Sveriges överenskommelser med främmande makter

Transkript

1 Sveriges överenskommelser med främmande makter Utgiven av utrikesdepartementet 92 Nr 92 Överenskommelse mellan Sverige, Danmark, Finland, Island och Norge om gemensam nordisk arbetsmarknad för klasslärare i grundskolan. Helsingfors den 3 mars 1982 R egeringen beslöt ratificera överenskom m elsen den 24 juni R atifikationsinstrum entet deponerades i H elsingfors den 22 juli Ö verenskom m elsen har ännu ej trätt i kraft.

2 Overenskomst mellen! Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, om et fselles nordisk arbejdsmarked för lserere i folkeskolen De kontraherende lande som, bortset fra Island, tidligere har indgået o v eren s kom st om et faelles nordisk arbejdsm arked, som finder, at m uligheden fo r fri udveksling a f lasrere i folkeskolen m ellem de nordiske lande kan blive til gavn for skolens udvikling i disse lande, er blevet enige om f0lgende: A rtikel 1 D en, som er i besiddelse af en til undervisning i folkeskolen offentlig godkendt laereruddannelse a f m indst 3 års varighed i et a f de kontraherende lande, er under de med overenskom sten givne forudsastninger godkendt som laerer i ethvert af de andre kontraherende land og skal havé adgang til at ud0ve virksom hed som sådan. D en, som har en offentlig godkendt laereruddannelse, der giver kom petence til at undervise i folkeskolens f0rste 3 eller 4 år i et a f de kontraherende lande, kan under de med overenskom sten givne forudsaetninger få adgang til i ethvert af de an dre kontraherende lande at undervise som lasrer i folkeskolens f0rste 4 år. F o r at un- Sopimus Suomen, Islannin, Norjan, Ruotsin ja Tanskan välillä peruskoulun luokanopettajien yhteispohjoismaisista työmarkkinoista Sopim usvaltiot, jo tk a, Islantia lukuunottam atta, ovat aikaisem m in tehneet sopim uksen yhteisistä pohjoism aisista työm arkkinoista, jo tk a katsovat, etta peruskoulunopettajien vapaa amm atillinen siirtym inen pohjo ism aasta toiseen hyödyttäisi koululaitoksen kehitystä näissä valtioissa, ovat sopineet seuraavasta: / artikla Jokainen, jo k a on suorittanut virallisesti hyväksytyn, vähintään kolm ivuotiseen opiskeluun perustuvan peruskoulun luokanopettajan tutkinnon yhdessä sopim usvaltiossa, hyväksytään tässä sopim uksessa m ääritellyin edellytyksin opettajaksi kaikkiin muihin sopim usvaltioihin ja on oikeutettu niissä haijoittam aan opettajan amm attia. Jokainen, jolia on virallisesti hyväksytty luokanopettajan koulutus, on pätevä opettam aan peruskoulun kolmella tai neljällä ensim m äisella luokalla jossakin sopim usvaltiossa ja voi tässä sopim uksessa esitetyin edellytyksin toim ia luokanopettajan a peruskoulun neljällä ensim m äisellä luokalla jokaisessa sopim usvaltiossa. Samkomulag milli Islands, Danmerkur, Finnlands, Noregs og Svi >jödar um sameiginlegan norraman vinnumarkaö fyrir almenna kennara (bekkjarkennara) i grunnskölum A dildarrfkin sem ad Islandi undanskildu hafa ädur gert m ed sér sam kom ulag um sam eiginlegan norraenan vinnum arkad, sem telja, ad m öguleikar å frjålsum skiptum å grunnskölakennurum milli rikja N ordurlanda geti ordid til nytja fyrir >röun skölastarfs f J?essum rfkjum, hafa ordid sam m åla um eftirfarandi: /. grein H ver så sem lokid hefur nåm i, eigi skem m ra en >riggja åra. sem i einhverju adildarrfkjanna er opinberlega vidurkennt sem alm enn kennaram enntun (bekkjarkennaram enntun) fyrir grunnsköla, nytur, ad fullntegdum (jeirn skilyrdum sem f sam kom ulaginu greinir, hlidstaedrar vidurkenningar f sérhverju hinna adildarnkjanna og skal hafa heimild til ad starfa sem alm ennur kennari. H ver så sem lokid hefur opinberlega vidurkenndu alm ennu kennaranäm i sem veitir réttindi til kennslu i 3 eda 4 fyrstu bekkjum grunnsköla f einhverju adildarrfkjanna getur. ad fullna:gdum jjeim skilyrdum sem f sam kom ulaginu greinir. ödlast heimild til ad stunda kennslu sem alm ennur kennari f 4 fyrstu bekkjum grunnsköla f

3 Overenskomst mellom Norge, Danmark, Finland, Island og Sverige om felles nordisk arbeidsmarked for almenlaerere (klasselaerere) i grunnskolen Överenskommelse mellan Sverige, Danmark, Finland, Island och Norge om gemensam nordisk arbetsmarknad för klasslärare i grundskolan De kontraherende stater som, b o rtsett fra Island, tidligere har truffet overenskom st om et felles nordisk arbeidsm arked, som finnér at m uligheten for fri utveksling av grunnsk o lelare re m ellom de nordiske stater kan bli til gavn for skolens utvikling i disse stater, er blitt enige om fdlgende: De till överenskom m elsen anslutna länderna, som, b o rtsett från Island, tidigare h ar träffat överenskom m else om en gem ensam nordisk arbetsm arknad, som finner att m öjligheten till fritt utbyte av grundskolelärare m ellan de nordiska länderna kan bli till gagn för skolans utveckling i dessa länder, har enats om följande: A r tikkel I D en som har en for grunnskolen offentlig godkjent alm enla:rerutdanning (klassela:rerutdanning) på m inst 3 år i en av de k ontraherende stater er, under de i overensk om sten gitte forutsetninger, godkjent som la:rer i en h v er av de 0vrige kontraherende stater og skal ha adgang til å ut0ve virksom het som sådan. P unkt I D en som har en för grundskolan officiellt godkänd klasslärarutbildning på minst tre år i ett av de anslutna ländern a är, under de i ö v eren s kom m elsen givna fö ru tsättningarna, godkänd som lärare i vart och ett av de övriga anslutna länderna och skall ha rätt att utöva verksam het som sådan. D en som har en offentlig godkjent alm enla:rerutdanning m ed kom petanse for undervisning i grunnskolens 3 eller 4 förste år i en av de kontraherende stater kan, under de i overenskom sten gitte forutsetninger, få adgang til i en h v er av de kontrah eren d e sta te r å undervise som alm enlaerer i grunnskolens förste 4 år. F o r under- D en som har en officiellt godkänd klasslärarutbildning m ed behörighet att undervisa i grundskolans tre eller fyra första årsk u rser i ett av de anslutna länderna kan, under de i överenskom m elsen givna förutsättningarna, få rätt att i vart och ett av de anslutna länderna undervisa som klasslärare i grundskolans första fyra årskurser.

4 dervise på fplgende trin vil aflteggelse a f tillaegsprpver blive kraevet. A rtikel 2 Den laerer et kontraherende land, som ansaettes i en folkeskole i et andet kontraherende land, forudaettes at beherske skolens undervisningssprog. De enkelte lande forpligter sig til at sprge för, at d er kan afholdes prpver i de pågaeldende sprog, og sikre, at der er m uligheder fo r at gennem gå den npdvendige forberedende undervisning. En laerer, som beh ersk er et skandinavisk sprog (dansk, norsk, svensk), vil dog kunne ansaettes på en skole med et andet skandinavisk undervisningssprog under forudsaetning af, at prpve i det pågaeldende sprog aflaegges inden 2 år efter ansaettelsen. D et forudsa:ttes, at laereren i denne periode fritages for at undervise i dette sprog. A rtikel 3 F or fortsat ansaettelse som laerer m ed gennem gående kom petence til at undervise på alle trin a f den danske foikeskole forudsaettes i D anm ark, at en laerer m ed offentlig godkendt uddannelse fra et andet kontraherende land tillige aflaegger en saerlig faglig/paedagogisk pr0ve i l0bet af de fprste fire å r efter ansaettelsen i den danske folkeskole. Y lem piasteinen opetustyö vaatii lisäsuorituksia. 2 artikla Y hden sopim usm aan luokanopettajan, jo k a toimii toisen sopim usm aan peruskoulussa, edellytetään hallitsevan asianom aisen koulun opetuskielen. V altiot sitoutuvat järjestäm ään kokeita asianom aisissa kielissäja takaam aan opettajille m ahdollisuuden osallistu a tarvittavaan valm ennusopetukseen. L uokanopettaja, jo k a hallitsee jo takin skandinaavista kieltä (norjaa, ruotsia tai tanskaa), voidaan ottaa palvelukseen kouluun, jo n k a opetuskielenä on joku toinen skandinaavinen kieli edellyttäen, että hän kahden vuoden kuluessa suorittaa kokeen asianom aisessa kielessä ja että hänet vapautetaan kyseisen kielen opettam isesta tana aikana. 3 artikla Jokaisen, jo k a on suorittan u t virallisesti hyväksytyn luokanopettajan tutkinnon jossakin sopim usm aassa, on T anskassa suoritettava erillinen am m atillinen/kasvatustieteellinen tutkinto neljän ensim m äisen vuoden aikana, jo tta hän olisi pätevä toimim aan opettajana kaikilla asteilla tanskalaisessa kansakoulussa. sérhverju aöildarrikjanna. Til kennslu um fram {>aö yröi krafist viöbötarpröfa. 2. g re in F orsenda f>ess aö alm ennur kennari i einu aöildarrikjanna veröi råöinn aö grunnsköla i ööru aöildarrfki er aö hann hafi vald å Jjvi tungumåli sem kennt er å i skölanum. Skölam ålayfirvöld i hverju aöildarriki skuldbinda sig til aö skipuleggja baeöi nåm skeiö og p ro f i viökom andi tungum ålum. A lm ennan kennara sem hefur vald å einhverju skandinaviska måli (dönsku, norsku, sa:nsku) skal {d ö unnt aö råöa til starfa viö skola {>ar sem kennt er å ööru skandinaviska mali, aö {>vi tilskildu aö hann ljuki pröfi i viökom andi mali innan tveggja åra. G ert er råö fyrir, aö kennarinn sé {iann tim a undan- {>eginn skyldu til aö inna af hendi kennslu i fiessu tungumåli. 3. g re in Til åfram haldandi råöningar sem alm ennur kennari m eö fullum réttindum til kennslu ä öllum stigum hins danska grunnsköla (folkeskole) er {>aö skilyröi i D anm örku, aö alm ennur kennari m eö opinberlega viöurkennda menntun frå ööru aöildarriki ljuki einnig sérstöku pröfi i kennslu- og uppeldisfraeöum å fyrstu 4 årunum er hann starfar sem kennari i dönskum grunnsköla (folkeskole).

5 visning heru to v er vil det kreves tilleggspr0ver. F ö r undervisning härutöver krävs tilläggsprov. A rtikkel 2 Den alm enlaerer i kontraherende stat som ansettes i en grunnskole i annen kontraherende stat forutsettes å beherske skolens undervisningsspråk. Statene forplikter seg til at det legges tilrette for prpver i de angjeldende språk, og sikre at det ek sisterer rauligheter for å gjennom gå den npdvendige forberedende undervisning. Almenlaerer som beh ersker skandinavisk språk (dansk, norsk, svensk) vil likevel kunne ansettes i skole med annet skandinavisk undervisningsspråk under forutsetning av at prpve i angjeldende språk avlegges innen 2 år. D et fo ru tsettes at de i denne tid fritas fra å u ndervise i dette språk. P unkt 2 Den klasslärare i anslutet land som anställs i en grundskola i annat anslutet land skall behärska skolans undervisningsspråk. L änderna förpliktar sig att an o rd n a prov i frågavarande språk och svara för att det erbjuds m öjligheter att genom gå nödvändig förberedande undervisning. K lasslärare, som b ehärsk ar ett skandinaviskt språk (danska, norska, svenska) kan dock anställas i skola m ed annat skandinaviskt språk som undervisningsspråk under förutsättning att prov i ifrågavarande språk avläggs inom tv å år. Det förutsätts att de under denna tid befrias från att undervisa i d etta språk. A rtikkel 3 F or fortsatt ansettelse som alm enlaerer m ed gjennom - gående kom petanse for alle trinn i dansk folkeskole, foru tsettes i D anm ark at alm enla:rer med offentlig godkjent utdanning fra annen kontraherende stat også avlegger en saerskilt faglig/pedagogisk prpve i l0pet av de förste 4 år som ansatt laerer i dansk folkeskole. P unkt 3 F ö r fortsatt anställning som klasslärare m ed genom gående behörighet för alla stadier i dansk folkskola föru tsätts i D anm ark att klasslärare med officiellt godkänd utbildning från annat anslutet land även avlägger ett särskilt äm nes-pedagogiskt prov inom loppet av de första fyra åren som anställd lärare i dansk folkskola.

6 A rtikel 4 En lasrer, som er godkendt i m edför a f denne overenskom st, b0r i princippet v a re berettiget til at s0ge og opnå stilling som lä r e r i et andet kontraherende land uden hensyn til, at ans0geren ikke er statsborger i dette land. A nsaettelse som lä r e r i et af de kontraherende lande b0r i et andet kontraherende land, hvori ansaettelsen fo rts ä tte r, ligestilles m ed tilsvarende tjeneste udf0rt i det sidstnaevnte land. A rtikel 5 En lä r e r i et kontraherende land, som har opnået ansaettelse i et andet k ontraherende land, b0r i princippet ligestilles m ed laerere i det sidstnaevnte land, for så vidt angår ret til l0n og pension sam t andre m ed tjenesten forbundne rettigheder. A rtikel 6 H vert av de kontraherende lande skal efter undertegnelsen af denne overenskom st - i det om fång, det e r muligt - foretage aendringer i gaeldende interne bestem m elser i overensstem m else m ed de i artiklerne 1 5 anförte principper. A rtikel 7 De centrale skolem yndigheder i de kontraherende lande b0r f0lge udviklingen på arbejdsm arkedet for lasrere i de respektive land, og dersom saerlige foranstalt- 4 artikla L uokanopettaja, jo k a on hyväksytty täm än sopim uksen m ukaisesti, on periaatteessa oikeutettu hakem aan luokanopettajan tointa ja vastaanottam aan sen toisessa sopim usvaltiossa olem atta sen m aan kansalainen. T oim im inen luokanopettaja n a yhdessä sopim usvaltiossa on toisessa, jo ssa amm atin haijoittam inen jatk u u, k atso ttav a sam anarvoiseksi kuin vastaavan am m atin harjoittam inen viim eksi mainitu ssa m aassa. 5 artikla Jonkin sopim usvaltion luok anopettajan, jo k a on saanut luokanopettajan toim en toisessa sopim usvaltiossa, on periaatteessa oltava sam anarvoinen kuin viimeksi m ainitun valtion luokanopettaja, kun on kyse oikeudesta palkkaan ja eläkkeeseen sekä m uista toim een liittyvistä eduista. 6 artikla K unkin sopim usvaltion on täm än sopim uksen allekiijoitettuaan siinä m äärin kuin on m ahdollista - tehtävä m uutoksia omiin voim assa oleviin sisäisiin m ääräyksiinsä niiden periaatteiden m ukaisesti, jo tk a on mainittu artikloissa artikla Sopim usvaltioiden keskushallinnon kouluviranom aisten tulee seurata peruskoulun luokanopettajien työm arkkinoilla tapahtuvaa kehitystä valtioissaan, ja mikäli 4. grein G ert er råd fyrir jjvi aö m eginreglu, aö alm ennur kennari (bekkjarkennari) sem hlotiö hefur réttindaviöurkenningu samkvaemt (sessu sam kom ulagi geti sött um og fengiö stööu sem alm ennur kennari i ööru aöildarrfki, enda J?ött umsaekjandi sé ekki rikis-borgari (jess rfkis. S tarf sem alm ennur kennari i einu aö ildam kjanna ber i ööru aöildarrfki f)ar sem starfinu er haldiö åfram aö leggja aö jöfnu viö tilsvarandi starf innt af hendi f siöar nefnda rikinu. 5. grein A lm ennur kennari i einu aö ildam kjanna sem fengiö hefur starf i ööru aöildarrfki å aö meginreglu aö standa jafn t alm ennum kennara f sföar nefnda rikinu aö Jovi er varöar rétt til launa og eftirlauna svo og önnur réttindi er starfinu fylgja. 6. grein S érhvert aöildarrfki skal eftir undirritun tressa samkom ulags - eftir >vf sem viö v eröur kom iö - hlutast til um breytingar å gildandi innlendum lögum og reglum f samraemi viö m eginreglur (jaer sem lyst er f grein. 7. grein A öalstjörnvöldum skölamåla f aöildarrfkjunum ber aö fylgjast m eö ^röuninni å vinnum arkaöi kennara f hlutaöeigandi rfkjum og tilkynna nefnd ^eirri sem skip-

7 A rtikkel 4 A lmenlaerer (klasselasrer) som er godkjent i sam svar m ed denne overenskom st, b0r i prinsippet va;re berettiget til å söke og få stilling som alm enla:rer i annen kontraherende stat uten hinder av at spkeren ikke er statsborger i denne stat. T jenestegjbring som almenlaerer i en av de kontraherende stater b0r i annen kontraherende stat. hvori tjenestegjdringen fortsetter, likestilles med tilsvarende tjeneste utfört i sistnevnte stat. A rtikke! 5 A lm enla:rer i kontraherende stat som har fått tjeneste i annen kontraherende stat, b0r i prinsippet vaere likestilt m ed alm enlaerer i sistnevnte stat forsåvidt angår rett til l0nn og pensjon sam t 0vrige i tjenesten forbundne rettigheder. P unkt 4 K lasslärare, som är godkänd i enlighet m ed denna överenskom m else, bör i princip vara berättigad att söka och få anställning som klasslärare i annat anslutet land utan hinder av att den sökande icke är m edborgare i detta land. T jänstgöring som klasslärare i ett av de anslutna ländern a bör i annat anslutet land. i vilket tjänstgöringen fo rtsätter, likställas med m otsvarande tjänst utövad i sistnäm nda land. P unkt 5 K lasslärare i anslutet land som har fått tjänst i annat land, bör i princip vara likställd med klasslärare i sistnäm nda land vad avser rätt till lön och pension sam t öv riga till tjänsten hörande rättigheter. A rtikke! 6 E n h v er av de kontraherende sta te r skal etter undertegningen av denne o verenskom st i den utstrekning det er mulig - gjennom fpre endringer i gjeldende interne b estem m elser i sam svar med de i artikkel I - 5 angitte prinsipper. A rtikkel 7 De sentrale skolem yndigh eder i de kontraherende stater bör fölge utviklingen på arbeidsm arkedet for laerere i de respektive stater og dersom sa:rskilte tiltak finnes P unkt 6 V art och ett av de anslutna länderna skall efter undertecknandet av denna ö v erenskom m else i den utsträckning det är möjligt genom föra ändringar i gällande interna bestäm m elser i enlighet med i punkterna 1 5 angivna principer. P unkt 7 De centrala skolm yndigheterna i de anslutna länderna b ö r följa utvecklingen på arbetsm arknanden för lärare i respektive länder och om särskilda åtgärder erfordras

8 ninger sk0nnes påkraevet, give m eddeleise herom til den kom m ission, som er nedsat i henhold til artikel 5 i overenskom st af 22. maj 1954 om fadles arbejdsm arked. De centrale skolem yndigheder b0r l0bende give hinanden oplysninger, som er af betydning for at bed0m m e udviklingen på arbejdsm arkedet for laerere i de kontraherende lande. erityistoim enpiteet ovat välttäm ättöm iä, ilm oittaa tästä yhteisistä työm arkkinoista 22 päivänä toukokuuta 1954 tehdyn sopim uksen 5 artiklan m ukaisesti asetetulle toim ikunnalle. K eskushallintoon kouluviranom aisten on jatkuvasti välitettävä toisilleen sellaisia tietoja, jo tk a ovat tärkeitä arvioitaessa sopim usvaltioiden opettajien työm arkkinakehitystä. uö er sam kva:m t 5. gr. samkom ulags frå 22. mai um sam eiginlegan vinnum arkaö, e f talin er åstajöa til sérstakra råöstafana. A öalstjörnvöldum skölam åla ber aö skiptast stööugt å upplysingum um atriöi sem mali skipta til aö m eta [jröunina å vinnum arkaöi kennara i aöildarrikjunum. A rtikel 8 D enne overenskom st skal ratificeres, og ratifikationsdokum enterne skal deponeres i det finske udenrigsm inisterium. O verenskom sten trasder i kraft 3 m åneder efter, at sam tlige parters ratifikationsdokum enter er blevet deponeret. E thvert a f de kontraherende lande kan opsige overenskom sten med et opsigelsesvarsel på 6 m åneder til oph0r den f0rste juli eller den f0rste januar. E thvert af de kontraherende lande kan med 0jeblikkelig virkning sa:tte o verenskom sten ud af kraft i forhold til et eller flere a f de 0vrige kontraherende lande i tilfe ld e a f krig eller krigsfare, eller når andre saerlige natio n a l eller internationale forhold g0r det n0dvendigt. V edkom m ende landes regeringer skal straks underrettes om beslutningen. Til bekra:felse af ovenstående har undertegnede, som e r beh0rigt bem yndiget 8 artikla T äm ä sopim us on ratifioitava ja ratifioim iskirjat talletettava Suom en ulkoasiainm inisteriöön. Sopim us tulee voim aan kolm e kuukautta siitä kun kaikkien osapuolien ratifioim iskirjat on talletettu. Kukin sopim usvaltio voi irtisanoa täm an sopim uksen. Irtisanom isaika on vähintään kuusi kuukautta niin, etta sopim us lakkaa olem asta voim assa I päivästä heinäkuuta tai 1 päivästä tam m ikuuta lähtien. K ukin sopim usvaltio voi välittöm ästi lakkauttaa sopim uksen voim assaolon yhden tai useam m an sopim usvaltion kanssa sodan, sodanvaaran tai muiden kansallisten tai kansainvälisten erityissyiden sitä vaatiessa. P äätöksestä on välittöm ästi ilm oitettava asianom aisten m aiden hallituksille. Edellä olevan vakuudeksi ovat asianom aiset valtuutetut allekirjoittaneet täm än 8. arein Sam kom ulag [jetta skal fullgilda, og skulu fullgildingarskjöl afhent finska utanrikisråöuneytinu til varöveislu. Sam kom ulagiö öölast gildi [jrem ur m ånuöum eftir aö fullgildingarskjöl allra sam - kom ulagsaöila hafa veriö afhent. S érhvert aöildarriki getur sagt sam kom ulaginu upp m eö 6 m ånaöa fyrirvara, hannig aö aöild ljuki fyrsta juli eöa fyrsta jan u ar. Sérhvert aöildarriki getur fyrirvaralaust fellt sam kom u lagiö ur gildi gagnvart einu eöa fleiri hinna aöildarrfkjanna ef styrjöld skellur å eöa hietta er å styrjöld eöa nauösyn ber til vegna annarra sérstakra aösta;öna å innlendum eöa alfjjöölegum vettvangi. T ilkynna skal rfkisstjörnum hlutaöeigandi rfkja [jegar f staö um åkvöröunina. Til staöfestingar fram anskråöu hafa undirritaöir fulltriiar. sem til [jess höföu

9 påkrevet, gi m elding herom til den kom m isjon som er nedsatt i henhold til artikkel 5 i overenskom sten av 22. mai 1954 om felles arbeidsm arked. De sentrale skolem yndigheter b0r gi hverandre fortlppende oppgaver og opplysninger som er av betydning for bedpm m elsen av utviklingen på arbeidsm arkedet for la;rere i de kontraherende stater. A rtikkel 8 D enne overenskom st skal ratifiseres og ratifikasjonsdokum enter deponeres i det finske utenriksm inisterium. O verenskom sten trer i kraft 3 m åneder etter at sam tlige parters ratifikasjonsdokum enter er deponert. E n h v er av de kontraherende stater kan oppsi overenskom sten m ed en oppsigelsestid på 6 m åneder til opphpr den förste juli eller den fprste jan u ar. läm na rapport härom till den kom m ission, som är tillsatt i enlighet m ed punkt 5 i överenskom m elsen av 22 maj 1954 om gem ensam arb etsm arknad. De centrala skolm yndighetern a bör ge varandra fortlöpande uppgifter och upplysningar som är av betydelse för att bedöm a utvecklingen på arbetsm arknaden för lärare i de anslutna länderna. P unkt 8 D enna överenskom m else skall ratificeras och ratifikationsinstrum enten deponeras i F inlands utrikesm inisterium. Ö verenskom m elsen träd er i kraft tre m ånader efter det att sam tliga p arters ratifikationsinstrum ent har deponerats. V art och ett av de anslutna länderna kan uppsäga ö verenskom m elsen m ed en uppsägningstid på sex m ånader att upphöra den första juli eller den första januari. E n h v er av de kontraherende stater kan m ed 0yeblikkelig virkning sette o v erenskom sten ut av kraft i forhold til en eller flere av de 0vrige kontraherende stater i tilfelle av krig eller krigsfare eller når andre sa;rskilte nasjonale eller internasjonale forhold gj0r det npdvendig. V edkom m ende staters regjeringer skal straks underrettes om beslutningen. Til bekreftelse av foranstående h ar undertegnede som er behörig bem yndiget V art och ett av de anslutna länderna kan m ed ögonblicklig verkan sätta överenskom m elsen ur kraft i förhållande till ett eller flera av de övriga anslutna länderna i händelse av krig eller krigsfara eller när andra särskilda nationella eller internationella förhållanden gör det nödvändigt. R egeringarna i vederbörande länder skall om edelbart und errättas om beslutet. Som bekräftelse på ovanstående har undertecknade, som är behörigen bem yndi-

10 hertil, undertegnet denne overenskom st. U dfjerdiget i H elsingfors, den 3. m årts 1982 i et eksem plar på dansk, finsk, isländsk, norsk og svensk, som alle har sam m e gyldighed. F or D anm arks Regering: sopim uksen. T ehty H elsingissä 3 päivänä m aaliskuuta 1982 yhtenä suom en-, islannin-, norjan-, ruotsin- ja tanskankielisenä kappaleena, kaikkien tekstien odessa yhtä todistusvoim aiset. Suom en H alltuksen puolesta: um boö, undirritad sam kom u- lag [jetta. G jört i H elsingfors hinn 3. m ars 1982 i einu eintaki ä islensku, dönsku, finnsku, norsku og sx n sk u, og skulu [>eir textar allir jafngildir. Fyrir hönd rtkisstjörnar Islands: D orte B ennedsen K tdevi K ivistö Ingvar G is Iason

11 dertil, undertegnet denne overenskom st. U tferdiget i H elsingfors den 3. m årts 1982 i et eksem plar på norsk, dansk, finsk, isländsk og svensk, som alle har lik gyldighet. gade därtill, undertecknat denna överenskom m else. U tfärdat i H elsingfors 3 m ars 1982 i ett exem plar på svenska, danska, finska, isländska och norska, som alla äger sam m a giltighet. For N orges Regjering: F ör Sveriges regering: Tore A n sta d Ulla Tillander N orstedts Tryckeri, Stockholm 1984

12