Sverige Aktuellt läge och kort historik Sedan 1990-talet har verksamheten i förskola, fritidshem och grundskola integrerats för att skapa helhetssyn i utbildningssystemet. I det vidgade uppdrag som vuxit fram som en konsekvens av skolans decentralisering och avreglering har fritidshemmen och fritidspedagogerna en allt viktigare roll. För att eleverna ska nå målen behöver olika lärarkompetenser komplettera varandra. Från 1998 gäller läroplanen för det obligatoriska skolväsendet, förskoleklassen och fritidshemmet (Lpo 94) för fritidshemsverksamhetens pedagogiska innehåll. Dessutom har Skolverket på regeringens uppdrag utfärdat allmänna råd med kommentarer för fritidshem. Tyngdpunkten i fritidshemmens uppdrag, som tidigare var att komplettera hemmet, idag är att komplettera skolan. Verksamheten har, trots att antalet inskrivna barn har ökat kraftigt, drabbats hårt av nedskärningar. Detta innebär att barngrupperna har blivit allt större och personaltätheten betydligt lägre än tidigare. Statistik Över 350 000 barn i åldern 6-12 år är inskrivna i fritidshem. 72,6% av skolbarnen i åldern 6-9 år var under 2002 inskrivna. Motsvarande siffra för 10-12-åringar var 9,1%. Tillgänglighet Fritidshemsverksamhet erbjuds de inskrivna barnen under den skolfria delen av dagen och under lov. Fritidshemmens öppethållande ska anpassas till föräldrarnas arbetstider/studietider och till barnens behov. Således kan tillgängligheten variera. I allmänhet erbjuds verksamhet mellan 6.30 och 18.30. I begränsad omfattning finns även öppen fritidsverksamhet för barn som inte är inskrivna. Personaltäthet
2002 var antalet barn per årsarbetare i fritidshem 18,4. Medelantal barn per avdelning var 34. Personaltäthet och gruppstorlekar varierar dock stort såväl mellan olika kommuner som inom kommuner. Ungefär en fjärdedel av fritidshemsavdelningarna har fler än 40 barn. De största grupperna kan ha uppemot 100 barn. Detta är emellertid sällsynt. Utbildning 55,7% av personalen i fritidshem hade pedagogisk högskoleutbildning år 2002. Majoriteten av dessa är fritidspedagoger men det är även vanligt att förskollärare anställs i fritidshemmen. Siffrorna skiljer sig åt beroende på huvudman. I fritidshemmen som drivs i kommunal regi hade 57,1% av personalen pedagogisk högskoleutbildning. Siffran för enskild verksamhet är endast 38,3%. Den tidigare fritidspedagogutbildningen är sedan 2001 ersatt av den nya lärarutbildningen med en samlad lärarexamen för alla skolformer från förskola till gymnasium. De lärare med inriktning mot fritidshem som utexamineras inom den nya lärarutbildningen kommer att ha minst 140 högskolepoäng (motsvarar 3,5 års heltidsstudier). Avgift för verksamheten Kommunerna ska ta ut skäliga avgifter för plats i fritidshem. Avgifterna får inte överstiga kommunens självkostnader och ska inte vara så höga att föräldrarna på grund av kostnaden avstår från plats trots att det strider mot barnets bästa. Sedan 2002 kan kommunerna välja att tillämpa s k maxtaxa och får då ett statsbidrag. I stort sätt alla kommuner tillämpar idag detta system, vilket innebär följande kostnader för familjen: Barn 1: 2% av inkomsten, dock högst 840 kr Barn 2: 1% av inkomsten, högst 420 kr Barn 3: 1% av inkomsten, högst 420 kr Barn 4: ingen kostnad Den totala snittkostnaden per barn i fritidshem var 29 800 kr år 2002. Organisation De allra flesta fritidshemmen är idag integrerade med grundskola och förskoleklass och har därmed tillgång till de lokaler som skolan förfogar över. 2 (8)
Verksamheten organiseras olika, inom ramen för styrdokumenten, men i allmänhet arbetar fritidspedagogerna så att deras kompetens utnyttjas under hela dagen, i såväl fritidshemssom grundskoleverksamheten. Endast ett fåtal fristående fritidshem finns kvar. Dessa kan exempelvis drivas av kyrkan, idrottsföreningar eller kooperativ. Færøerne Aktuel situation Fritidshjemmene på Færøerne har kun pladsgaranti til børn i børnehaveklasse og 1. klasse. Der findes kun én skole på Færøerne, som har børnehaveklasse som udgør ialt 15 børn. Situationen i dag er, at børn efter 1. klasse ikke har offentlige pasningsmuligheder eller andre pædagogiske tilbud i kommunen. Der er meget utilfredshed blandt forældre, lærere og pædagoger, at børn efter 1. klasse ikke har pædagogiske tilbud efter skoletid. Situationen bliver hele tiden diskuteret, fordi den ikke er holdbar. Vi ved endnu ikke, hvor mange og hvad der bliver af de børn, som ikke er under opsyn og uden de voksnes ansvar. Men vi ved, at der er børn, som passer sig selv gennemsnitlig 3 timer om dagen. Vi ved også, at de fleste kvinder med børn arbejder nedsat tid eller har deltids arbejde. På grund af den aktuelle situation vælger flere og flere kvinder nedsat arbejdstid når børnene starter i skole. Kort historisk beskrivelse De første fritidshjem blev oprettet i 1997. der er ca.12 fritidshjem på hele Færøerne heraf 7 i Torshavn. Der findes ingen skolefritidsordninger. Der er ikke blevet bygget nye institutioner til fritidshjem. Kommunerne har i stedet købt parcelhuse, som de har sat i stand og bygget om. Dette er grunden til, at der kun er plads til 1. klasse. På Fritidshjemmene i Torshavn ca. 40-50 børn på den enkelte institution. Resten af landet dvs. ude på bygderne er gennemsnittet ca. 15 børn. Der går ca. 400 børn i alt på fritidshjem. Heraf ca. 300 i Torshavn. De politiske fremtidsplaner er, at bygge nye institutioner til fritidshjem samt bygge nye skoler. Der bliver også meget diskuteret om skolerne skal have børnehaveklasser. Meningerne er delte, den ene fløj mener, at det er tids nok, at starte i skolen som 6/7 årig. Holdningen er børn skal have lov til at være børn så længe som muligt og at vi ikke skal frarøve deres barndom. Vi ved endnu ikke om planen er, at oprette skolefritidsordninger. Aldersgrupper Der går tilsammen ca. 400 børn på fritidshjem. 385 børn går i 1. klasse alderen er 7 til 8 år. 15 børn i børnehaveklasse alderen 6 til 7 år. Åbningstider Fritidshjemmene har lukket når skolen har fri. Fritidshjemmene har ingen morgenpasning. De har åbent fra 11 til kl. 17 mandag til fredag. Antal børn/voksen Normeringen er ca. 10 børn til 1 voksen. Hvis vi ser på et fritidshjem med 45 børn, så er normeringen 4 voksne 30 timer samt 1 leder 40 timer ugentligt. Uddannelse/personale sammensætning Vi har en daginstitutionslov som siger, at der skal være normeret mindst 2/3 pædagoger og højst 1/3 medhjælpere. På grund af, at der ikke er nok pædagoger er situationen i dag den modsatte 1/3 pædagoger og 2/3 medhjælpere. Der bliver uddannet 24 pædagoger på Færøerne om året. Fordelingen på fritidshjemmene er forskellig. Mange steder halvdelen af hver. Men det viser sig, at flere og flere pædagoger søger arbejde på fritidshjemmene. 3 (8)
Forældrebetaling Kommunen betaler 70% og forældrene 30% af de samlede udgifter. Forældrenes andel er 920,- om måneden i 10 måneder. Organisation Fritidshjemmene er ikke integreret med førskole, skole eller andre institutioner. Der er ikke bygget institutioner til fritidshjemsvirksomhed. Fritidshjemmene holder til i parcelhuse som kommunen har købt, og i lejede lokaler rundt omkring. Ann-Elisabeth Joensen Føroya Pedagogfelag 27.10.2003 Ritva Semi FAKTA OM FRITIDSHEMMENS STATUS I FINLAND 1. AKTUELLT LÄGE SITUATIONEN NU I gällande lagstiftning anges inte klart att någon offentlig förvaltningssektor har i uppgift att anordna morgon- och eftermiddagsverksamhet för skolelever. Verksamheten omnämns både i lagstiftningen om socialväsendet och undervisningsväsendet. Enligt lagen om barndagvård kan sådana barn som ännu inte nått läropliktsåldern, samt även äldre barn om särskilda omständigheter det påkallar och för vilka vård inte ordnas på annat sätt, komma i åtnjutande av barndagvård. Enligt lagen om grundläggande utbildning kan för eleverna i samband med den grundläggande utbildningen ordnas biblioteksverksamhet, klubbverksamhet och annan verksamhet som nära anknyter till utbildning. 2. KORT HISTORIK Under slutet av 90-talet kom den tredje sektorn att axla ett allt större ansvar beträffande elevernas eftermiddagsvård. Forskarna uppmärksammande problemet med små ensamma skolelever på eftermiddagarna och vad detta hade för effekter på exempelvis barnens skolgång. Från och med år 1999 har anslag reserverats i statsbudgeten för bidrag till organisationer som ordnar eftermiddagsvård. Problem inom den tredje sektorns verksamhet är personalens varierande kompetens- samt utbildningsnivå. År 2002 föreslog en arbetsgrupp inom undervisningsministeriet att alla barn i årskurserna 1-2 skall ha subjektiv rätt till förmiddags- och eftermiddagsvård. 4 (8)
Åren 2002-2003 experiment/projekt med heldagsskola. Skolans klubbtimmar placeras mitt i skoldagen, alternativt efter lektionerna. Undervisningsministeriet har tillsatt en delegation för åren 2003-2005 som skall utveckla och koordinera utvecklandet av skolelevernas eftermiddagsverksamhet. I regeringens program för åren 2003-2006 garanteras eftermiddagsvård för alla elever i åk 1-2 fr.o.m. augusti 2004. Regeringens proposition till riksdagen om reform som gäller morgon- och eftermiddagsverksamhet för mindre skolbarn gavs i september 2003. 3. STATISTIK ÖVER ÅLDERSGRUPPEN Enligt en kartläggning behöver 70 % av barnen i årkurserna 1-2 morgon- och / eller eftermiddagsvård. Av alla elever som får grundläggande utbildning i årskurs ett och två omfattas 30 procent av verksamheten. Verksamheten erbjuds i ca 80 procent av kommunerna. Regeringens lagförslag som träder i kraft 1.8.2004 Syftet med morgon- och eftermiddagsverksamheten är att som en del av småbarnsfostran stödja hemmets och skolans fostrande arbete samt att stödja utvecklingen av barnens känsloliv. Morgon och eftermiddagsverksamheten skall dessutom främja barnens välfärd och jämlikhet i samhället samt förebygga utslagning. 4. TILLGÄNGLIGHET Barnen som deltar i morgon- och eftermiddagsverksamhet skall erbjudas minst 570 timmar verksamhet under skolåret. Att delta i verksamheten är frivilligt för barnen. Verksamheten skall i regel ordnas på vardagar mellan 7.00 och 17.00. Om kommunen anordnar eller köper tjänster för den morgon- och eftermiddagsverksamhet som avses i nya lagen, skall verksamheten erbjudas eleverna i årskurs ett och två i alla skolor i kommunen. Också eleverna i specialundervisningens alla årskurser skall erbjudas verksamheten. 5 (8)
5. PERSONALTÄTHET OCH ANTALET BARN Det finns ingen förordning eller rekommendation beträffande personalens storlek i förhållande till antalet barn. Det här får kommunerna själva fatta beslut om. 6. UTBILDNING Utbildningsstyrelsen beslutar om de riksomfattande målen för och om det centrala innehållet i morgon- och eftermiddagsverksamheten. Kommunerna skall för morgon- och eftermiddagsverksamheten godkänna en verksamhetsplan. Verksamheten skall utvärderas planmässigt. I morgon- och eftermiddagsverksamheten skall med beaktande av hur verksamheten är ordnad, finnas ett tillräckligt antal yrkeskunniga ledare. Behörighetsvillkoren för ledare i morgon och eftermiddagsverksamheten bestäms genom förordning av statsrådet (färdig 2004?) 7. AVGIFT FÖR VERKSAMHETEN En månadsavgift kan uppbäras för morgon- och eftermiddagsverksamheten. Kommunen beslutar om månadsavgiftens storlek som får uppgå till högst 60 euro. Ett barn som deltar i morgon- och eftermiddagsverksamheten skall få mellanmål. 8. ORGANISATION Lagen om morgon- och eftermiddagsverksamheten är en del av lagen om grundläggande utbildning. Kommunerna kan själva bestämma vilken lokal förvaltningssektor som skall administrera verksamheten. Kommunen kan själv ordna morgon- och eftermiddagsverksamhet eller i samarbete med andra kommuner alternativt genom att köpa tjänsterna av någon annan offentlig eller privat serviceproducent. 6 (8)
Island Fritidshjemme og deres status i Norden 1. Aktuel status: Hver kommune for sig træffer beslutning om form og tilrettelæggelse med hensyn til fritidshjem, idet der intetsteds i loven står noget om forpligtelser til at drive denne virksomhed. Heraf følger, at denne virksomhed foregår under forskellige former og på forskellige steder. 2. Historisk oversigt: Ordningen har i de sidste år været som det er beskrevet i det foregående, men tidligere blev der drevet særlige skolefritidshjem, som gerne blev ledet af en børnehavepædagog. Denne virksomhed var underlagt samme ledelse som børnehaver (børnehaverådet). I Reykjavík er der en bestemt udvikling i gang i dag, som består i at et såkaldt Idræts- og fritidsråd gradvist er ved at overtage denne virksomhed, hvilket betyder at den fjernes fra skoleledernes og undervisningsudvalgenes ansvar og og føres under det pågældende fritidscenter. 3. Statistiske oplysninger: Der findes ikke statistiske oplysninger, men de fleste kommuner går ud fra, at denne service er for ca. 50% af børnene i 1. 4. klasse (6-9 år). 4. Tilgængelighed: Åbningstid er almindeligvis fra skoledagens slutning ca. kl. 13:30/14:00 og frem til kl. 17:15. I nogle kommuner tilbydes der tid inden undervisningen starter eller fra kl. 7:45 om morgenen til 8:10/8:50. Der er åbent hele dagen når lærerne har aktivitetsdag, men lukket når skolen tager på vinterferie. 5. Personaleforhold:Der er ingen samordnede normer mellem kommuner om antal børn pr. medarbejder, men der er ca. 12-15 uafhængigt af alder. Grupperne i hver grundskole er af forskellig størrelse, kan være over 100 børn - det afhænger bl.a. af skolens størrelse. 6. Uddannelse: Der er ingen samordnede krav om uddannelse for disse stillinger og det er forskelligt hvilke krav der stilles. Dog stilles der oftest krav 7 (8)
om at lederen har en pædagogisk uddannelse. Det er gerne såkaldte ufaglærte skoleassistenter eller fritidsvejledere der udfører dette arbejde. Det er lærere, der varetager hjælp med lektielæsning, hvor der er tilbud om det. Islands lærerhøjskole har for nylig etableret en 45 enheds diplomuddannelse i fritidsog organisationslære, som bl.a. er tænkt som uddannelse for medarbejdere til disse stillinger. 7. Omkostninger (pris): Hver kommune fastsætter afgiften, som er f.eks. en fast afgift i Reykjavík 810 dkr. om måneden. Nogle kommuner tilbyder en timepris og man kan da vælge forskellige tidslængder. Der ydes gerne søskenderabat. 8. Organisation: De fleste steder undtagen i Reykjavík er den virksomhed knyttet til grundskolen med hensyn til lokaler, men i Reykjavík er man i færd med at overføre den fra undervisningsområdet til fritidsområdet. Medarbejderne er i de fleste tilfælde i blandede fagforeninger for offentligt ansatte og har defor ikke tilknytning til lærernes faglige organisationer. Bl.a. af denne grund har lærernes faglige organisation ikke blandet sig meget i denne virksomhed. 8 (8)