomiske pressionsmidler for at holde tidsplanen Rapportering * NKS' årsrapporter må formuleres således at de kan anvendes til udadvendt information * Projektlederen må sprede information i en bred faglig kreds * De årlige seminarer bør holdes. Målgruppen bør udvides, fx til medierne Resultatpræsentation * NKS bør udarbejde en policy for at udvide kundskabet til dets arbejde * Slutrapporterne bør munde ud i konklusioner og rekommandationer som kan følges op * resultaterne bør præsenteres for myndighedschefeme, som bør anmodes om al give deres syn på rekommandationerne * NKS bør bede industrien om at kommentere nytteværdien * NKS bør overveje præsentation for den ansvarlige minister eller ministerium * Hertil bør der udarbejdes sammenfatninger på alle Nordiske sprog
Förslag till budget för 2011
Förslag till budget för 2011 Budget 2011 Innehål Budgetförutsättningar sida 3 Budgetförutsättningar / Basis for the budget Resultatbudget 1. januari till 31. december 2011 sida 6 Resultatbudget / Profit
Läs merSveriges överenskommelser med främmande makter
Sveriges överenskommelser med främmande makter Utgiven av utrikesdepartementet g Q J 9 g 7 * J 2 Nr 12 Avtal med Danmark om informationsutbyte och varsel rörande svenska och danska kärntekniska anläggningar
Läs merEVALUERING AF NKAs SIKKERHEDSPROGRAM 1981-85
OH Nordisk Nordiska Pohjoismainen Nordic kontaktorgan for kontaktorganet for atomienergia- liaison committee for atomenergispørgsmål atomenergifrågor yhdyselin atomic energy EVALUERING AF NKAs SIKKERHEDSPROGRAM
Läs merBeslutningsreferat. Nordisk Ministerråd. Mødegruppe Nordisk embedsmandskomite for næring, EK-N Mødetid 11. oktober 2012 Mødested Trondheim.
Nordisk Ministerråd Mødegruppe Nordisk embedsmandskomite for næring, EK-N Mødetid 11. oktober 2012 Mødested Trondheim Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0200 Fax +45 3396 0202 www.norden.org
Läs merForbrugsvariationsprojektet
Kontaktudvalget 29. april 2016 Forbrugsvariationsprojektet Finn Breinholt Larsen Disposition Baggrunden for projektet Geografiske forskelle i borgernes sygehusforbrug i Region Midtjylland (1) Variation
Läs merOtraditionella matematikuppgifter
Otraditionella matematikuppgifter Anne Winther Petersen & Erik von Essen Vid problemlösning eller tillämpningar är det viktigt att kunna redovisa resonemang och ämnesinnehåll för mottagare som inte från
Läs merCross-border. www.msb.se/eucrossborder. Åsa Kyrk Gere, asa.kyrkgere@msb.se. Myndigheten för samhällsskydd och beredskap
Cross-border www.msb.se/eucrossborder Åsa Kyrk Gere, asa.kyrkgere@msb.se Fakta och resultat 4 nordiska länder: Danmark, Beredskabsstyrelsen Norge, DSB Sverige, MSB, Finland, MoI Två år Budget: 546 754
Läs merKursplan. FÖ1038 Ledarskap och organisationsbeteende. 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1. Leadership and Organisational Behaviour
Kursplan FÖ1038 Ledarskap och organisationsbeteende 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1 Leadership and Organisational Behaviour 7.5 Credits *), First Cycle Level 1 Mål Efter genomförd kurs skall studenterna
Läs merCHECK-INN Projektstatus
CHECK-INN Projektstatus 1 Fastlæg temaet for projektet Analyser situationen Definer interessenter og målgrupper Udpeg deltagere i projektet Nedsæt en arbejdsgruppe Afhold introduktionsmøder Få den første
Läs merNORDISK KERNESIKKERHEDSFORSKNING. Projektplaner for programmet 1994-97. Nordisk komité for kernesikkerhedsforskning
ti&±- - V- GtV NKS(94) 7 rev 1994-10-20 NORDISK KERNESIKKERHEDSFORSKNING Projektplaner for programmet 1994-97 Nordisk komité for kernesikkerhedsforskning Oktober 1994 i Power reactors / ^* ^ J Research
Läs merExekutivsekreteraren. Herr Ture Svensson Askrikestigen 78 123 45 HELSINGBORG. Dokumentets meddelandefält
Profilprogram Norrœnar kjarnöryggisrannsóknir Nordisk kjernesikkerhetsforskning Exekutivsekreteraren NKS (97) 7 1997-04-06 Utkast Norrœnar kjarnöryggisrannsóknir Nordisk kjernesikkerhetsforskning Herr
Läs merTNS Gallup - Public Tema: Præsidentvalg USA 30. oktober Public 56020
TNS Gallup - Public Tema: Præsidentvalg USA 30. oktober 2008 Public 56020 Metode Feltperiode: 28. til 30. oktober 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Läs merThe Swedish National Patient Overview (NPO)
The Swedish National Patient Overview (NPO) Background and status 2009 Tieto Corporation Christer Bergh Manager of Healthcare Sweden Tieto, Healthcare & Welfare christer.bergh@tieto.com Agenda Background
Läs merReferat fra styrelsemötet i Otnäs 11 maj 2006
NKS(06)5 2006-05-11 Nordisk kernesikkerhedsforskning Norrænar kjarnöryggisrannsóknir Pohjoismainen ydinturvallisuustutkimus Nordisk kjernesikkerhetsforskning Nordisk kärnsäkerhetsforskning Nordic nuclear
Läs merFörslag till handlingsprogram
Bilaga 7 Förslag till handlingsprogram 2008-2010 A. Verksamheten 1. Styrgruppen Det XXXIII nordiska universitetsseminariet för administratörer planeras till Svalbard under 2009. Kontakter har tagits med
Läs merGoals for third cycle studies according to the Higher Education Ordinance of Sweden (Sw. "Högskoleförordningen")
Goals for third cycle studies according to the Higher Education Ordinance of Sweden (Sw. "Högskoleförordningen") 1 1. Mål för doktorsexamen 1. Goals for doctoral exam Kunskap och förståelse visa brett
Läs mer2014/1 BRB 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016. Beretning afgivet af Miljøudvalget den 14. april 2015. Beretning. over
2014/1 BRB 60 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Beretning afgivet af Miljøudvalget den 14. april 2015 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forbud
Läs mernorden Nordisk Ministerräd Nordisk Rad Att. Prssidiet Ved Stranden 18 DK-1061 Kobenhavn K n Hoybrät
norden Nordisk Ministerräd Nordisk Rad Att. Prssidiet DK-1061 Kobenhavn K DK-1061 Kebenhavn K Tel +4533960200 Fax +45 3396 0202 www.narden.org 30. maj 2016 15-00540-37 Folgebrev til ministerrädsforslag
Läs merKursplan. FÖ3032 Redovisning och styrning av internationellt verksamma företag. 15 högskolepoäng, Avancerad nivå 1
Kursplan FÖ3032 Redovisning och styrning av internationellt verksamma företag 15 högskolepoäng, Avancerad nivå 1 Accounting and Control in Global Enterprises 15 Higher Education Credits *), Second Cycle
Läs merFörslag till budget för 2012
SJÖHULTETS SAMFÄLLIGHETSFÖRENING Förslag till budget för 2012 Budget 2012 Innehål Budgetförutsättningar sida 3 Budgetförutsättningar / Basis for the budget Resultatbudget 1 januari till 31 december 2012
Läs merErfarenheter av danska och svenska produktionsledare. Erfarenheter med Produktionsledare. Egen Bakgrund
Erfarenheter av danska och svenska produktionsledare Erfarenheter med Produktionsledare Elev 3 steder 79 83 Grönt bevis 83 84 Egen Bakgrund Marienborg 84 92 + Merkonom 89 92 Bregentved 92 06 SAB 07 nov07
Läs merTNS Gallup - Public Tema: Lov om tørklæder og Birthe Rønn Hornbech 17. Maj Public
TNS Gallup - Public Tema: Lov om tørklæder og Birthe Rønn Hornbech 17. Maj 2008 Public Metode Feltperiode: 16.-17. April 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Läs merBeredskap mot kärntekniska olyckor
Beredskap Beredskap mot kärntekniska olyckor Statens kärnkraftinspektion, SKI, har beredskap dygnet runt alla dagar om året. SKI ska ge räddningstjänst, media och allmänhet råd, prognoser och information
Läs merKursplan. JP1040 Japanska III: Språkfärdighet. 15 högskolepoäng, Grundnivå 1. Japanese III: Language Proficiency
Kursplan JP1040 Japanska III: Språkfärdighet 15 högskolepoäng, Grundnivå 1 Japanese III: Language Proficiency 15 Higher Education Credits *), First Cycle Level 1 Mål Efter avslutad kurs ska de studerande
Läs merBest Practice undervisningsforløb
Best Practice undervisningsforløb I Smile- projektet er der udviklet over 80 undervisningsforløb og aktiviteter med elever gennem de sidste 3 år. Alle forløb offentliggøres i en e- book senere på året.
Läs merWilliam J. Clinton Foundation Insamlingsstiftelse REDOGÖRELSE FÖR EFTERLEVNAD STATEMENT OF COMPLIANCE
N.B. The English text is an in-house translation. William J. Clinton Foundation Insamlingsstiftelse (organisationsnummer 802426-5756) (Registration Number 802426-5756) lämnar härmed följande hereby submits
Läs merKursplan. NA1032 Makroekonomi, introduktion. 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1. Introductory Macroeconomics
Kursplan NA1032 Makroekonomi, introduktion 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1 Introductory Macroeconomics 7.5 Higher Education Credits *), First Cycle Level 1 Mål Det övergripande målet med kursen är att studenterna
Läs merMönster. Ulf Cederling Växjö University Ulf.Cederling@msi.vxu.se http://www.msi.vxu.se/~ulfce. Slide 1
Mönster Ulf Cederling Växjö University UlfCederling@msivxuse http://wwwmsivxuse/~ulfce Slide 1 Beskrivningsmall Beskrivningsmallen är inspirerad av den som användes på AG Communication Systems (AGCS) Linda
Läs merSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: En svensk medicinsk språknämnd Bertil Molde Sprog i Norden, 1978, s. 51-53 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Läs merSWESIAQ Swedish Chapter of International Society of Indoor Air Quality and Climate
Swedish Chapter of International Society of Indoor Air Quality and Climate Aneta Wierzbicka Swedish Chapter of International Society of Indoor Air Quality and Climate Independent and non-profit Swedish
Läs merDovado Wifi Router. Quick Start Guide. The Mobile Choice for your Broadband Internet
Dovado Wifi Router Quick Start Guide The Mobile Choice for your Broadband Internet Quick Start Guide Konfigurera din router i 5 enkla steg Med en Dovado router har du tillgång till Internet via 3Mobilt
Läs merConstitution and By-Law Committee
Constitution and By-Law Committee Komiteens mandat 9. Mandates the Executive Board: To undertake a formal review: a. of the size and structure of the Executive Board; b. of the role of Executive Board
Läs merDANSK SELSKAB FOR KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN
DANSK SELSKAB FOR KLINISK FYSIOLOGI OG NUKLEARMEDICIN Håkan Arheden Ordförande for Svensk Förening För Klinisk Fysiologi 07-01-2009 Kære Håkan Arheden Tak for orientering om de svenske tiltag i retning
Läs merNyhedsbrev #1, april 2009
Øresundsregionen som Kreativ Metapol Nyhedsbrev #1, april 2009 Indhold: Hvad sker der lige nu i grupperne? Af Søren Buhl Hornskov, sbh@herlevbibliotek.dk I leken er det lättare att hitta kreativa svar.
Läs merAnsökan Referensbrev. Referensbrev - Inledning. Formellt, manlig mottagare, namnet okänt. Formellt, kvinnlig mottagare, namnet okänt
- Inledning Bäste herrn, Formellt, manlig mottagare, namnet okänt Bästa frun, Formellt, kvinnlig mottagare, namnet okänt Bästa herr eller fru, Formellt, både mottagarens namn och kön är okända Kære Hr.,
Läs merKursplan. EN1088 Engelsk språkdidaktik. 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1. English Language Learning and Teaching
Kursplan EN1088 Engelsk språkdidaktik 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1 English Language Learning and Teaching 7.5 Higher Education Credits *), First Cycle Level 1 Mål Efter genomgången kurs ska studenten
Läs merbab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Svenska-Danska
Lyckönskningar : Giftermål Gratulerar. Jag/Vi önskar er båda all lycka i världen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Vi vill gratulera och framföra hjärtliga lyckönskningar till
Läs merSupport for Artist Residencies
1. Basic information 1.1. Name of the Artist-in-Residence centre 0/100 1.2. Name of the Residency Programme (if any) 0/100 1.3. Give a short description in English of the activities that the support is
Läs merReferat fra styrelsemötet på SIS 5 maj 2004
NKS(04)5 2004-05-10 Nordisk kernesikkerhedsforskning Norrænar kjarnöryggisrannsóknir Pohjoismainen ydinturvallisuustutkimus Nordisk kjernesikkerhetsforskning Nordisk kärnsäkerhetsforskning Nordic nuclear
Läs merVelkommen til Netværkstræf for Interreg-projekter 2018 #interregoks. Wifi: Elite wifi Opret dig med navn og
Velkommen til Netværkstræf for Interreg-projekter 2018 #interregoks Wifi: Elite wifi Opret dig med navn og e-mail Program dag 1 4. SEPTEMBER 15.30-16.00 REGISTRERING OG KAFFE 16.00-20.00 EFTERMIDDAG OG
Läs merVÄLKOMMEN TILL ÖRESUNDSKLASSRUMMET
En inblick i Öresundsklassrummet 2010 2014 VÄLKOMMEN TILL ÖRESUNDSKLASSRUMMET Öresundsklassrummet arbetar gränsöverskridande med hållbar utveckling inom skola och andra lärandemiljöer i Öresundsregionen.
Läs merIsolda Purchase - EDI
Isolda Purchase - EDI Document v 1.0 1 Table of Contents Table of Contents... 2 1 Introduction... 3 1.1 What is EDI?... 4 1.2 Sending and receiving documents... 4 1.3 File format... 4 1.3.1 XML (language
Läs mero Nedlagte/ikke igangsatte reaktorer! v Forskningsreaktorer i Norden jjfl <\ U J ^ Kernekraftværker jffizr-/ '"\ v \
o Nedlagte/ikke igangsatte reaktorer! v Forskningsreaktorer i Norden jjfl
Läs merMycket formellt, mottagaren har en speciell titel som ska användas i stället för namnet
- Öppning Svenska Danska Bäste herr ordförande, Kære Hr. Direktør, Mycket formellt, mottagaren har en speciell titel som ska användas i stället för namnet Bäste herrn, Formellt, manlig mottagare, namnet
Läs merSeminariet Fri rörlighet och funktionshinder Köpenhamn 13 oktober 2015 Håkan Stoor
Seminariet Fri rörlighet och funktionshinder Köpenhamn 13 oktober 2015 Håkan Stoor HS 13.10.2015 2 1992: Finland, Island, Norge och Sverige anslöt sig till EES (EØS) Den gamla nordiska trygghetskonventionen
Läs merTNS Gallup - Public Temaer: Forsvarschefen (jægerbogen) Den kriminelle lavalder Influenza vaccine og trafik ved topmøder 5. oktober 2009 Public xxxxx
TNS Gallup - Public Temaer: Forsvarschefen (jægerbogen) Den kriminelle lavalder Influenza vaccine og trafik ved topmøder 5. oktober 2009 Public xxxxx Metode Feltperiode: 5. oktober 2009 Målgruppe: Repræsentativt
Läs merKære Korsanger Jyllinge 6. april 2013
Kære Korsanger Jyllinge 6. april 2013 Warszawa- rejse November 2013 I 2009 instuderede Gundsø og TAP- koret Haydn s Nelson -messe, bl.a. med det formål at opføre værket i Budapest sammen med Tyresjö Kammarkör
Läs merTNS Gallup - Public Tema: Århus Kommune januar Public 56737
TNS Gallup - Public Tema: 21.-26. januar 2010 Public 56737 Metode Feltperiode: Den 21. 26. januar 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere i Århus kommune på 18 eller derover Metode: GallupForum
Läs merDet nordiska samarbetet
Arni Bragason Det nordiska samarbetet Norden består av 5 självständiga länder (Norge, Sverige, Danmark, Finland och Island) och 3 självständiga regioner (Färöarna, Åland och Grönland). Sammanlagt 25 miljoner
Läs merSprog i Norden. Titel: Internordisk kommunikation kurs i skandinaviska vid Islands universitet. våren 1999. Forfatter: Elisabeth Alm.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Internordisk kommunikation kurs i skandinaviska vid Islands universitet våren 1999 Elisabeth Alm Sprog i Norden, 2000, s. 45-49 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Läs merInformation technology Open Document Format for Office Applications (OpenDocument) v1.0 (ISO/IEC 26300:2006, IDT) SWEDISH STANDARDS INSTITUTE
SVENSK STANDARD SS-ISO/IEC 26300:2008 Fastställd/Approved: 2008-06-17 Publicerad/Published: 2008-08-04 Utgåva/Edition: 1 Språk/Language: engelska/english ICS: 35.240.30 Information technology Open Document
Läs merBästa hälsningar, Catharina Lihnell Järnhester 0491-31323 070-467 37 31
2006-10-27 Till: Statens Kärnkraftinspektion, SKI, 106 68 Stockholm Statens strålskyddsinstitut, SSI, 171 16 Stockholm Oskarshamns Kommun, Box 706, 572 28 Oskarshamn Östhammars kommun, Box 66, 742 21 Östhammar
Läs merSpotlight Set Spotlightset / Spotlightsett
Manual / Bruksanvisning / Bruksanvisning Spotlight Set Spotlightset / Spotlightsett ENG SE NO Item. No/Art. nr./art. nr. 995-9 ENG Thank you for choosing to purchase a product from Rusta! Read through
Läs merScangrip, som produceras i Danmark, har allt sedan 1946 varit en trotjänare för hantverkarna i Sverige.
SCANGRIP Sveriges nationaltång sedan 1946. Den enda låstången som kan manövreras med en hand. Fördelen är att man alltid har en hand fri att fixera, justera eller att hålla arbetstycket med. SCANGRIP Sveriges
Läs merAPPENDIX. Frågeguide fallstudier regionala partnerskap. Det regionala partnerskapet
APPENDIX Frågeguide fallstudier regionala partnerskap I det följande presenteras några teman som bör täckas in i de intervjuer som genomförs. Under varje tema finns ett antal frågor som illustrerar vad
Läs merOversigt over Delprojektenes kommunikation
Oversigt over Delprojektenes kommunikation Delprojekt Mål Målgruppe Kom. ressourcer Aktiviteter Ansvarlig MAX4ESSFUN - Skapa nya samarbetsytor (interface) mellan universiteten och forskningsanläggningarna
Läs merKursplan. NA3009 Ekonomi och ledarskap. 7,5 högskolepoäng, Avancerad nivå 1. Economics of Leadership
Kursplan NA3009 Ekonomi och ledarskap 7,5 högskolepoäng, Avancerad nivå 1 Economics of Leadership 7.5 Higher Education Credits *), Second Cycle Level 1 Mål Studenterna skall efter genomgången kurs: kunna
Läs merSjöhultets Samfällighetsförening
Sjöhultets Samfällighetsförening Org. nr. 716436 6184 Årsredovisning 2010 Godkänt på föreningens stämma den 16 april 2011 Ordförande på stämman Innehåll Styrelsens redovisningsförklaring sida 3 Revisorernas
Läs merMake a speech. How to make the perfect speech. söndag 6 oktober 13
Make a speech How to make the perfect speech FOPPA FOPPA Finding FOPPA Finding Organizing FOPPA Finding Organizing Phrasing FOPPA Finding Organizing Phrasing Preparing FOPPA Finding Organizing Phrasing
Läs merVägledning till ansökningsblankett för Nordiska Ministerrådets Demografiprogram 2014-2015
Vägledning till ansökningsblankett för Nordiska Ministerrådets Demografiprogram 2014-2015 Förutsättningar En förutsättning för att beviljas medel ur programmet är att projektet bidrar till Nordisk nytta,
Läs merWorkplan Food. Spring term 2016 Year 7. Name:
Workplan Food Spring term 2016 Year 7 Name: During the time we work with this workplan you will also be getting some tests in English. You cannot practice for these tests. Compulsory o Read My Canadian
Läs merKursplan. AB1029 Introduktion till Professionell kommunikation - mer än bara samtal. 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1
Kursplan AB1029 Introduktion till Professionell kommunikation - mer än bara samtal 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1 Introduction to Professional Communication - more than just conversation 7.5 Higher Education
Läs merVärmeväxlare - Terminologi. Heat exchangers -Terminology
Heat exchangers -Terminology Värmeväxlare - Terminologi The European Standard has the status of a Swedish Standard. This document contains the official English version of with a Swedish translation. This
Läs merUnit course plan English class 8C
Hanna Rüngen Wallner Unit course plan English class 8C Spring term 2018-01-11 w.2-8 forgery safe robbery burglar crime scene Mål och syfte med arbetsområdet Utveckla sin förmåga att: - kommunicera i tal
Läs merKÄRNAVFALLSRÅDET Swedish National Council for Nuclear Waste
KÄRNAVFALLSRÅDET Swedish National Council for Nuclear Waste VERKSAMHETSPLAN 2011 1 (5) 2010-10-27 Dnr 15/2010 Kärnavfallsrådets Verksamhetsplan 2011 I mars 2011 planerar Svensk Kärnbränslehantering AB:s
Läs merNordisk kulturstøtte Mejeriet, Lund 19.11.2010
Nordisk kulturstøtte Mejeriet, Lund 19.11.2010 Disposition - Hvad er? - Hvad støtter Fonden? Hvem kan søge? - Hvad støtter Fonden ikke? - Hvornår og hvordan ansøger man? - Tre millioner kroner til kultur
Läs merPEC: European Science Teacher: Scientific Knowledge, Linguistic Skills and Digital Media
PEC: Fredagen den 22/9 2006, Forum För Ämnesdidaktik The aim of the meeting A presentation of the project PEC for the members of a research group Forum För Ämnesdidaktik at the University of Gävle. The
Läs merFÖRBERED UNDERLAG FÖR BEDÖMNING SÅ HÄR
FÖRBERED UNDERLAG FÖR BEDÖMNING SÅ HÄR Kontrollera vilka kurser du vill söka under utbytet. Fyll i Basis for nomination for exchange studies i samråd med din lärare. För att läraren ska kunna göra en korrekt
Läs merManhour analys EASA STI #17214
Manhour analys EASA STI #17214 Presentatör Johan Brunnberg, Flygteknisk Inspektör & Del-M Koordinator Sjö- och luftfartsavdelningen Operatörsenheten Sektionen för teknisk operation 1 Innehåll Anmärkningen
Läs merSVENSK STANDARD SS-EN ISO
SVENSK STANDARD SS-EN ISO 8130-9 Handläggande organ Fastställd Utgåva Sida Standardiseringsgruppen STG 1999-12-10 1 1 (1+6) Copyright SIS. Reproduction in any form without permission is prohibited. Coating
Läs merAgenda. Tid Aktivitet Föreläsare Åtgång tid 08:30 Registrering vid TS recep. Transport till våning 5.
Agenda Tid Aktivitet Föreläsare Åtgång tid 08:30 Registrering vid TS recep. Transport till våning 5. Dennis, Jerry och Gun. 30 min. 09:00 Intro. (Agendan, lokaler, m.m.) Dennis / Jerry/Gun 15 min 09:15
Läs merSamverkan på departementsnivå om Agenda 2030 och minskade hälsoklyftor
Samverkan på departementsnivå om Agenda 2030 och minskade hälsoklyftor Resultat från en intervjustudie i Finland, Norge och Sverige Mötesplats social hållbarhet Uppsala 17-18 september 2018 karinguldbrandsson@folkhalsomyndighetense
Läs merWhy WE care? Anders Lundberg Fire Protection Engineer The Unit for Fire Protection & Flammables Swedish Civil Contingencies Agency
Why WE care? Anders Lundberg Fire Protection Engineer The Unit for Fire Protection & Flammables Swedish Civil Contingencies Agency Assignment Assignment from the Ministry of Defence MSB shall, in collaboration
Läs merFORSÍÐA. Vestnordens ökonomiske relationer til det övrige Norden og disses betydning for erhvervsudviklingen i Vestnorden.
FORSÍÐA Vestnordens ökonomiske relationer til det övrige Norden og disses betydning for erhvervsudviklingen i Vestnorden. Arbetsplan, avgränsningar, metod Dr. Grétar Thór Eythórsson Bifröst Handelshögskola
Läs merSlutrapport från NKS statusseminarium Otnäs maj 2006
NKS(06)8 2006-11-02 Nordisk kernesikkerhedsforskning Norrænar kjarnöryggisrannsóknir Pohjoismainen ydinturvallisuustutkimus Nordisk kjernesikkerhetsforskning Nordisk kärnsäkerhetsforskning Nordic nuclear
Läs merNätverksseminarium. Torshamn, 29 september, 2015 Antra Carlsen, NVL Huvudkoordinator www.nvl.org
Nätverksseminarium Torshamn, 29 september, 2015 Antra Carlsen, NVL Huvudkoordinator www.nvl.org Agenda NMR:s vision för samarbete Samarbetsprogram för MR-U NVL i Norden och på Färöarna Nytta av nätverkande
Läs merSMART OCH HÅLLBAR UPPHANDLING inom offentliga kök i NORDEN
Uppdaterat program Torsdag 23/1 Varför och hur arbetar vi med upphandling? 11.00 Check-in 12.00 Lunch 13.00 Välkommen och intro Vem är vi och vad önskar vi med oss hem från workshoppen? 13.30 Allmänn session:
Läs merISO general purpose screw threads Basic profile Part 1: Metric screw threads
SVENSK STANDARD SS-ISO 68-1 Fastställd 2003-08-01 Utgåva 1 ISO-gängor för allmän användning Basprofil Del 1: Metriska ISO-gängor ISO general purpose screw threads Basic profile Part 1: Metric screw threads
Läs merStiftelsen Allmänna Barnhuset KARLSTADS UNIVERSITET
Stiftelsen Allmänna Barnhuset KARLSTADS UNIVERSITET National Swedish parental studies using the same methodology have been performed in 1980, 2000, 2006 and 2011 (current study). In 1980 and 2000 the studies
Läs merSamhälle och karriärutveckling Stockholm sept 2011 Voice of Users
Samhälle och karriärutveckling Stockholm sept 2011 Voice of Users Har vägledning någon effekt? - Voice of Users Jag tänker Jag tycker Jag tycker Jag tänker Voice of users - bakgrund Nordiskt forskningsprojekt
Läs merAnsökningsblankett för projektmedel från Nordiska Ministerrådet.
Ansökningsblankett för projektmedel från Nordiska Ministerrådet. Ifylld blankett skickas till adressen nedan. Nordiska Ministerrådets sekretariat Store Strandstræde 18 DK-1255 København K Att: 1. Projektnamn
Läs merDIGITALISERING I GRUNDSKOLAN I SVERIGE
DIGITALISERING I GRUNDSKOLAN I SVERIGE WHITE PAPER CLIO ONLINE FRÅN BONNIER EDUCATION 2017 INLEDNING IT har fått en framträdande roll i undervisningen i grundskolan I Danmark har IT under de senaste åren
Läs merNORDIC GRID DISTURBANCE STATISTICS 2012
NORDIC GRID DISTURBANCE STATISTICS 2012 Utdrag ur rapport utarbetad av DISTAC-gruppen under RGN inom ENTSO-E Sture Holmström 2 Korta bakgrundsfakta > 1999-2000 utarbetades Riktlinjer för klassificering
Läs merFacklig utvärdering av NKS-programmet 1998-2001
Nordisk kernesikkerhedsforskning Norrænar kjarnöryggisrannsóknir Pohjoismainen ydinturvallisuustutkimus Nordisk kjernesikkerhetsforskning Nordisk kärnsäkerhetsforskning Nordic nuclear safety research NKS-66
Läs merReflektioner från LISAs avslutningskonferens
Reflektioner från LISAs avslutningskonferens Datum: 9 maj 2012 Plats: Varbergs kurort En väg in Möten 1 gång i månaden där entreprenörer/arrangörer får träffa alla berörda enheter på en gång. För att sedan
Läs merSvensk vuxenutbildning i ett Nordiskt perspektiv Stockholm 7 okt 2011 Voice of Users. 20 oktober 2011
Svensk vuxenutbildning i ett Nordiskt perspektiv Stockholm 7 okt 2011 Voice of Users Kort presentation Tomas Mjörnheden Vuxenutbildningsförvaltningen i Göteborg Planeringsledare för - Studerandeuppföljning
Läs merSVENSK STANDARD SS-EN ISO 9876
SVENSK STANDARD SS-EN ISO 9876 Handläggande organ Fastställd Utgåva Sida SVENSK MATERIAL- & MEKANSTANDARD, SMS 1999-07-30 2 1 (1+9) Copyright SIS. Reproduction in any form without permission is prohibited.
Läs merHållbar utveckling i kurser lå 16-17
Hållbar utveckling i kurser lå 16-17 : Jag tillhör akademin / My position is in the School of Jag tillhör akademin / My position is in the School of Humaniora och medier / Humanities and Media Studies
Läs merSladdlampor/Kabellygter
Rohrlux handlampor, halogenljus och specialsystem för bl a verkstäder, byggarbetsplatser och laboratorier visar Rohrlux specialistkunnade på ljus. Rohrlux utvecklingsavdelning kounicerar kontinuerligt
Läs merVårkonferansen 2015: Folkehøgskolen i samtiden for framtiden
Til skolen Rundskriv S 09-2015 Oslo, 23. mars 2015 Vårkonferansen 2015: Folkehøgskolen i samtiden for framtiden 15. og 16. april, Nordiska Folkhögskolan, Kungälv, Sverige Nordisk folkehøgskoleråd inviterer
Läs merCHANGE WITH THE BRAIN IN MIND. Frukostseminarium 11 oktober 2018
CHANGE WITH THE BRAIN IN MIND Frukostseminarium 11 oktober 2018 EGNA FÖRÄNDRINGAR ü Fundera på ett par förändringar du drivit eller varit del av ü De som gått bra och det som gått dåligt. Vi pratar om
Läs merHealth café. Self help groups. Learning café. Focus on support to people with chronic diseases and their families
Health café Resources Meeting places Live library Storytellers Self help groups Heart s house Volunteers Health coaches Learning café Recovery Health café project Focus on support to people with chronic
Läs merThe Municipality of Ystad
The Municipality of Ystad Coastal management in a local perspective TLC The Living Coast - Project seminar 26-28 nov Mona Ohlsson Project manager Climate and Environment The Municipality of Ystad Area:
Läs merSPØRRESKJEMA OM UTDANNELSE AV ASFALTARBEIDER
SPØRRESKJEMA OM UTDANNELSE AV ASFALTARBEIDER Hvilke muligheter for utdannelse av asfaltarbeidere finnes i landet? För asfaltbranschens arbetare (asfaltarbetare) har man ordnat skolning, som en del av markanläggningsbranschens
Läs merKursplan. AB1030 Att arbeta i projekt. 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1. Working in projects
Kursplan AB1030 Att arbeta i projekt 7,5 högskolepoäng, Grundnivå 1 Working in projects 7.5 Higher Education Credits *), First Cycle Level 1 Mål Kursens övergripande mål är att den studerande ska tillägna
Läs merSVENSK STANDARD SS-EN 179
SVENSK STANDARD SS-EN 179 Handläggande organ Fastställd Utgåva Sida SVENSK MATERIAL- & MEKANSTANDARD, SMS 1997-09-26 1 1 (1+36) SIS FASTSTÄLLER OCH UTGER SVENSK STANDARD SAMT SÄLJER NATIONELLA, EUROPEISKA
Läs merIntegreret i egen cup-portal Sid 1
Integreret i egen cup-portal Sid 1 Forskellen mellem fristående og integreret cup-portal Et lille vigtig synspunkt inden du går videre: Det går hurtigt og enkelt at skifte mellem den fristående og integrerede
Läs merEASA Standardiseringsrapport 2014
EASA Standardiseringsrapport 2014 Inför EASA Standardiseringsinspektion hösten 2016 Presentatör Johan Brunnberg, Flygteknisk Inspektör & Del-M Koordinator Sjö- och luftfartsavdelningen Enheten för operatörer,
Läs mer