Kvalitetsrapport Skoleområdet 2016 / 2017
Pilehaveskolen Horsbred 197 A 2625 Vallensbæk Pilehaveskolen er bygget i 1966 og ligger Vallensbæk Nord. Skolen er en tresporet skole med elever fra 0. 10. klasse. Distriktet består desuden af daginstitutionerne: Piletræet, Syvhøjvænge, Birkely og Løkkebo. Pilehaveskolen har i dag indskrevet 762 elever og beskæftiger 60 lærere og 17 pædagoger. Trivsel, læring og oplevelsen af at lykkes går hånd i hånd. På Pilehaveskolen arbejdes der derfor med mange måder at lære på, og der arbejdes målrettet med opbygningen af et PLC (pædagogisk læringscenter) som en måde at understøtte dette. Desuden arbejdes der på at styrke relationerne mellem børnene fx i form af lillevenner. Skolen har et velfungerende ressourcecenter som understøtter arbejdet med trivsel og læring, og som hurtigt kan sætte ind, hvis der er elever, der ikke trives. Egholmskolen Egholmvej 19 2665 Vallensbæk Strand Egholmskolen er også fra 1966 og er en del af distrikt Syd, der ligger i Vallensbæk Syd. Egholmskolen er en firesporet skole med elever fra 0. 9. klasse. Distriktet består af daginstitutionerne: Amalieparken, Nøddebo og Mejsebo. Egholmskolen har i dag indskrevet 842 elever og beskæftiger 65 lærere og 28 pædagoger. På Egholmskolen sættes eleven i centrum for egen læring og udvikling. Skolen arbejder med udgangspunkt i elevens ressourcer og ud fra det perspektiv, at læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Vallensbæk Skole Idræts Allé 5 2625 Vallensbæk Vallensbæk Skole er fra 1955 og oprindeligt opført som erstatning for den tidligere landsbyskole. Siden er skolen blevet udbygget og renoveret ad flere omgange. I dag huser skolen elever fra 0. 9. klasse og er 2-sporet. Skolen er en del af distrikt Midt, som består af daginstitutionerne Sommerfuglen, Stien og hele dagplejen. Vallensbæk Skole har indskrevet 485 elever og beskæftiger 62 fagprofessionelle. På Vallensbæk Skole skal alle elever mødes med faglige og sociale udfordringer, så de kan blive så dygtige som de kan. Elever, der trives, lærer mere. Alle skal lære at lære. Kvalitetsrapport 2.0 Skoleområdet 2016/2017 Vallensbæk Kommune 2018 Indholdet i rapporten må gengives med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Center for Børn og Unge Layout og produktion: Vallensbæk Kommune
Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 7 2.0 Politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området... 9 3.0 Sammenfatning... 10 3.1 Fagligt niveau... 10 3.2 Tæt på læringseffekten Tværkommunalt projekt... 11 3.3 Trivsel... 11 3.4 Inklusion... 11 3.5 Uddannelsesvejledning... 11 3.6 Skolernes fysiske rammer... 12 3.7 Digitalisering og målstyret læring... 12 3.8 Den åbne skole... 12 4.0 Mål og resultatmål... 13 4.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 13 4.2 Kommunalt fastsatte mål og resultatmål... 14 4.2.1 Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring... 14 4.2.2 Tidlig og forebyggende indsats... 14 4.2.2.1 SSP samarbejde... 14 4.2.3 Fokus på overgange for børn og unge.... 15 4.2.4 Fokus på uddannelsesvejledning... 16 4.3 Status på kommunale indsatser... 18 4.3.1 Den åbne skole vi samarbejder med det omkringliggende samfund... 20 4.3.2 Vallensbæk Læringsfestival... 20 4.3.3 Vallensbæk Hackathon... 20 4.3.4 Uddannelse og job... 21 4.3.5 Naturfaglig udvikling... 21 4.3.5.1 Grøn Generation... 21 4.3.5.2 Bækkehuset... 21 4.3.5.2 Sciencetalenter... 21 4.4 Fokus på den faglige ledelse på 0-18 års området... 22 4.4.1 Lederdøgn... 22 4.4.2 Besøg i ledelsesrum... 23 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 3
Indholdsfortegnelse 5.0 Skolernes erfaringer... 24 6.0 Andre fokuspunkter...27 6.1 Målstyret undervisning og læring... 27 6.2 Digitale værktøjer... 27 6.3 En mere alsidig skoledag... 29 6.4 Faglig fordybelse... 29 6.5 Tæt på læringseffekten... 29 6.6 Musik-, kunst- og kulturfaglig læring... 29 6.6.1 Sang, bevægelse og læring... 30 6.6.2 Musik i fællesskab... 30 6.6.3 Laboratorium for kreativ læring... 30 6.6.4 Børnekulturuge Vestegnens Kulturuge... 31 6.7 USU understøttende undervisning... 31 7.0 Folkesolen skal ud-fordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan... 33 7.1 Nationale test... 33 7.2 Hvad tester de nationale test?... 34 8.0 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater... 35 8.1 Styrket sprogindsats... 36 8.1.1 Den kommunale sprogindsats... 36 8.1.2 Sprogindsats hvordan sikres fortsat videndeling.................... 36 8.2 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år... 38 4 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
Indholdsfortegnelse 9.0 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen... 41 10.0 Fokuspunkter og indikatorer... 45 10.1 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes... 45 10.1.1 Elever der trives lærer bedst... 45 10.1.2 Arbejdet med god trivsel i Vallensbæk Kommune... 45 10.2 Kompetencedækning... 45 10.3 Inklusion og undervisningsdifferentiering... 47 10.3.1 Hvem kan få hjælp fra ressourcecentret:... 47 10.4 Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning... 48 11.0 Nøgletal... 49 12.0 Skolebestyrelsens udtalelse... 61 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 5
Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapporten giver således skolens interessenter forældre, skolebestyrelser m.fl. et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk gennem kvantitative data og skolens egen kvalitative beskrivelser. 6 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
1.0 Indledning 01 Indledning 01 Velkommen til dette års kvalitetsrapport for folkeskolerne i Vallensbæk Kommune Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Desuden vil rapporten give læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolernes kvalitet. Rapporten skal bruges til at optimere arbejdet med elevernes læring og trivsel. Det er et mål- og resultatstyringsværktøj, som aktivt bidrager til dialogen mellem skole, politikere og forvaltning. Desuden er det en måde at synliggøre de gode resultater på, som kan opmuntre til at gå nye veje, lære af hinanden og dele erfaringer. politiske målsætninger og fokusområder sætter rammer, retning og fokus for skolerne og uddannelse generelt frem mod 2018. I kvalitetsrapporten beskrives det fremadrettede arbejde i afsnit 4. Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Rapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skoler og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. Vurdering af skolernes kvalitet sker på baggrund af måltal fra Undervisningsministeriet og resultaterne fra de nationale test, sammenholdt med distriktsledernes beskrivelser af, hvordan de har organiseret deres daglige praksis og hvordan de skaber læringsrum og resultater på den enkelte skole. Elevernes stemme kommer til orde gennem trivselsundersøgelsen, som alle skoler har foretaget. I kvalitetsrapporten beskrives og vurderes Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler i forhold til de nationale mål, resultatmål samt i forhold til de poli tiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området. De faglige kvalitetsvurderinger kan læses i afsnit 3. De politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området understreger, at Vallensbæk Kommune har høje forventninger til børnenes læring. De Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 7
Uddannelse og læring er fundamentet for et godt liv. I Vallensbæk Kommune arbejder vi for at sikre, at vores børn og unge får den bedst mulige start på livet med alle muligheder åbne til at få en uddannelse, dyrke deres talent og derigennem blive glade og livsduelige borgere med en plads på arbejdsmarkedet. 8 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
2.0 Politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området Der blev i 2014 udarbejdet politiske målsætninger for uddannelse på 0-18 års området gældende for perioden 2015-2018. Uddannelse og læring er fundamentet for et godt liv. I Vallensbæk Kommune arbejder vi for at sikre, at vores børn og unge får den bedst mulige start på livet med alle muligheder åbne til at få en uddannelse, dyrke deres talent og derigennem blive glade og livsduelige borgere med en plads på arbejdsmarkedet. Politiske målsætninger Følgende er styrende for Vallensbæk Kommunes arbejde med uddannelse: Vallensbæk Kommunes børn og unge skal trives og udvikles Læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. Børn og unge skal styrkes i at dyrke deres talenter. De skal udfordres og udvikles uanset niveau Vallensbæk Kommunes børn og unge skal klædes på til fremtiden med henblik på at få en plads på fremtidens arbejdsmarked Vallensbæk Kommune skal samarbejde på tværs af tilbud, ikke mindst med forældre, men også med andre aktører, fx foreninger, organisationer og erhverv. Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018, Kommunalbestyrelsen 8. oktober 2014 Vallensbæk Kommune. Hensigtserklæringer Det er Vallensbæk Kommunes mål, at vores skoler er blandt de bedste i Danmark. Det betyder, at: Alle børn skal være skoleparate ved skolestart. Det vil sige, at alle børn har de fornødne kompetencer både socialt og fagligt for at modtage undervisning Alle børn skal løftes fagligt, så andelen af resultater i den lave ende i de nationale tests bliver mindre, samtidig med at resultaterne i den høje ende stiger Elevernes afgangskarakterer skal fortsat placere skolerne i Vallensbæk blandt de 25% bedste i Danmark Derudover er en målsætning, at vores unge skal uddannes til at få en plads på arbejdsmarkedet. Hvilket betyder, at 98% af alle unge i Vallensbæk Kommune skal begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018, Kommunalbestyrelsen 8. oktober 2014 Vallensbæk Kommune. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 9
3.0 Sammenfattende 3.0 Sammenfatning 02 I det næste afsnit fremlægges en sammenfatning af niveauet på alle tre skoler, på baggrund af resultatoplysningerne og vurderingerne. Alle punkter i sammenfatningen vil blive uddybet igennem rapporten. Følgende vil blive beskrevet: 1) Fagligt niveau 2) Tæt på læringseffekten 3) Trivsel 4) Inklusion 5) Uddannelsesvejledning 6) Skolernes fysiske rammer 7) Digitalisering og målstyret læring 8) Den åbne skole 3.1 Fagligt niveau Vallensbæk har et samlet karaktergennemsnit på 7,0 i skoleåret 2016/2017. Landsgennemsnittet er 7,1. Overordnet placerer Vallensbæk sig som nummer 39 blandt kommunerne. Målsætningen om at Vallensbæk Kommune skal være blandt de 25% bedste målt på afgangskarrakterer er tæt på at blive opnået. En placering blandt de øverste 25% ville kræve et karaktergennemsnit på 7,2. Det er dog vigtigt at fremhæve, at Vallensbæk placerer sig på en 4. plads på parameteret andel elever med mindst 02 i dansk og matematik med 97,1%. Afgangskaraktererne viser også, at Vallensbæk Kommune ligger højt i forhold til den socio økonomiske reference, hvilket betyder, at Vallensbæks elever klarer sig godt i forhold til, hvordan elever på landsplan med samme baggrund har klaret afgangsprøverne. I de nationale test (som gennemføres i dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klassetrin) ligger skolerne i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference, og der er en positiv progression i mange af testresultaterne i forhold til sidste år. I forhold til dansk og matematik er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigste elever steget i overensstemmelse med det nationale mål om, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Resultatet viser også, at skolerne i Vallensbæk Kommune præsterer forskelligt inden for forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne viser, at alle skolerne både har styrker og udfordringer. Skolerne arbejder bl.a. på at opfylde det nationale resultatmål i dansk og matematik, hvor 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne. I dansk læsning har vi nået målet på 2., 6. og 8. klassetrin. Resultaterne for matematik viser derudover, at andelen af de allerdygtigste elever er steget på 6. klassetrin. På 3. klassetrin er der plads til forbedringer. Vallensbæk placerer sig på en 4. plads på parameteret andel elever med mindst 02 i dansk og matematik med 97,1%. 10 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
3.0 Sammenfattende 3.2 Tæt på læringseffekten Tværkommunalt projekt Vallensbæk Kommune deltager i projektet Tæt på Læringseffekten sammen med Glostrup og Brøndby kommuner. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møller Fond til almene Formaal. Projektet løber i perioden 2015-2018 og er støttet med 6.150.000 kr. Der er iværksat indsatser for at løfte det faglige niveau for eleverne i 7.-9. klasse. Projektet har til formål at skabe et varig løft i elevernes læring og trivsel. Projektet er dels et kompetenceudviklingsprojekt, hvor lærerne udvikler deres kompetencer i at arbejde med målstyret undervisning og synlig læring for eleverne, herunder nye veje til at arbejde med feedback til eleverne i læringsprocesserne. Dels styrker projektet lærernes teamsamarbejde om den faglige undervisning, så de kan forberede læringsforløb i fællesskab i de såkaldte FF-team (Fællesforberedende teams). Endelig er der fokus på, at lærerne arbejder med at udvikle egen praksis på baggrund af aktionslæringsvejledning, hvor lærerne, i samarbejde med vejledere, undersøger forbedringspotentialer i deres undervisning ved hjælp af observationer og didaktiske samtaler. Danmarks Evalueringsinstitut er tilknyttet projektet og har gennemført to formative evalueringer undervejs, hvor lærerne har forholdt sig til projektets betydning for deres praksis, og hvorvidt projektet er organiseret rigtigt, så det bidrager til at styrke elevernes læring. Begge gange har lærerne svaret positivt i forhold til, at projektet har styrket sparring, inspiration og videndeling blandt lærerne og skabt gode læringsforløb for eleverne. 3.3 Trivsel Med folkeskolereformen følger årlige nationale trivselsmålinger blandt eleverne på landets folkeskoler. En central målsætning i folkeskolereformen er, at elevers trivsel skal styrkes. Det skal samtidig være et centralt element i kommunens og skolens arbejde med at udvikle kvaliteten, at de følger børnenes trivsel på den enkelte skole. Overordnet viser målingen fra 2017, at elevernes angivne trivsel stort set er uændret siden 2016. Eleverne trives fortsat bedst socialt, mens elevernes trivsel er lavest, når det gælder oplevelsen af støtte og inspiration. Samme tendens er gældende for resultaterne på landsplan. Der er sket forbedringer bl.a. i forhold til tilfredsheden med skolens toiletter. Sammenfattende kan det konkluderes, at trivselsbilledet i Vallensbæk Kommunes folkeskoler er ret stabilt, og at eleverne er i god trivsel. 3.4 Inklusion I forhold til arbejdet med at skabe et læringsmiljø med plads til alle børn har Vallensbæk Kommune nedsat en projektgruppe, som skal foreslå 5-6 realistiske og omsættelige anbefalinger. Formålet med projektet er bl.a. at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, herunder at understøtte de politiske målsætninger på 0-18 års området. Dette projekt skal belyse, hvordan Vallensbæk Kommune kan styrke de læringsfællesskaber, som børn inden for 0-18 års området deltager i med de ressourcer, som er til rådighed i kommunen på børne- og ungeområdet. Projektet skal gøre kommunen klogere på, hvordan man ud fra forskellige perspektiver kan øge børnenes deltagelsesmuligheder i de læringsfællesskaber, de er en del af. Læringsfællesskaberne er de vigtigste arenaer for børnenes personlige og sociale udvikling samt læring. 3.5 Uddannelsesvejledning I Vallensbæk Kommune er det UU-Vallensbæk, der vejleder de unge om valg af uddannelse. UU-Vallensbæks vejledere arbejder på tværs af de tre folkeskoler, en privatskole, special Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 11
3.0 Sammenfattende området og Jobcentret, der vejleder alle kommunens unge fra 7. klasse til det 25. år om valg af uddannelse og erhverv. Dette uddybes under punkt 4.2.4. 3.6 Skolernes fysiske rammer Skolerne arbejder med at skabe attraktive læringsmiljøer. Ombygningen af Egholmskolen har allerede båret frugt i form af attraktive klasselokaler til de forskellige klassetrin, der har forskellige udformninger, som giver mulighed for varierede læringsrum. I sammenhæng med det faglige og pædagogiske arbejde i indskolingen er de nye rammer med til at danne et godt læringsmiljø. Der er også etableret et nyt Campus på Pilehaveskolen til skolens brugere og Vallensbæks borgere med særligt fokus på digital interaktion. Desuden har Pilehaveskolen fået nye faciliteter til administration, personalerum og forberedelsesrum. Samtlige facader er udskiftet, og skolen forventes at få et markant lavere energiforbrug. Der er skabt to haver og to klimazoner, som kan benyttes aktivt i undervisningen. På Vallensbæk Skole er der afsat midler til, at der skal etableres en fysisk ramme og et nyt læringsmiljø for de naturfaglige fag, som øger elevernes mulighed for faglig fordybelse, skaber fleksible undervisningsmiljøer og bidrager til fokus på naturfagsområdet og de nye prøveformer. Det nye science-lab med tilhørende elevaktivitetsområde skal bidrage til, at eleverne oplever en større faglig fordybelse inden for alle de fag, der knytter sig til det naturfaglige område. Fysik/kemi, geografi, biologi og natur/teknologi opleves af eleverne som ét fagområde, der samlet bidrager til elevernes viden, kundskab og dannelse inden for naturfænomener. 3.7 Digitalisering og målstyret læring Skolerne anvender i stigende grad digitale hjælpemidler, både til at understøtte læring, udvikle og dele undervisningsmaterialer samt give værktøjer til at se udviklingen i elevernes læring. Lærerne har fokus på at synliggøre læringsmål og udvikle samarbejdet med eleverne om at fastsætte læringsmål, og her er de digitale redskaber en hjælp. Det er vigtigt, at der fortsættes med at implementere og anvende digitale værktøjskasser og udnytte de muligheder, der er for at gøre elevernes læringsmål synlige og derigennem nemmere at arbejde med. De digitale hjælpemider til børn med særlige behov er også integreret i skolerne og anvendes i undervisningen. 3.8 Den åbne skole Vallensbæk Kommune har i mange år haft tradition for et stærkt foreningsliv i form af idrætsklubber og frivillige initiativer. Det øgede politiske fokus på inddragelse af frivillige bygger derfor videre på et solidt fundament og udvikles nu yderligere, idet skolerne har inviteret læsetanter og -onkler inden for i skoleregi i et samarbejde med Ældre Sagen. Herudover har skolerne samarbejde med svømmeklubben, frivillige, foreninger og erhvervslivet generelt. I Vallensbæk Kommune er der mange tiltag, der fokuserer på samspillet mellem øget trivsel og øget faglig udvikling. Samarbejdet mellem Musikskolen, Svømmeklubben VI 39, Ungdomsskolen og skolerne er med til at styrke mulighederne for forskellige læringsmiljøer. De gode erfaringer med inddragelsen af samarbejdspartnere til at lave aktiviteter, der både har sociale og faglige dimensioner, er fortsat også med til at udvide læringsmulighederne for alle folkeskoleelever. 12 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
4.0 Mål og resultatmål 4.0 Mål og resultatmål Systematisk anvendelse af læringsmål i tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen er et overordnet princip i folkeskolen. 4.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Politiske oplæg og aftaler om folkeskolen, Undervisningsministeriet, www.uvm.dk Ud over de nationale mål indeholder kvalitetsrapporten andre mål, som har betydning for folkeskolen og som også er obligatoriske: Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Kompetencedækningen skal understøtte reformen af folkeskolen med fokus på at styrke elevernes faglige resultater. Konkret er det aftalt, at kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i 2018. I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 13
4.0 Mål og resultatmål 4.2 Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Vallensbæk Kommune sætter fokus på fire områder, hvor det er muligt for Vallensbæk Kommune at opnå konkrete resultater og gøre en forskel. 1) Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring 2) Tidlig og forebyggende indsats 3) Fokus på overgange for børn og unge 4) Fokus på uddannelsesvejledning I det følgende vil de fire fokusområder blive uddybet: 4.2.1 Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring Vallensbæk Kommune har høje forventninger til alle børns læring. Det betyder, at alle børn og unge skal udfordres, motiveres og udvikles med udgangspunkt i, hvor de er, så de bliver så dygtige, de kan. Der skal fokus på at sikre de bedste resultater for det enkelte barn, og det er vigtigt, at læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. På skolerne er der fokus på differentieret undervisning tilrettelagt efter elevernes forskellige forudsætninger. Børnene inddeles f.eks. i niveauer i forhold til sværhedsgraden af aktiviteter. Det medfører, at børnene føler sig trygge og derfor gerne vil fordybe sig i de tilbudte aktiviteter. Der samarbejdes på tværs af skolerne og Ungdomsskolen med at styrke udbuddet og kvaliteten af valgfagene. Samarbejdet betyder, at eleverne kan vælge mellem flere spændende valgfag, som appellerer mere til den enkelte elev. 4.2.2 Tidlig og forebyggende indsats For at sikre alle børn ens vilkår skal vi have fokus på tidlig og forebyggende indsats. Et tæt samarbejde mellem fagprofessionelle skal sikre, at der tages vare om alle børn, og at børn med behov for en særlig indsats modtager denne så tidligt i livet som muligt. Vi skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater og sikre, at alle børn får lige muligheder for at udvikle deres kompetencer og den livsduelighed, der skal til for at skabe sig et rigt liv både personligt og som aktiv demokratisk borger. Daginstitutioner og skoler skal have en inkluderende tilgang. Flest mulige børn skal inkluderes i dagtilbud og skoler. Børn med særlige behov skal sikres et tilbud, der er afstemt i forhold til det konkrete barns behov. Målet er, at alle børn opnår folkeskolens afgangsprøve med et tilfredsstillende resultat. Vallensbæk Kommune har udarbejdet et nyt koncept for samarbejdet på tværs, hvor dagtilbud og skoler samarbejder på en måde, der forebygger og iværksætter en tidlig indsats i barnets liv. På skolerne vil ressourcecentrene med læsevejledere, AKT-vejledere (Adfærd, Kontakt og Trivsel), DSA-vejledere (Dansk Som Andetsprog), inklusionslærere, SSP-lærere (samarbejde Skole, Socialforvaltning og Politiet) og andre relevante ressourcepersoner være med til at understøtte det enkelte barn, klassen, lærerene og familien rundt om barnet. 4.2.2.1 SSP samarbejde SSP Vallensbæk er et tværfagligt samarbejde mellem skolerne, socialforvaltningen og politiet. SSP-strategien er gældende for perioden 2016-2018 og er politisk vedtaget i Vallensbæk Kommune i efteråret 2015. Formålet med SSP samarbejdet er både at styrke udviklingsbe- 14 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
4.0 Mål og resultatmål tingelserne for børn og unge i kommunen samt at forebygge kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd i at opstå. Vestegnens Politi har i samarbejde med SSP på Vestegnen videreudviklet det anerkendte undervisningsmateriale, som er målrettet 5.klasserne Kender du de andre?. Projektet Kender du de andre? handler om, at oplyse eleverne om fænomener, som social overdrivelse og flertalsmisforståelse. I Vallensbæk Kommune varetager gadeplansmedarbejderne undervisningen i klasserne i Kender du de andre, mens SSP-konsulenten og SSP-lærerne i fællesskab er ansvarlige for at afholde forældremøderne på 5. klassetrin. Kommunes SSP-lærere og Vallensbæk Gadeteam har arbejdet på fortsat at have fokus på arbejdet med motiverende samtaler med unge, der har et forbrug af euforiserende stoffer. Blandt andet har der været fokus på at håndtere dialogen i den tidlige forebyggelse. Som en del af dette arbejde blev HAP-metoden (Hash Afvænnings Program) implementeret, og der følges op med en kursusdag, hvor deltagerne fik konkrete redskaber til arbejdet med de forebyggende og motiverende samtaler. Der er desuden stor fokus på at forebygge skolefravær for unge, hvis fravær er af bekymrende karakter. Center for Børn og Unge har i samarbejde med skolerne indført elektronisk fraværsregistrering for at styrke den tidlige forebyggende indsats i forbindelse med skolefravær. SSP har indgået et samarbejde med Center for Digital Pædagogik, som har været med til at udvikle undervisningsmateriale til mellemtrinnet og udskolingen samt forældreoplæg, der skal være medvirkende til at styrke børn og unges digitale dannelse på nettet, og orientere forældrene om eventuelle risici, der kan være forbundet med deres børns færden på de sociale medier. SSP vil have særlig fokus på de unge, der har et bekymrende forbrug af euforiserende stoffer. Vallensbæk Kommune er en del af det styrkede tværfaglige samarbejde med Pitstop, som er kommunes behandlingstilbud til unge fra 13 år med stofproblematikker. Desuden er der tæt samarbejde med UU-Vallensbæk i forbindelse med den rullende vejledning, hvor UU-vejledere cykler rundt til de steder, hvor de unge er. Gadeteamet, Ungdomsklubben, Kultur- og Borgerhuset har indgået et samarbejde, som skal styrke aktiviteter på Stationstorvet ifb. med unge i det offentlige rum. 4.2.3 Fokus på overgange for børn og unge. Det er vigtigt, at alle involverede fagprofessionelle samarbejder målrettet om overgange i børn og unges liv. Det gælder både overgange mellem institutioner, men også videre til ungdomsuddannelse og i forhold til aktiv inddragelse af andre parter ikke mindst forældre men også fx vores kultur- og fritidsaktiviteter. Manglende fokus på overgange kan medføre vanskeligheder for det enkelte barn, som efterfølgende kan være sværere at rette op på. Uanset hvor i forløbet børn og unge er, skal de mødes af voksne, der understøtter dem, der hvor de er i deres udvikling, samtidig med at de skal modnes til det næste trin. Det betyder, at alle de fagprofessionelle, der er omkring børn og unge i kommunen, skal være sikre på, hvad deres opgave er, men samtidig også have viden om hinandens opgaver. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 15
4.0 Mål og resultatmål Det er planen, at der implementeres formaliserede arbejdsgangen for brobygning efter sommerferien. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet arbejdsgange for overgange og brobygningsarbejde mellem daginstitutioner og skoler. Overgangene i barnets liv skal understøttes, så der er fokus på barnets udvikling og læring. Overgangene i barnets liv skal understøttes, så der er fokus på barnets udvikling og læring fra dagtilbud til skole og senere fra skole til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal styrkes i de tværfaglige fællesskaber så pædagoger, lærere, psykologer, talepædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejesker og andet relevant personale sammen med forældrene målrettet samarbejder, når der er behov for det. Samarbejdet skal koncentrere sig om overleveringen fra daginstitution til skole, forældreinddragelse og ikke mindst Børneprofilen, som er et dialogredskab, der samler og dokumenterer barnets udvikling og læring. Og for de yngste, som skal starte i skole, er der allerede et brobygningssamarbejde mellem skolerne og dagtilbuddene med involvering af forældre og ressourcepersoner, opmærksomhed på børnenes sprog og afsæt i børneprofilerne. Dette skal løftes, så det bliver endnu bedre. 4.2.4 Fokus på uddannelsesvejledning Vallensbæk Kommune har et øget fokus på unges karrierevalg og uddannelse. Den kommunale vejledning, skal sikre en fælles koordinerede indsats med den unge i centrum. Vi har haft nogle gode timer (i mit fællesforberedende team), hvor vi har hjulpet hinanden med at give eleverne feedback, der løfter dem LÆRER, SAGT OM PROJEKTET TÆT PÅ LÆRINGSEFFEKTEN Vejledningen er tilrettelagt sådan, at kommunen er i stand til at sætte tidligt ind og hjælpe dem, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Derudover har vejledningen fokus på bredere og bedre vejledning tæt på hele ungemålgruppen, så der kan ydes en realistisk og målrettet uddannelsesvejledning, der både udfordrer de uddannelsesparate unges uddannelsesvalg og giver de ikke-uddannelsesparate unge en særlig, håndholdt vejledning. Dette foregår i et tæt samarbejde med skolerne, og UU sikrer, at samarbejdet involverer et øget fokus på at styrke elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. I indeværende skoleår har der været afprøvet tværgående tilbud som har haft fokus på en større gruppe unge i et turboforløb. Her er der et tværfagligt fokus på fagligt støtte i udskolingen samt individuelle løsninger for enkelte unge med fokus på praktik. UU Vallensbæk prioriterer løbende opkvalificering af vejledernes faglighed, hvilket gøres gennem formelle uddannelsesmoduler i vejledning og udvikling af undervisning. I gennem bl.a. projektmidler fra LO Hovedstaden samarbejder UU Vallensbæk med det lokale erhvervsliv og skolerne. UU har dertil lavet et gruppeforløb allerede i 6. og 7. klasse, for at de unges viden, nysgerrighed og erfaring kvalificeres og de styrkes i deres muligheder for at træffe rigtige karrierevalg. UU Vallensbæk har også fokus på håndholdt vejledning af de unge op til 25 år, hvor der er opsøgende vejledning, både på bopælen men også igennem Undervisningsministeriets projekt Brug for alle unge, hvor Vallensbæk har fået en ladcykel til at kunne afprøve nye former for opsøgende vejledning. Dette foregår på offentlige steder i kommunen, og kaldes Den rullende vejledning. Vejledningen skal sikre, at de unge får bedre kompetencer til at træffe det rette valg. Dette sker mellem vejledere og ressourcepersoner omkring de unge ved hjælp af tidlig indsats, strukturerede forløb, erhvervsrettet fokus og øget forældreinddragelse. 16 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
4.0 Mål og resultatmål For at styrke den virkelighedsnære læring, der kan give eleverne en dybere viden om uddannelse, job og ½karriere, er der i Vallensbæk Kommune i tæt partnerskab mellem UU-Vallensbæk, skolerne og CBU udviklet en Uddannelse og jobuge, som afholdes for 7., 8. og 9. klasse på alle tre skoler. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 17
4.0 Mål og resultatmål 4.3 Status på kommunale indsatser I tabel 4.1 viser Vallensbæk Kommune, hvordan der de seneste år er igangsat og arbejdet med indsatser som understøtter og har relation til de nationale fastsatte mål. Tabel 4.1: Nationale mål versus Indsatser og tiltag i Vallensbæk kommune Nationale mål Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Indsatser og tiltag i Vallensbæk kommune 1) Vallensbæk Kommune deltager i projektet Tæt på Læringseffekten sammen med Brøndby og Glostrup Kommuner. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller fonden. Projektet har til formål at skabe et varigt løft af elevernes læring og trivsel. 2) I kommunen er der etableret et ressourcecenter på hver skole, som be står af en række specialistfunktioner herunder læsevejledere, DSA vejledere (Dansk som andetsprog), mm. (se side 47) 3) Kommunens sprogindsats arbejder med børns ordforråd, forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Områder som kommunen har særlig fokus på i sprogarbejdet: Indsatsen i hverdagen Samarbejde med forældrene Handleplaner for børnenes sproglige udvikling Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 1) Vallensbæk Kommune deltager i projektet Tæt på Læringseffekten sammen med Brøndby og Glostrup kommuner. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller fonden. Projektet har til formål at skabe et varigt løft af elevernes læring og trivsel. 2) Sciencetalenter tilbyder workshops med masterclasses inden for naturfag for udskolingselever. Forløbene er målrettet elever med særlig interesse og potentiale for naturfaglig læring 3) I kommunen er der etableret et ressourcecenter på hver skole, som består af en række specialistfunktioner herunder også matematikvejledere. (se side 47 for nærmere beskrivelse af ressourcecenter). Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 1) Vallensbæk Kommune deltager i projektet Tæt på Læringseffekten sammen med Brøndby og Glostrup kommune. Projektet er delvist finansieret af A.P. Møller fonden. Projektet har til formål at skabe et varigt løft af elevernes læring og trivsel. 2) Synliggørelse af læring blandt andet i form af tydelige læringsmål og udfordringer for den enkelte elev, er grundlæggende den væsentligste faktor ift. at forbedre elevernes resultater. 3) I kommunen er der etableret et ressourcecenter på hver skole, som består af en række specialistfunktioner herunder læsevejledere, DSA-vejledere, mm. 4) Meebook er en digitalt læringsplatform, der understøtter barnets progression i læring. Meebook er baseret på lærernes, pædagogernes og elevernes vurdering af fagene og elevernes læringsparathed og trivsel. 5) Der er iværksat indsatser, som løfter det faglige niveau for eleverne i 7. 9. klasse. På forvaltningsniveau er der dannet udskolingsnetværk, hvor erfaringer deles og kommende aktiviteter planlægges. 6) På Pilehaveskolen er der etableret et nyt Campus til skolens brugere og Vallensbæks borgere med særligt fokus på digital interaktion. Der er skabt to haver og to klimazoner og haveanlæggene er tematiseret i forhold til skoletrin, så de kan benyttes aktivt i undervisningen. 18 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
4.0 Mål og resultatmål Tabel 4.1: Nationale mål versus Indsatser og tiltag i Vallensbæk kommune Nationale mål Elevernes trivsel skal øges. Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Indsatser og tiltag i Vallensbæk kommune 1) I perioden 2016-2019 deltager Vallensbæk kommunes tre folkeskoler i et tre-årigt samarbejde med kunstmuseet Arken. Laboratorium for Kreativ Læring er over denne treårig periode rammen, hvori produktive møder mellem lærere, elever, museumsundervisere og kunst finder sted. Formålet med projektet Laboratorium for Kreativ Læring er at udvikle, elevers læring, kompetenceudvikling af lærere og udvikling af modeller for Åben Skole. 2) Der er iværksat lokale indsatser, hvor der generelt er større fokus på klasseledelse, der skaber et positivt læringsmiljø. 3) På børne og ungeområdet er der implementeret en model for tidlig forebyggelse. Modellen er med til at sikre en forpligtende tværfaglig samarbejdsform, hvor daginstitutioner, skoler, Ungdomsskolen, UU Vallensbæk og PPR Ishøj samarbejder om tidlig indsats. 4) Skolerne arbejder med at skabe attraktive læringsmiljøer. Egholmskolen og Pilehaveskolen har fået etableret attraktive klasselokaler til de forskellige klassetrin, der har forskellige udformninger, som giver muligheder for varierede læringsrum. 5) Alle skoler har fået tildelt 50.000 kr. til at forbedre elevernes toiletadfærd, bland andet gennem nudging projekter. Herudover har kommunen investeret i flere nye selvskyldende toiletkerner. 6) Sang og bevægelse indgår i skoledagen på mange forskellige måder og understøtter elevernes læring både fagligt, tværfagligt og socialt. 7) Vallensbæk Kommune er sammen med 15 andre kommuner og Sangens Hus i samarbejde om projektet Sang, bevægelse og læring. Sang, bevægelse og læring skal styrke folkeskoleelevernes sanglige udfoldelse, trivsel og læring samt styrke de faglige kompetencer hos musiklærere og pædagoger. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål støtter projektet Sang, bevægelse og læring med 7,3 mio. kr., som del af fondens overordnede folkeskoledonation. 8) Det har været et af reformens centrale elementer, at pædagogerne skal have en mere fremtrædende rolle i folkeskolen. Derfor har pædagoger i Vallensbæk Kommune deltaget i et stort efteruddannelsesprojekt, der har rustet dem til deres opgaver i skolen. Efteruddannelsesforløbet var støttet af A.P. Møller Fonden. 1) Der er iværksat indsatser, som løfter det faglige niveau for eleverne i 7. 9. klasse. På forvaltningsniveau er der dannet udskolingsnetværk, hvor erfaringer deles og kommende aktiviteter planlægges. 2) Synliggørelse af læring blandt andet i form af tydelige læringsmål og udfordringer for den enkelte elev, er grundlæggende den væsentligste faktor ift. at forbedre elevernes resultater. 1) UU-indsatser i grundskole: Ungevejledning der henvender sig til 6. og 7. klasserne om andre erhvervsmæssige veje i uddannelsessystemet. Herunder tilbyder UU-Vallensbæk Den rullende vejledning, hvor UU-vejlederne cykler rundt i kommunen og tilbyder vejledning til de unge, der måske ikke selv ville opsøge vejledning. 2) Kommunen yder håndholdt vejledning for alle unge med fokus på de ikke-uddannelsesparate. 3) Uddannelse og Job er et forløb for 7. til 9. klasse. Der er kollektiv vejledning i løbet af året, samt fokus på praktik. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 19
4.0 Mål og resultatmål 4.3.1 Den åbne skole vi samarbejder med det omkringliggende samfund Der er stigende samarbejde mellem skolerne, virksomheder og kulturinstitutioner mv. om læringsforløb for eleverne. Mulighederne for samarbejde inden for den åbne skole er mange de eksisterende tiltag bevares, og flere nye initiativer er kommet til. Samarbejdet med Musikskolen fortsætter den positive udvikling, hvilket har stor betydning for elevernes læringsmuligheder. Skolerne har inviteret læsetanter og -onkler inden for i skoleregi i et samarbejde med Ældre Sagen. Samtidig har svømmeklubben den obligatoriske svømmeundervisning på skolerne i fællesskab med skolernes svømmelærere. Det tætte samarbejde med Ungdomsskolen og de valgfag, der tilrettelægges og udbydes fortsætter. 4.3.2 Vallensbæk Læringsfestival Da lærerne har efterspurgt den overskuelige og nemme adgang til læringsforløb i samarbejde med eksterne aktører, har Vallensbæk Kommune afholdt Vallensbæk Læringsfestival i juni 2016 og 2017 umiddelbart inden sommerferien. Her har der dels været workshops for lærerne med relevante samarbejdspartnere og dels været en markedsplads, hvor mange potentielle lokale samarbejdspartnere bl.a. Copenhagen Golf Center, Modelskibsklubben og Floorball har haft boder til festivalen. Dermed har lærerne kunnet komme i direkte dialog med bl.a. HOFOR, Vestforbrændingen, Røde Kors, Arken, Vallensbæk Kirke, kultur- og sundhedskonsulenter fra kommunen og mange flere. Dette har styrket lærernes viden om mulige samarbejder, og der er blevet skabt konkrete kontakter, som har resulteret i læringsaktiviteter med eksterne aktører. 4.3.3 Vallensbæk Hackathon Hackathon er et skole/virksomhedssamarbejde, hvor eleverne på 9. årgang udfordres på en problemstilling, hvor de opfordres til at tænke i innovative og kreative løsningsforslag. Hackathon 2016 blev afholdt i samarbejde med CapGemini Sogeti og Ricoh. Varigheden af arrangementet var 1 skoledag, som blev afholdt hos CapGemini Sogeti i Delta Park. Temaet for elevernes arbejde var diabetesbehandling ved hjælp af smarte digitale og teknologiske løsninger. CapGemini Sogeti stillede en stribe konsulenter til rådighed, som understøttede og udfordrede eleverne i deres arbejde. I 2017 blev Hackathon afholdt i samarbejde med CapGemini Sogeti, Resursbank, Tænketanken Concito, Biofos, Leg med IT, Autens og Microsoft. For første gang skulle eleverne arbejde i 2 dage med et bredt spektrum af samarbejdspartnere, der kunne bidrage med stor viden om innovativt arbejde, digitale løsninger, bæredygti ghed og udvikling af fremtidens kompetencer. Det overordnede tema var bæredygtighed og FN verdensmål. Eleverne skulle arbejde med problemstillingen: Hvordan kan jeres venner blive bæredygtige borgere og forbrugere? Eleverne præsenterede deres løsninger i korte animationsfilm og fremlagde dem for et dommerpanel med chefer, direktører og konsulenter fra de eksterne samarbejdspartnere og borgmester Henrik Rasmussen. Hele arrangementet blev afholdt i Kultur- og Borgerhuset. Den elevgruppe, der vandt hovedprisen, går desuden videre til den nationale innovationskonkurrence CRAFT, der afholdes i forbindelse med Danmarks Læringsfestival i Bella Centret i foråret 2018. 20 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
4.0 Mål og resultatmål 4.3.4 Uddannelse og job I de to forgangne år har der været en styrket indsats på det timeløse fag Uddannelse og Job. Det er et krav, at der undervises i dette i grundskolen. Nogle lærere har beskrevet aktionslæringsvejledningen som en 5. praktik, hvor man virkelig lærer noget om at undervise og lede klasserummet LÆRER, SAGT OM ET AKTIONSLÆRINGSFORLØB For at styrke den virkelighedsnære læring, der kan give eleverne en dybere viden om uddannelse, job og karriere, er der i Vallensbæk Kommune i tæt partnerskab mellem UU-Vallensbæk og skolerne udviklet en Uddannelse og job-uge, som afholdes for 7., 8. og 9. klasse på alle tre skoler. I løbet af ugen inddrages relevante aktører fra det omkringliggende samfund. Der afholdes forskellige faste læringsforløb på hver årgang, herunder en innovationsuge på 7. årgang, hvor elevernes innovative løsninger bedømmes på en lokal messe af et dommerpanel med en erhvervsperson som overdommer. På 8. årgang afholdes et jobsøgningsforløb, hvor eleverne skriver ansøgninger til fiktive jobs, og derefter afholdes jobsamtaler i alle klasserne varetaget af en særlig inviteret gæsteunderviser fra erhvervslivet. 4.3.5 Naturfaglig udvikling Nedenfor nævnes nogle af de tværgående projekter i kommunen i forbindelse med den naturfaglige udvikling. 4.3.5.1 Grøn Generation Vallensbæk Kommune har i perioden 2014-2016 været en del af det tværkommunale projekt Grøn Generation. Projektet blev afsluttet med en afslutningskonference på Christiansborg i marts 2017 og medførte først og fremmest vedtagelsen af en Strategi for Uddannelse for bæredygtig udvikling for børn og unge i Vallensbæk Kommune. Strategien rummer initiativer for arbejdet med naturfag i institutioner og skoler, der styrker børnenes viden om bæredygtighed og natur. De fremadrettede aktiviteter vil blandt andet blive arrangeret på tværs af Center for Børn og Unge og Center for Teknik, da målet er at bruge lokalmiljøet som læringsrum for eleverne, eksempelvis kommunens grønne områder. Eksempler på allerede gennemførte aktiviteter er et sommerfuglebed ved rådhuset, samt årligt besøg af forsyningstjenesten HOFOR s Mobile Science Center. I Mobile Science Center formidles hands-on om klimaforandringer, klimatilpasning og miljørigtige vandforsyningsløsninger. Vallensbæk Kommunes naturhus, Bækkehuset, er udgangspunkt for aktiviteterne. 4.3.5.2 Bækkehuset Bækkehuset er fortsat en medspiller i forhold til trivsel og tilbud om alternative rum til arbejdet med trivsel og læring. Stedet og ikke mindst de omkringliggende områder giver brugerne mulighed for at tilrettelægge en udeskoledag med fokus på såvel det faglige som sociale element gennem en mere naturlig tilgang til omgivelserne end i institutionen. Såvel daginstitutioner, SFO og skole har mulighed for at medtænke stedet og dets muligheder i planlægningen af undervisning/aktiviteter, herunder at gøre brug af vejledning/ sparring fra den naturfaglige konsulent. Generelt er Bækkehuset meget eftertragtet og anvendes i større grad end tidligere. 4.3.5.2 Sciencetalenter Fra skoleåret 2017/18 er Vallensbæk Kommune medlem af Sciencetalenter, der tilbyder workshops og masterclasses inden for naturfag for udskolingselever fra grundskoler samt Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 21
4.0 Mål og resultatmål gymnasier i Danmark. Forløbene er målrettet elever med særligt potentiale og interesse for naturfaglig læring. Alle forløb afholdes i Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø, hvor der er fantastiske læringsmiljøer, såsom instrumenter og laboratorier som eleverne kan benytte til at fordybe sig i naturvidenskabeligt arbejde sammen med ligesindede. En stribe elever fra Vallensbæks tre folkeskoler har allerede været på workshops i Sorø i skoleåret 17/18. 4.4 Fokus på den faglige ledelse på 0-18 års området I Vallensbæk Kommune har der de seneste år været fokus på faglig ledelse og faglige fællesskaber. Herunder beskrives nogle af de tiltag, som er med til at højne kvaliteten i den faglige ledelse herunder bl.a. afholdelse af lederdøgn, besøg i de forskellige ledelsesrum mm. 4.4.1 Lederdøgn Omdrejningspunktet for lederdøgnet i 2016 har været professionelle læringsfællesskaber (PLF). Idéen om professionelle læringsfællesskaber bygger på den antagelse, at hvad lærere gør uden for deres klasseværelser, kan være lige så vigtigt, som hvad de gør inden for, i forhold til skoleforbedring, læreres professionelle udvikling og elevers læring. PLFbegrebet er flerdimensionelt og har flere niveauer. Bækkehuset og ikke mindst de omkringliggende områder giver brugerne mulighed for at tilrettelægge en udeskoledag med fokus på såvel det faglige som sociale element gennem en mere naturlig tilgang til omgivelserne end i institutionen. 22 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
4.0 Mål og resultatmål Omdrejningspunktet for lederdøgnet var De fem søjler i et professionelt læringsfællesskab (Albrechtsen, 2014). Fælles værdier og vision Fokus på elevers læring Reflekterende dialogoer Deprivatisering af praksis Samarbejde 4.4.2 Besøg i ledelsesrum Ledelsen i Center for Børn og Unge besøger ledelsesteamet i hvert distrikt, Ungdomsskolens ledelsesteam samt musikskolen i løbet af året. Rammesætningen er ca. 3 timer, og foregår på skolen eller i institutionen. Formålet er gennem nærværsledelse og dialog at opbygge tillid gennem en læringssamtale, der har fokus på den gensidige nysgerrighed på effekter af indsatser, udfordringer i hverdagspraksis og sammenhæng mellem de eksterne ledelsesteam og Center for Børn og Unge, herunder de politiske målsætninger. Til besøg i ledelsesrumet har omdrejningspunktet blandt andet været følgende temaer: Kompetenceudvikling og fremadrettet arbejde med Tæt på læringseffekten Ledelsesteamets refleksion over egen udvikling Afgangskarakterer og trivselsmåling Præsentation af udviklingspotentiale for det enkelte distrikt. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 23
5.0 Skolernes erfaringer 5.0 Skolernes gode erfaringer Skolerne har sat fokus på deres gode kendetegn og styrker, med det formål at få belyst hvilke gode erfaringer, som det vil være nyttigt at dele viden om. Dette har givet anledning til oversigten om Skolernes gode kendetegn på næste side. Arbejdet med motion og bevægelse er en naturlig fortsættelse af den tidligere bevægelsesindsats. Forventningerne er, at eleverne vil få forbedret deres koncentration. Bevægelse inkorporeret i undervisningen har en positiv indflydelse på læringen. 24 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
5.0 Skolernes erfaringer Tabel 5.1: Skolernes gode kendetegn. Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Skole Gode kendetegn Vi arbejder ud fra tanken om at trivsel er en forudsætning for læring. Vi søger at skabe balance mellem et højt fagligt niveau og elevernes trivsel. Vi har et tæt samarbejde i distriktet, med fokus på den gode overgang fra børnehave til skole. Vi har et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i både årgangsteams og klasseteams. Vi har høje ambitioner både for det faglige niveau OG for trivslen for elever og personale. Vi skaber inkluderende læringsmiljøer ud fra devisen plads til alle. Vi har frikvarterer med aktiviteter arrangeret af pædagoger Vi har et velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger og et godt forældresamarbejde. Vi har et stærk samarbejde i distriktet om vores fælles børn. Resultaterne ved afgangsprøverne er stigende. Vallensbæk Skole er fortsat optaget af, at trivsel og læring/ faglighed er to ligeværdige størrelser, der er hinandens forudsætning. Det betyder, at skolens Trivselspolitik er evalueret og revideret i forhold til dette. I fase 1 fokuseres der fortsat på det gode klassemøde en fortsættelse af Helle Hørby-modellen sammen med Maryfondens trivselsprojekt og Forældrefiduser. Høj faglighed, målstyret undervisning og differentieret indsats er fortsat målet for skolens daglige læringsprocesser. Fordi Vi har klare rammer for fællesforberedelse, som i løbet af de seneste år har udviklet sig til velfungerende professionelle læringsfællesskaber. Vi prioriterer uddannelse af flere faglige vejledere. Vi har et stabilt og velfungerende ressourcecenter, som understøtter både trivsel og læring. Ressourcecenteret arbejder mere målrettet med vejledning, kollegial supervision og sparring. Velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning i indskolingen. Et rigtigt godt samarbejde omkring klassernes socialliv/ udfordringer. Vi prioriterer ressourcer til AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og holddeling. Skolens værdier er fortsat: alle skal lære at lære, alle er vigtige for fællesskabet og sammen skaber vi livsglade, nysgerrige og fagligt dygtige børn. Klassemødet er et godt redskab til at styrke klassens sociale liv og trivsel, og derfor er det en integreret del af at gå på Vallensbæk Skole. Klassemødet handler ikke kun om at løse problemer, men er en samværsform, hvor eleverne også oplever glæden ved at være sammen. Forældrefiduser bruges til at invitere alle forældre i 0.-1./2. klasse ind i et tæt forpligtende samarbejde med klare aftaler og deltagelse og bidrag fra forældresiden. Høje faglige forventninger skal fortsat kendetegne skolen. Resultat Høj andel af elever med mindst 2 i dansk, matematik, naturfag og engelsk. Høj andel af elever der aflægger alle prøver. Det gode børneliv stråler ud af væggene i indskolingshuset. Afgangskaraktergennemsnit er stigende og ligger over landsgennemsnittet. Gode resultater i den nationale trivselsmåling. Skolen tilvælges aktivt af forældre uden for skoledistrikt pga. skolens trivselspolitik. Det generelle høje faglige niveau. Lokale fokusområder Hvordan formår Pilehaveskolen at løfte resultaterne i de skriftlige prøver? Hvilken effekt har skolens særlige indsats for ikke-uddannelses-parate elever? Hvordan fastholder og understøtter vi den gode udvikling i afgangskaraktererne og elevernes trivsel? Vi er siden sidste rapport bl.a. gået i gang med: Holddeling for udskolingen i 2. halvår med deltagelse af STU (Særlig tilrettelagt undervisning) og DSA (Dansk som andetsprog) lærere. Veksling af en USU-lektion i indskolingen til matematik Holddeling i indskolingen med deltagelse af STU- og DSA lærere. Vi har i de to forgangne år valgt på baggrund af prøveresultat at etablere særlige undervisningsforløb i små grupper og turboforløb for udvalgte elever med henblik på at fastholde det faglige niveau. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 25
5.0 Skolernes erfaringer Hackathon 2017 havde fokus på udvalgte emner fra FN s verdensmål. Her konkurrerede 180 elever fra 9. klasserne om at udvikle de mest innovative løsninger i samarbejde med virksomheder og organisationer. 26 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
6.0 Andre fokuspunkter 6.0 Aktuelle fokuspunkter I det følgende beskrives de seks områder, som skolerne arbejder med i forbindelse med skolereformen og hvilke resultater, de har opnået: 1) Målstyret undervisning og læring 2) Digitale værktøjer 3) En mere alsidig skoledag 4) Faglig fordybelse 5) Tæt på læringseffekten 6) USU understøttende undervisning 6.1 Målstyret undervisning og læring Alle niveauer i organisationen skal tættere på elevernes læring. For at dette kan lade sig gøre, og der bliver en tydelig synliggørelse af læringseffekten, skal der skabes et flow mellem de forskellige niveauer. Her tænkes især i datasystemer, som personalet kan bruge i deres daglige arbejde. Datasystemerne skal dels bruges til at evaluere elevernes progression, og dels til at udarbejde og dele fælles årsplaner og undervisningsforløb i fagteams. Målet er, at medarbejderne på skolerne gennem struktureret og systematiseret arbejde med egen praksis og elevernes progression, skal hæve elevernes faglige niveau og udvikle egen praksis på baggrund af global og lokal evidens. Der opbygges en struktureret tilgang til arbejdet med læringsmålstyret undervisning i fællesforberedende teams (FF-teams), og i den forbindelse en systematisk opbygning af lokal evidens. Lærerne og lederne i 0. klasse tager udgangspunkt i global evidens og omsætter det til lokale forhold. Herunder er et antal lærere på hver skole uddannet til AL vejledere (aktionslæringsvejledere), der kan observere kollegers praksis og derigennem agere professionelle sparringspartnere på konkrete situationer/aktioner fra undervisningen. Herudover har en arbejdsgruppe bestående af lærere, skoleledere og kommunens pædagogiske it-konsulent vurderet markedet for læringsplatforme. Arbejdsgruppen blev enige om valget af Meebook, da det både indeholder læringsplatforme og elevplansværktøjer. 6.2 Digitale værktøjer Meebook er en online forløbsplanlægger til lærere og et fleksibelt digitalt kompendium til elever. Læreren opretter deres forløb og vælger hvilke dele, der skal deles med eleverne i deres digitale kompendium, der tilgås via web eller ipad app. Her kan eleverne læse tekst, se video, afspille lyd, tage noter, svare på opgaver og meget mere. Meebook er tilgængelig for lærere og elever. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 27
6.0 Andre fokuspunkter Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler og Musikskolen samarbejder hvert år om et korprojekt for alle kommunens 4. klasser. 28 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
6.0 Andre fokuspunkter 6.3 En mere alsidig skoledag Skolen har et tæt samarbejde med Musikskolen og har efter skolereformen udbygget dette samarbejde så en musikskolelærer og musiklærere sammen varetager en del af timerne i den understøttende undervisning i indskolingen. Det er et samarbejde, som alle skolerne oplever som fagligt og socialt givende både for lærere og elever. Der er et tæt samarbejde mellem Ungdomsskolen og de tre skoler i Vallensbæk omkring valgfag. Det er Ungdomsskolen der administrerer valgfagene, og skolerne er tilfredse med ordningen og finder udbuddet af valgfag varieret og spændende. Arbejdet med motion og bevægelse er en naturlig fortsættelse af den tidligere bevægelses indsats. Forventningerne er, at eleverne vil få forbedret deres koncentration. Bevægelses indsatsen hviler på viden om, at bevægelse inkorporeret i undervis ningen har en positiv indflydelse på læringen. Læseindsatserne forventes at kunne imødegå den generelle udvikling, hvor elever læser mindre og mindre dagligt. Det forventes også, at den faglige læsning styrkes. 6.4 Faglig fordybelse På alle skoler er der lektiehjælp på alle årgange med tilstedeværelse af forskellige faglærere, herunder en DSA lærer (dansk som andetsprog), for på den måde at ramme bredt og give et tilbud der støtter både de faglig stærke og de mindre fagligt stærke elever. Vallensbæk Skole har gennem de sene ste 10 år haft lektiecafe. Denne lektiecafe tilbyder lektiehjælp, der er organiseret på klassetrin, og hjælpen varetages af lærere og pædagoger, der er knyttet til årgangen. Faglig fordybelse kan også være med til at reducere den sociale baggrunds betydning for det faglige niveau, da elever kan få den form for støtte, der komplementerer hjemmets. 6.5 Tæt på læringseffekten Projektet er dels et tværkommunalt kompetenceudviklingsprojekt, hvor lærerne udvikler deres kompetencer i at arbejde med synlig læring for eleverne, herunder nye veje til at arbejde med feedback til eleverne i læringsprocesserne. Dels styrker projektet lærernes teamsamarbejde om den faglige undervisning, så de kan forberede læringsforløb i fællesskab. Endelig er der fokus på, at lærerne arbejder med at udvikle egen praksis på baggrund af aktionslæringsvejledning, hvor lærerne, i samarbejde med vejledere, undersøger forbedringspotentialer i deres undervisning ved hjælp af observationer og didaktiske samtaler. Danmarks Evalueringsinstitut er tilknyttet projektet og har gennemført to formative evalueringer undervejs, hvor lærerne har forholdt sig til projektets betydning for deres praksis, og hvorvidt projektet er organiseret rigtigt, så det bidrager til at styrke elevernes læring. Begge gange har lærerne svaret positivt i forhold til, at projektet har styrket sparring, inspiration og videndeling blandt lærerne om gode læringsforløb for eleverne. 6.6 Musik-, kunst- og kulturfaglig læring Der er et stort dannelsespotentiale i børn og unges møde med musik-, kunst- og kulturfaglige læringsforløb. I gennem musik-, kunst- og kulturfagenes læringsrum kan der åbnes op for mange forskellige temaer, problematikker, metoder, refleksioner og erkendelser, og i disse processer får eleverne bl.a. kropslige, sanselige og kognitive oplevelser og erfaringer. Ved at præsentere eleverne for forskellige musik-, kunst- og kulturfaglige processer er det intentionen at understøtte kreativitet og innovation såvel som almendannende færdigheder, som er grundlæggende og vigtigt for udvikling af vores kultur og dens værdier. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 29
6.0 Andre fokuspunkter 6.6.1 Sang, bevægelse og læring Sang og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange forskellige måder og understøtter elevernes læring både fagligt, tværfagligt og socialt. Sang er en stor og vigtig del af vores kulturarv, og når vi synger i skolerne, træder vi aktivt ind i en væsentlig del af vores fælles kultur. Sangen rummer mange gode historier og viden udover den umiddelbare brug af krop og stemme. Udvikling af fællessangen og korsangen sker bl.a. med en sanglig opkvalificering af musiklærere og pædagoger i folkeskolen. Vallensbæk Kommune er i perioden 2016-2019 en del af efteruddannelsesforløbet Sang, bevægelse og læring, som projektledes af Sangens Hus i Herning og er i samarbejde med 15 andre kommuner. Sang, bevægelse og læring skal styrke skoleelevernes sanglige udfoldelse, trivsel og læring samt styrke de faglige kompetencer hos musiklærere og pædagoger. A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter projektet Sang, bevægelse og læring med 7,3 mio. kr. som del af fondens overordnede folkeskoledonation. Fremadrettet skal der fortsat arbejdes med at motivere den umiddelbare sang ved bl.a. fællessamlinger og samvær på skolerne. 6.6.2 Musik i fællesskab Folkeskolerne og Musikskolen i Vallensbæk Kommune arbejder i fællesskab med at opbygge attraktive musikmiljøer i kommunen og medvirke til udviklingen af den musikfaglige læring til børn og unge i den sammenhængende skoledags rammer. Rammen for dette samarbejde tager afsæt i en partnerskabsaftale mellem folkeskolerne og musikskolen. Partnerskabsaftalen skal sikre kontinuitet i samarbejdets fokusering henover eventuel udskiftning af involverede personer. Partnerskabsaftalen evalueres og tilrettes hvert forår til gavn for det fortsatte samarbejde og den musikalske læring og fællesskab. Fokus er på en fortsat udvikling af partnerskabsaftalen, så der skabes nye musikalske tiltag i forlængelse af de etablerede, og så flere klassetrin inddrages i de musikalske læringsrum og fællesskaber i hverdagen. 6.6.3 Laboratorium for kreativ læring I perioden 2016-2019 indgår Vallensbæk kommunes tre folkeskoler i et tre-årigt samarbejde med kunstmuseet Arken. Laboratorium for Kreativ Læring er over denne treårige periode rammen, hvori produktive møder mellem lærere, elever, museumsundervisere og kunst finder sted. Igennem udvikling, udførelse og evaluering af undervisning vil parterne udvikle metoder, der tager afsæt i museet som eksternt læringsrum og sætter elevernes kreative kompetencer i højsædet. Gennem tætte partnerskaber skabes gensidige læreprocesser, der styrker både museumsundervisernes og lærernes kompetencer. Laboratorium for Kreativ Læring understøtter Folkeskolens formål om at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle (Folkeskolens formålsparagraf stk. 2). I de undersøgende møder med kunst styrkes såvel erkendelse som fantasi. I mødet åbnes for nye perspektiver, der udfordrer dominerende forståelser og kalder på både stillingtagen og handling. De forventede kvalitative resultater for Laboratorium for Kreativ Læring specificeres i forhold til: 1) elevers læring 30 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
6.0 Andre fokuspunkter 2) kompetenceudvikling af lærere 3) udvikling af modeller for Åben Skole Med Laboratorium for Kreativ Læring vil ARKEN i tæt samarbejde med folkeskoler i Ishøj, Brøndby, Høje Taastrup, Vallensbæk og Greve kommuner udvikle en model for, hvordan kulturinstitutioner kan være med til at styrke Den Åbne Skole gennem udvikling af kreative læreprocesser og tætte partnerskaber med skoler. Folkeskolernes samarbejde med Vallensbæk Musikskole og kunstmuseet Arken er gode eksempler på Den Åbne Skole i praksis. Den Åbne Skole skaber mulighed for, at kulturinstitutioners særlige ressourcer, ekspertise og læringsrum bringes i samspil med lærernes faglighed på en sådan måde, at det kan bidrage til opfyldelse af folkeskolens formål. 6.6.4 Børnekulturuge Vestegnens Kulturuge Skabende processer i fællesskab og samarbejder med kunst- og kulturinstitutioner er bl.a. en del af de kulturfaglige læringsforløb og aktiviteter i skolerne, når Børnekulturugen i Vallensbæk folder sig ud samtidig med Vestegnens Kulturuge i uge 37 hvert år. Alle skoler, herunder også Ungdomskolen og Musikskolen, er medskaber af Børnekulturugens aktiviteter og læringsforløb. Børnekulturugens mål er at bidrage til at: skabe og styrke samarbejdsformer og netværk på børnekulturområdet give børn mulighed for og oplevelsen af at være kulturskaber inspirere og udvikle børns kulturforståelse Temaet for kulturugen sættes af Vestegnens Kulturuge, og temaet danner rammen for de mange skabende processer, når eleverne kreerer udstillinger, udsmykninger, optrædener, nye idéer og meget mere i mange forskellige processer og kulturelle udtryk. Når ugen er slut, får alle muligheden for at se anstrengelserne af arbejdet, når der optrædes, udsmykkes og udstilles til Festlig Fredag. 6.7 USU understøttende undervisning USU-timerne bruges til at understøtte elevernes læring i fagene ved at lave en mere varieret og kreativ undervisning, der indeholder nogle aktiviteter der normalt ikke indgår i den mere almindelige undervisning. Alle skolerne kan arbejde med forskellige former for USU-bånd, fx.: Morgenbåndet: har dels et fagligt sigte, men er også medvirkende til en rolig skolestart for eleverne, og på den måde med til at forbedre undervisningsmiljøet. Motionsbåndet: i motionsbåndet sker alle former for motion, der er de kendte boldspil og lege til walk and talk og afspænding. Frokostbåndet: her er pædagogerne med i frikvarteret og understøtter børnenes sociale kompetencer ved fx at sætte lege i gang og sørge for at alle børn får gode oplevelser i et tidsrum der traditionelt er ikke-voksenstyret, hvilke for nogle børn kan være en udfordring. Frokostbånd er primært bevægelse og andre aktiviteter, som kan styrke elevernes og klassernes trivsel. De resterende antal timer til USU anvendes meget forskelligt af de enkelte årgange og lærere meget afhængigt af elevernes og klassens behov, både fagligt og socialt. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 31
6.0 Andre fokuspunkter Tabel 6.1: Hvordan har skolen arbejdet med Den understøttende undervisning. Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Skole På skolen tilrettelægges den understøttende undervisning af de enkelte årgangsteam, lærere og pædagoger. På nuværende tidspunkt er der specielt fokus på: Læsning gennem fastlagt læsebånd. 1. årgang har rytmik med Musikskolen i en ugentlig USU-lektion. Skak på 1. 4. klassetrin ved skakkoordinator i både matematik og som en del af den understøttende undervisning. Trivselsarbejdet på 1. 4. klassetrin, varetages i særdeleshed af pædagogerne. På 3. årgang er én af USU-lektionerne kor i samarbejde med Musikskolen. Skolen har prioriteret lektiecafe med tværfaglig bemanding. Udvalgte årgange har afprøvet faste bevægelsesrutiner med løb og svømning. I indskolingen er det pædagoger, der står for den understøttende undervisning. På mellemtrin og i udskolingen er det lærere. I nogle klasser er en af USU-lektionerne vekslet til fag-fag, det gælder svømning i 2-4. årgang og matematik i udskolingen(2017/18). Alle klasser har hver morgen læsebånd, hvilket også er USU. Flere af pædagogerne har været på kurset; skolepædagoger for at klæde pædagogerne på til opgaven. I indskolingen er USU parallellagt på årgangene og pædagogerne planlægger indholdet sammen og i samarbejde med teamet omkring den enkelte klasse. På 3. årgang benyttes én af er en af USU lektionerne fra den understøttende undervisning på kor i samarbejde med musikskolen. I skoleåret 2017/18 vil der være skoleskak i en af USU lektionerne i indskolingen. Vi håber at oparbejde en skakkultur på skolen. USU-timerne bruges til at understøtte elevernes læring i fagene ved at lave en varieret og kreativ undervisning, der indeholder aktiviteter der normalt ikke indgår i den mere traditionelle undervisning. Den mere varierede undervisning er med til at understøtte elevernes læring og dermed udbytte heraf. USU-timerne bliver i 1.-2.klasse varetaget af klassens pædagog. På klassens teammøder aftales der hvad der skal arbejdes med. Ofte vil USU-timerne foruden et fagligt indhold også rumme et bevægelsesmæssigt- eller socialt fokus. Fra 3.-9. klasse varetages USU-timerne af klassens lærere oftest danskog matematiklærere. Indholdet i USU-timerne vil derfor også oftest være tilrettelagt af den pågældende lærer. På teammøderne er der mulighed for at andre faglærere byder ind med forslag til indhold. Muligheden for at benytte USU-timerne fleksibelt, gør det attraktivt at invitere eksterne personer indenfor, da man derved ikke bruger de almindelige undervisningstimer. Det giver mere ro i forhold til at nå det faglige indhold specielt i de ældre klasser (7-9. kl) hvor meget tid kan tages fra eksamensfagene og i stedet gå med UU-vejledning, brobygning mm. Tabel 6.2: Skolernes påbegyndte efteruddannelses- og kompetenceudviklingstilbud i 2016/17. Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Skole Læsevejleder Matematikvejleder Geogebra Udskoling: dansk-kursus skriftlig fremstilling Udskoling: Natur-fagskursus Listen er ikke udtømmende. Matematikvejleder DSA-vejleder (Dansk som andetsprog) Læsevejleder Flipped Learning Innovation Klasserumsledelse/Classroom Management Håndværk og design Geogebra Matematik Listen er ikke udtømmende. Læsevejleder Geogebra Udskoling, dansk-kursus: skriftlig fremstilling Udskoling, matema-tikkursus: skriftlig fremstilling 1/8 2017 linjefag geografi 1/8 2017 matematik-vejleder PLC-kurser (Pædagogisk Læringscenter ) TPL-kurser (Tæt på læringseffekten) Samt andre relevante kurser. Listen er ikke udtømmende. 32 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
7.0 Folkesolen skal ud-fordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 7.0 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. Ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, og fire test kan tages på frivillig basis. Testene kan give lærere og forældre et indblik i den enkelte elevs faglige niveau inden for de områder af fagene, der testes i. Testene er digitale og selvrettende, og det betyder, at testsystemet beregner elevens resul tat. Desuden tilpasser testene sig til elevens faglige niveau undervejs i testforløbet. 7.1 Nationale test I de nationale test ligger skolerne i Vallensbæk Kommune i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference. Der er en positiv progression på mange af testresultaterne i forhold til sidste år. I forhold til dansk og matematik er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigste elever steget. Vallensbæk Kommune opfylder dermed dette nationale resultatmål. Resultaterne i de nationale test: Andelen af elever der er gode i dansk og matematik, er steget i forhold til sidste år. Der er dog potentiale for forbedring i dansk på 2. klassetrin. Andelen af de allerdygtigste elever er samlet set steget indenfor dansk. Særligt gælder det for 4. klasserne, som ligger over landsgennemsnittet i dansk. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever steget på 6. klassetrin. Dog er der plads til forbedringer på 3. klassetrin. Skolerne er tæt på at opfylde det nationale resultatmål, at mindst 80 pct. af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Dette gælder særligt udskolingen, som ligger over de 80%. Resultaterne viser også, at skolerne fordeler sig forskelligt inden for forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne indikerer, at alle skolerne både har styrker og udfordringer, men alle resultater ligger generelt lige omkring landsgennemsnittet og viser, at alle skoler er tæt på at opfylde det nationale resultatmål om at mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Der er fokus på, at andelen af de elever, der opnår de laveste resultater skal mindskes endnu mere. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 33
7.0 Folkesolen skal ud-fordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 7.2 Hvad tester de nationale test? I hvert fag tester de nationale test eleverne inden for tre overordnede områder, som kaldes profilområder. Resultaterne giver en generel indikation af klassernes faglige niveau i tre centrale områder af faget. Resultaterne giver kun begrænset viden om elevernes specifikke færdigheder, da der testes inden for nogle overordnede områder. Testene giver ikke specifik viden om, hvilke dele af de testede områder der eventuelt er en udfordring, eller om udfordringen skyldes andet end faglige problematikker. Det kunne for eksempel være, hvis der har været uro under testen. Tabel 7.1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Klassetrin 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. Fag Dansk, læsning X X X X Matematik X X X * Engelsk X * X Fysik/kemi X Biologi X ** Geografi X ** ** Testene bliver tilgængelige og obligatoriske i skoleåret 2017/18 ** Testene bliver frivillige fra skoleåret 2017/18. I Vallensbæk vil de fortsat blive gennemført. 34 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
8.0 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 8.0 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrund som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Referencen bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Den tager højde for elevernes baggrund og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, om skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Tabel 8.1: Opnået karaktergennemsnit i Bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Vallensbæk Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Skoleår 2014/2015 Skoleår 2015/2016 Skoleår 2016/2017 Skole Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergns. Karaktergns. Karaktergns. Socioøk. reference Forskel Pilehaveskolen 7,4 7,4 0,0 7,1 7,2-0,1 6,7 7,0-0,3 Egholmskolen 7,4 7,3 0,1 6,8 7,0-0,2 7,3 7,5-0,2 Vallensbæk Skole 8,1 7,3 0,8* 6,8 6,6 0,2 7,2 7,0 0,2 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 35
8.0 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 8.1 Styrket sprogindsats I kommunen er der stort fokus på at løfte fagligheden blandt tosprogede børn og unge i dagtilbud, SFO og skole, så forskellen mellem tosprogede og etsprogede elevers præstationer mindskes. Vallensbæk Kommune har i perioden 2013-2015 indgået i et forpligtende samarbejde med Tosprogs-Taskforce under Undervisningsministeriet. Efter projektets afslutning har Vallensbæk Kommune videreudviklet sprogindsatsen og der er i dag etableret et tværgående samarbejde mellem folkeskolerne. 8.1.1 Den kommunale sprogindsats Specifikt har Vallensbæk Kommune arbejdet med indsatsområderne Sprog og faglighed og Forældreinddragelse. Særligt har projektet øget fokus på: Organisering og ledelse den organisatoriske ramme om den sproglige indsats Den faglige ledelse progression i barnets læring, handleplaner og opfølgning heraf Sparring om indsatsen sprogpædagogens og DSA (Dansk Som Andetsprog) lærere- og vejledernes rolle Forældresamarbejdet om at forstå det interkulturelle møde. I forlængelse af afslutningen af projektet med Tosprogs-Taksforce, har kommunen særligt fokus på DSA området. Skolerne har arbejdet med dansk som andetsprog (DSA) på følgende måder: 8.1.2 Sprogindsats hvordan sikres fortsat videndeling Sproget er af stor betydning for barnets personlige og sociale udvikling og et vigtigt kommunikationsmiddel i barnets kontakt med omverdenen Vallensbæk Kommune har oprettet et netværk på tværs af dagtilbud, SFO og skole. Der afholdes 2-4 årlige møder, hvor kommunens sprogkoordinator og de sprogansvarlige fra de relevante områder deltager. Netværket er forankret i Center for Børn og Unge, som også har tovholderfunktionen. Til at understøtte arbejdet med sprog anvender Vallensbæk Kommune sprogvurderingsmateriale fra Rambøll Rambøll Sprog. Rambøll Sprog er et it-system, der understøttes af det officielle danske sprogvurderingsmateriale Sprogvurdering 3-6, som benyttes til sprogvurdering af de 3 årige, 4 årige, 5 årige og eleverne i 0. klasse. I 0. klasse er der materialer til både en klassetest og individuel test. Sprogvurdering 3-6 er udviklet af Børne- og Socialministeriet og er en videreudvikling af Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i 0. klasse. Materialet kan anvendes til alle aldersgrupper i børnehaven og i 0. klasse. Sprogvurderingsmaterialet har til formål at vurdere både et- og tosprogedes dansksproglige kompetencer. Materialet anvendes til alle aldersgrupper, hvilket gør det muligt, at følge progression i barnets/elevens sproglige udvikling. Med Sprogvurdering 3-6 afdækkes børnenes Talesproglige og Før-skriftlige færdigheder. De Talesproglige og Før-skriftlige færdigheder afdækkes ved at undersøge følgende områder: Produktivt ordforråd Sprogforståelse Kommunikative færdigheder Lydlig opmærksomhed Bogstavkendskab Skriftsprogskoncepter 36 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
8.0 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Rambøll Sprogs sprogvurderingsmaterialer bruges i dagtilbuddene og i 0. klasserne. I Vallensbæk kommune sprogvurderes alle 3 årige, 5 årige og alle elever i 0. klasse. På den måde bliver der skabt sammenhæng og overgang i barnets sprogprofil fra dagtilbud til skole. Skolerne har arbejdet med dansk som andetsprog (DSA) på følgende måder: Pilehaveskolen Antallet af elever der modtager DSA-undervisning eller anden sprogstøtte er stadig stigende. Vi har oprettet sproggrupper for de mindste klasser, som integrerer både DSA-elever, og andre elever, som har brug for særlig sproglig opmærksomhed. Der ydes særlig tilrettelagt DSA-undervisning for elever på alle klassetrin i forløb af kortere eller længere varighed. I 0. klasse er der særlig fokus på sprogtest. Samme test anvendes igen i 1. klasse for at kunne synliggøre progression. DSA-lærere og pædagoger har et tæt samarbejde om at skabe fælles strategi for at løfte skolens samlede indsats. Vidensdeling er centralt for denne proces. Pilehaveskolen har nu flere elever i udskolingen som kommer fra modtageklasse og som kræver særlig indsats end tidligere. Egholmskolen Det er mål for os at mindske forskellen i de faglige præstationer mellem et og to-sprogede elever. Vi har dygtige lærere, der underviser eleverne i DSA og en tosprogsvejleder, der vejleder lærerne. DSA-undervisningen foregår både som gruppeundervisning og individuelt tilrettelagte forløb. Ligesom DSA er en del af holddelingstimerne i indskolingen og på mellemtrinnet. Vores DSA-pædagog arbejder med i brobygningen i distriktets dagtilbud. For alle elever, der modtager DSA, laves en handleplan. Vi bruger de obligatoriske sprogtests ligesom vi anvender frivillige nationale sprogtests. Vi efter-/videreuddanner DSA-lærerne løbende. Vallensbæk Skole Ny struktur i ressourcecenteret med fokus på den proaktive forebyggelse frem for den reaktive. Alle vores indsatser bliver delt op i den generelle, specifikke og individuelle indsats. Ambitionen er, at vi inden for hvert fagområde i centeret tilbyder faste forebyggelsespakker til div. klasser og elever, samtidig med at forebyggelsespakkerne vil skabe et mere professionelt tværfagligt samarbejde mellem faggrupperne. DSA indsatsen har nu i alle faglige fag fokus på forforståelse og dialogisk læsning (primært i indskolingen/fase 1) samt støtte hos enkelte og grupper af elever. Vi skal fremadrettet øge indsatsen inden for dette område efter vores deltagelse i to-sprogs taskforcen, hvor ny viden og evidens for andre og nye indsatser bl.a. Rambøll Sprog som fælles værktøj for sprogscreening i 0. klasserne. Læsevejlederne har øget deres testning helt ned til 1. klasse. Før i tiden testede vi via de nationale test i 2 og 4 klasse. Men med Rambøll sprog, hvor vi tester sprogkundskab og ordforråd, tester vi nu selv som skole bogstavsgenkendelse samt hvor langt eleverne er i forhold til at have knækket læsekoden. Her viser tallene, at DSA er en vigtig indsats for alle børnene. Dog er det stadig særligt de tosprogede, der er mest udfordret i testene og i deres tilkoblingsmuligheder i undervisningen. Testene viser, at behovet for sprogstimuli er et stadig stigende behov. Flere og flere børn klarer sig dårligere end tidligere. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 37
8.0 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 8.2 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år I Vallensbæk Kommune stiger andelen af elever, der får mindst 2 i både dansk og matematik i 9. klasse. Andelen med mindst to i dansk og matematik ligger i Vallensbæk Kommune på 97.1% Vallensbæk placerer sig dermed bedst i forhold til sine nabokommuner. Dermed lever Vallensbæk op til det nationale målresultat om, at andelen af elever der får mindre end 2 i dansk og matematik, skal reduceres år for år uanset social baggrund. Tabel 8.2: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Vallensbæk Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2014/2015 96,2% 151 157 2015/2016 97,2% 173 178 2016/2017 97,1% 169 174 Tabel 8.3: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, på landsplan. Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2014/2015 93,0% 41.281 44.379 2015/2016 92,8% 41.383 44.580 2016/2017 91,1% 39.399 43.253 Tabel 8.4: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Vallensbæk Antal elever, der Institution Andel overholder kriteriet Antal elever i alt Pilehaveskolen 98,4% 63 64 Egholmskolen 95,0% 57 60 Vallensbæk Skole 98,0% 49 50 Resultaterne viser, at eleverne er på niveau i forhold til landsgennemsnittet. Fokus er derefter på, hvordan de unge så klarer sig videre hen. I Vallensbæk Kommune er det ambitionen, at 98 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor er det interessant at se på overgange mellem skole og det videre uddannelsesforløb for de unge. 38 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
8.0 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Figur 8.1: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. BALLERUP : 7,3 : 93,3% : 91,1% HERLEV : 6,7 : 91,5% : 95,0% GLADSAXE : 7,0 : 90,2% : 91,6% GENTOFTE : 8,3 : 97,4% : 97,9% HØJE-TAASTRUP : 6,2 : 82,1% : 84,2% ALBERTSLUND : 6,2 : 78,3% : 79,1% ISHØJ : 5,8 : 79,2% : 78,7% : Karaktergennemsnit : Andel med mindst 02 i dansk og matematik : Andel der aflagde alle prøver VALLENSBÆK : 7,0 : 97,1% : 97,1% GLOSTRUP : 6,3 : 88,3% : 92,6% BRØNDBY : 6,4 : 85,8% : 89,4% RØDOVRE : 6,7 : 86,2% : 74,0% HVIDOVRE : 6,8 : 88,4% : 88,0% FREDERIKSBERG : 7,6 : 91,8% : 85,5% KØBENHAVN : 6,9 : 88,4% : 88,9% TÅRNBY : 6,5 : 87,9% : 79,7% DRAGØR : 7,9 : 98,1% : 100,0% Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 39
På alle skoler er der lektiehjælp på alle årgange med tilstedeværelse af forskellige faglærere, herunder en DSA-lærer, for på den måde at ramme bredt og give et tilbud der støtter både de faglig stærke og de mindre fagligt stærke. 40 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
9.0 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen 9.0 95 pct.-målsætningen i folkeskolen Den tidligere 95-procent-målsætning skulle indfries i 2015. Målsætningen er således udløbet og blev med 92 procent næsten opfyldt på landsplan. Ekspertgruppen om Bedre veje til en ungdomsuddannelse anbefaler, at der bliver formuleret en ny uddannelsespolitisk målsætning. I overensstemmelse med ekspertgruppens anbefaling er der formuleret en ny målsætning, som rummer alle unge og som har et fokus på, at de skal opnå uddannelse mens de er unge. Målet er, at alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse. I Vallensbæk Kommune er ambitionen, at 98 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Desuden er det en ambition, at de unge modtager vejledning, der kan medvirke til, at de vælger den rigtige ungdomsuddannelse første gang. UU Vallensbæk skal medvirke til at sikre, at den valgte uddannelse er det rigtige valg og på sigt fører til en plads på arbejdsmarkedet. Tabellerne 9.1 og 9.2 viser, hvor afgangseleverne fra skoleåret 2016/17 placerer sig efter 9. klassetrin. Tabellen viser udelukkende, hvor afgangselever bosat i Vallensbæk er gået hen efter grundskolen Tabel 9.1 Afgangseleverne fra skoleåret 2016/17, 9. klasserne 9. kl. afgangselever placering pr. 1/2 17 Skoleår 2016 /2017 Vallensbæk skole EUD 2 Forberedende aktiviteter 1 Grundskole (efterskole og 10. klasse) 19 Gymnasium (STX, HHX eller HTX) 18 Pilehaveskolen EUD 2 Forberedende aktiviteter 5 Grundskole (efterskole og 10. klasse) 14 Gymnasium (STX, HHX eller HTX) 31 Egholmskolen EUD 2 Forberedende aktiviteter 0 Grundskole (efterskole og 10. klasse) 10 Gymnasium (STX, HHX eller HTX) 32 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 41
9.0 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Figur 9.1 Uddannelsesvalg efter 9. klasse. 9.1 Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse I det følgende vises en status på hvordan det går med eleverne i Vallensbæk Kommune i forhold til deres uddannelsesstatus 3, 9 og 15 måneder efter folkeskolens 9. klasse. Figur 9.2 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Vallensbæk 42 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
9.0 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Figur 9.3 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Vallensbæk Figur 9.4 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, i Vallensbæk Kommune Afgrænsninger i figuren, År: 2013, 2014, 2015. Kommune: Vallensbæk. Fra-Institutionstype: Folkeskoler. Klassetrin: 9. klasse. Fra-Institution: Alle. Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 43
9.0 Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Figur 9.5 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Skoleår: 2014, 2015, 2016. Kommune: Vallensbæk. Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Kombineret UngdomsUddannelse (KUU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre I Vallensbæk Kommune er ambitionen, at 98 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Desuden er det en ambition, at de unge modtager vejledning, der kan medvirke til, at de vælger den rigtige ungdomsuddannelse første gang. 44 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
10.0 Fokuspunkter og indikatorer 10.0 Fokuspunkter og indikatorer Herunder beskrives fokuspunkter som er fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen. 10.1 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes I folkeskolereformen er det et nationalt mål, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Den nationale trivselsmåling i folkeskolen blev gennemført for første gang i perioden fra den 26. januar til 20. marts 2015 (TNS Gallup har stået for undersøgelsen, som er foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling). 10.1.1 Elever der trives lærer bedst Trivselsmålingen er gennemført blandt eleverne i 0. klasse til og med 9. klasse på alle folkeskoler. Trivselsmålingen i 2015 er en baselineundersøgelse, og der er ikke resultater fra tidligere undersøgelser, der umiddelbart kan sammenlignes med. Det er derfor vigtigt, at der på den enkelte skole arbejdes med at skabe progression over en årrække og at der holdes øje med, om eleverne fortsat trives. Overordnet viser målingen fra 2017, at elevernes angivne trivsel stort set er uændret siden sidste måling. Men der er sket forbedringer bl.a. i forhold til tilfredsheden med skolens toiletter. Sammenfattende kan det konkluderes, at trivselsbilledet i Vallensbæk Kommunes folkeskoler er ret stabilt. Samme tendens er gældende for resultaterne på landsplan. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, fx ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. 10.1.2 Arbejdet med god trivsel i Vallensbæk Kommune I Vallensbæk Kommune har skolerne, siden baselinemålingen i foråret 2015, blandt andet haft særlig fokus på klasserumsledelse. God klasserumsledelse indebærer, at en underviser er god til at lede undervisningen, sætte klare mål for undervisningen, og kan gennemføre lektionen uden undervisningsforstyrrende uro. Desuden har særlige indsatser og nudgingprojekter været igangsat i forbindelse med bedre toiletadfærd på skolerne. Eleverne synes, at skolernes toiletter er renere end ved sidste måling og afspejler sig i resultaterne fra seneste nationale trivselsmålinger fra foråret 2017. 10.2 Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 45
10.0 Fokuspunkter og indikatorer Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/22. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen om folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Tabellerne indeholder oplysninger om, i hvilket omfang lærerne i kommunes skoler har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence. Tabel 10.1: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Skoleår Vallensbæk Hele landet 2014/2015 90,9% 81,6% 2015/2016 83,4% 83,2% 2016/2017 84,4% 85,1% Tabel 10.2: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Fag Vallensbæk Hele landet Billedkunst 57,7% 67,6% Biologi 85,0% 84,8% Dansk 95,6% 95,4% Engelsk 84,5% 86,0% Fransk (tilbudsfag) 55,8% 92,2% Fysik/kemi 93,2% 96,2% Geografi 75,0% 74,3% Historie 68,3% 69,8% Håndværk og design 100,0% 82,3% Idræt 81,6% 79,3% Kristendomskundskab 45,5% 49,6% Madkundskab 80,8% 73,2% Matematik 88,6% 90,8% Musik 98,9% 85,0% Natur/teknik 44,2% 63,5% Samfundsfag 81,3% 78,8% Tysk (tilbudsfag) 98,7% 92,1% 46 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
10.0 Fokuspunkter og indikatorer Tabel 10.3: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Klassetrin Vallensbæk Andel, hele landet 1. klasse 73,5% 80,2% 2. klasse 70,6% 80,6% 3. klasse 77,4% 81,4% 4. klasse 84,2% 82,6% 5. klasse 87,0% 84,1% 6. klasse 89,0% 83,2% 7. klasse 87,3% 89,8% 8. klasse 94,3% 91,3% 9. klasse 92,4% 92,9% 10. klasse 100,0% 94,0% Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2016/2017. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Folkeskoler. Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse. Fag: Billedkunst, Biologi, Dansk, Engelsk, Fransk (tilbudsfag), Fysik/kemi, Geografi, Historie, Håndværk og design, Idræt, Kristendomskundskab, Madkundskab, Matematik, Musik, Natur/teknik, Samfundsfag, Tysk (tilbudsfag). Institution: Alle. Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. 10.3 Inklusion og undervisningsdifferentiering Alle skoler har et ressourcecenter, der er organiseret med et ressourceteam bestående af AKT (adfærd, kontakt, trivsel), SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og andre ressourcepersoner. Et særligt supervisionsteam danner base for ressourcecenterets arbejde. Arbejdet med supervision, som en del af skolernes ressourcekultur, er stadig under udvikling. Skolerne oplever generelt, at der er et kvalitativt løft i de fælles vurderinger, der ligger til grund for beslutninger om eventuel viderevisitering. Der arbejdes henimod at gøre de enkelte lærerteam mere selvhjulpne i forhold til at imødegå inklusionsproblematikker, bl.a. gennem brug af supervisionsteamet og de handleplaner, der udarbejdes for de enkelte elever sammen med supervisionsteamet i ressourcecenteret. 10.3.1 Hvem kan få hjælp fra ressourcecentret: Hele klasser i form af kurser tilrettelagt af ressourcecenterlærerne i samarbejde med klassens lærere. Grupper af børn i form af DSA-undervisning i klassen, faglige kurser i små hold eller andre kortere forløb Enkelte elever i form af særligt tilrettelagte faglige forløb eller samtaler Lærerteams i forhold til vejledning hos vejlederteamet. Sparring omkring enkelt elever, gruppedynamikker og/eller klassedynamikker. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 47
10.0 Fokuspunkter og indikatorer Tabel 10.4: Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Vallensbæk (bopælskommune) Skoleår Andel, Vallensbæk Andel, Landsgennemsnit 2013/2014 95,9% 95,0% 2014/2015 96,4% 95,2% 2016/2017 97,2% 95,2% I Vallensbæk Kommune ligger andelen af elever, der modtager almen undervisning højere end landsgennemsnittet. Almen undervisning er undervisning der ikke foregår på specialskole eller i specialklasse. 10.4 Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning I 2017 modtog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning ingen klager, som skulle behandles i Klagenævnet for Specialundervisning i Vallensbæk Kommune. Vallensbæk Kommune har i perioden 2014-2016 været en del af det tværkommunale projekt Grøn Generation. Projektet blev afsluttet i med en afslutningskonference på Christiansborg i marts 2017 og medførte først og fremmest vedtagelsen af en Strategi for Uddannelse for bæredygtig udvikling for børn og unge i Vallensbæk Kommune. 48 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
11.0 Nøgletal 11.0 Nøgletal I det følgende afsnit præsenteres en række væsentlige nøgletal, som alle giver et billede af kvaliteten af Vallensbæk Kommunes folkeskoler. Al data er stillet til rådighed af Undervis ningsministeriet og folkeskolerne i Vallensbæk Kommune. Data viser skolernes samlede resultater og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokale mål. I kapitlet vil der forekomme tabeller, som allerede er blevet præsenteret i tidligere kapitler. Tabellerne betragtes som vigtige nøgletal, og er derfor også medtaget i dette kapitel. Figur 11.1: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning. 2014/2015 2015/2016 2016/2017 90,9% 81,6% 83,4% 83,2% 84,4% 85,1% Vallensbæk Landsgns. Vallensbæk Landsgns. Vallensbæk Landsgns. Afgrænsninger i figuren Tabel 11.1: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Skoleår Vallensbæk Hele landet 2014/2015 90,9% 81,6% 2015/2016 83,4% 83,2% 2016/2017 84,4% 85,1% Tabel 11.2: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag Fag Vallensbæk Hele landet Billedkunst 57,7% 67,6% Biologi 85,0% 84,8% Dansk 95,6% 95,4% Engelsk 84,5% 86,0% Fransk (tilbudsfag) 55,8% 92,2% Fysik/kemi 93,2% 96,2% Geografi 75,0% 74,3% Historie 68,3% 69,8% Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 49
11.0 Nøgletal Fag Vallensbæk Hele landet Håndværk og design 100,0% 82,3% Idræt 81,6% 79,3% Kristendomskundskab 45,5% 49,6% Madkundskab 80,8% 73,2% Matematik 88,6% 90,8% Musik 98,9% 85,0% Natur/teknik 44,2% 63,5% Samfundsfag 81,3% 78,8% Tysk (tilbudsfag) 98,7% 92,1% Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017, Kommune: Vallensbæk, Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse, 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse, 10. klasse, Fag: Alle, Institution: Alle, Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Tabel 11.3: Gennemsnitlig elevfravær Skoleår Fraværstype Fraværsprocent Vallensbæk Landsplan 2014/2015 Lovligt fravær 1,5% 1,4% Fravær pga. sygdom 2,9% 3,0% Ulovligt fravær 1,2% 0,9% Gennemsnitligt fravær 2014/2015 1,9% 1,8% 2015/2016 Lovligt fravær 1,5% 1,5% Fravær pga. sygdom 2,6% 3,1% Ulovligt fravær 1,3% 1,0% Gennemsnitligt fravær 2015/2016 1,8% 1,9% 2016/2017 Lovligt fravær 1,4% 1,6% Fravær pga. sygdom 2,4% 3,0% Ulovligt fravær 1,2% 1,0% Gennemsnitligt fravær 2016/2017 1,7% 1,9% 50 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
11.0 Nøgletal Tabel 11.4: Elevoplysninger januar 2017 Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Skole Vallensbæk Kommune Antal spor fordelt på klassetrin 0. klasse 3 4 2 9 1. klasse 3 4 2+2s 9+2s 2. klasse 4 4 2 10 3. klasse 3 4 2 9 4. klasse 3 4 2+1m 9+1m 5. klasse 3 3 2+1m 8+1m 6. klasse 3 4 2+1s+1m 9+1s+1m 7. klasse 3 3 2 8 8. klasse 3 3 2 8 9. klasse 3 3 2+1s 8+1s 10. klasse 1 0 0 1 Antal klassetrin der udbydes i alt 0.-10. 0.-9. 0.-9. 0.-10. Elever i alt pr. 1. januar 2017 727 830 478 heraf 19s + 11m 2.035 Klassekvotient (normalklasser) pr. 1. januar 2017 22,71 23,05 22,40 22,72 Antal elever pr. normeret lærerstilling (normalområdet) 15,23 14,12 15,04 14,71 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 0 0 19 19 Antal elever det modtager dansk som andetsprog. 25 57 30 Meget DSA-undervisning foregår i og med klasser, forforståelse m.m.* Bemærkninger s = specialklasse m = modtageklasse *) I kraft af vores arbejde med ressourcecenteret og uddannelse af vores DSA-vejledere, foregår DSA-undervisningen i de enkelte klasser, med faglæreren som den vigtigste ressource. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 51
11.0 Nøgletal Tabel 11.5: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Vallensbæk Karaktergennemsnit i hhv. dansk, matematik og alle bundne prøver er obligatorisk i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. 2014/2015 2015/2016 2016/2017 7,6 7,4 6,9 7,1 7,0 7,1 Vallensbæk Landsgns. Vallensbæk Landsgns. Vallensbæk Landsgns. Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Folkeskoler. Klassetype: Normalklasser fuldt årgangsdelte. Prøveform: Bundne prøvefag. Klassetrin: 9. klasse. Institution: Alle. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Tabel 11.6: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Vallensbæk 6,7 7,3 Bundne prøvefag 7,2 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Vallensbæk Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Skole Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2016/2017. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Folkeskoler. Klassetype: Normalklasser fuldt i figuren årgangsdelte. Prøveform: Bundne prøvefag. Klassetrin: 9. klasse. Institution: Egholmskolen, Pile Afgrænsninger haveskolen, Vallensbæk Skole. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 Skoleår: ud af 8 prøver. Det viste 2016/2017 karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Kommune: Vallensbæk Institutionstype: Folkeskoler 52 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsdelte Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse
11.0 Nøgletal Tabel 11.7: Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Vallensbæk 2014/2015 2015/2016 2016/2017 7,4 7,0 6,8 7,1 6,5 7,0 Vallensbæk Landsgns. Vallensbæk Landsgns. Vallensbæk Landsgns. Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Folkeskoler. Klassetype: Normalklasser fuldt årgangsdelte. Prøveform: Bundne prøvefag. Klassetrin: 9. klasse. Fag: Dansk. Institution*: Alle. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Tabel 11.8: Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Vallensbæk 2014/2015 2015/2016 2016/2017 7,5 7,2 6,6 7,1 7,4 7,2 Matematik Vallensbæk Landsgns. Karaktergennemsnit Vallensbæk i matematik, Landsgns. 9. klasse, Vallensbæk Vallensbæk Landsgns. Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Afgrænsninger Folkeskoler. Klassetype: i figuren Normalklasser fuldt årgangsdelte. Prøveform: Bundne prøvefag. Klassetrin: 9. klasse. Fag: Matematik. Institution*: Alle. Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har Skoleår: 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Kommune: Af diskretionshensyn Vallensbæk vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring. Institutionstype: Folkeskoler Klassetype: Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 Normalklasser - fuldt årgangsdelte 53 Prøveform: Bundne prøvefag Klassetrin: 9. klasse Fag: Matematik
11.0 Nøgletal Tabel 11.9: Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Vallensbæk Skoleår 2014/2015 Skoleår 2015/2016 Skoleår 2016/2017 Skole Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergns. Karaktergns. Karaktergns. Socioøk. reference Forskel Pilehaveskolen 7,4 7,4 0,0 7,1 7,2-0,1 6,7 7,0-0,3 Egholmskolen 7,4 7,3 0,1 6,8 7,0-0,2 7,3 7,5-0,2 Vallensbæk Skole 8,1 7,3 0,8* 6,8 6,6 0,2 7,2 7,0 0,2 Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Folkeskoler. Klassetrin: 9. klasse. Prøveform: Bundne prøvefag. Hovedinstitution: Egholmskolen, Pilehaveskolen, Vallensbæk Skole. Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5:Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre. Tabel 11.10 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på tre skoleår, 9. klasse, Vallensbæk Skoleår 2014/2015-2016/2017 Socioøk. Hovedinstitution Institution Karaktergns. reference Forskel Pilehaveskolen Pilehaveskolen 7,0 7,1-0,1 Egholmskolen Egholmskolen 7,2 7,2 0,0 Vallensbæk Skole Vallensbæk Skole 7,3 6,8 0,5* Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2013/2014-2015/2016. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Folkeskoler Klassetrin: 9. klasse. Prøveform: Bundne prøvefag. Hovedinstitution: Egholmskolen, Pilehaveskolen, Vallensbæk Skole. Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag er ekskl. dansk orden. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergennemsnit. Note 3: Forskellen mellem karakteren og den socioøkonomiske reference. Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Note 4: Hovedinstitution angiver hovedinstitutionen på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på egne data og Danmarks Statistiks registre 54 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
11.0 Nøgletal Tabel 11.11 Afgangseleverne fra skoleåret 2016/17, 9. klasserne 9. kl. afgangselever placering pr. 1/2 17 Skoleår 2016 /2017 Vallensbæk skole EUD 2 Forberedende 1 Grundskole (efterskole og 10. klasse) 19 Gym 18 Pilehaveskolen EUD 2 Forberedende 5 Grundskole (efterskole og 10. klasse) 14 Gym 31 Egholmskolen EUD 2 Forberedende 0 Grundskole (efterskole og 10. klasse) 10 Gym 32 Figur 11.12 Uddannelsesvalg efter 9. klasse. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 55
11.0 Nøgletal Figur 11.13 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Figur 11.14 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 mdr. efter 9. klasse. Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2014, 2015, 2016. Kommune: Vallensbæk. Institutionstype: Folkeskoler. Klassetrin: 9. klasse. Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelserog STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. 56 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
11.0 Nøgletal Figur 11.15 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Afgrænsninger i figuren. År: 2013, 2014, 2015. Kommune: Vallensbæk. Fra-Institutionstype: Folkeskoler. Klassetrin: 9. klasse. Fra-Institution: Alle. Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre. Figur 11.16 Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Afgrænsninger i figuren. Skoleår: 2014, 2015, 2016. Kommune: Vallensbæk. Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Kombineret UngdomsUddannelse (KUU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 57
11.0 Nøgletal Tabel 11.17 Udgifter til folkeskolen pr. elev (netto) 2014 2015 2016 2017* Vallensbæk 51.487 58.358 61.827 58.046 *) Data til og med 2016 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Udgifter til undervisning netto er bruttoudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til med 10. klasse. Kilde: Kommunernes indberetning af budget til Danmarks Statistik og indberetning af budgetforudsætninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Tabel 11.18: Udgifter til folkeskolen pr. elev sammenlignet med udvalgte kommuner 2014 2015 2016 2017* Vallensbæk 51.487 58.358 61.827 58.046 Solrød 50.287 56.755 56.260 55.753 Region Hovedstaden 65.197 67.646 68.471 68.600 Hele landet 61.927 64.847 65.968 66.690 *) Data til og med 2016 er regnskabstal, mens oplysninger herefter er budgettal. Tabel 11.19: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Vallensbæk Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Vallensbæk er placeret på en 4. plads på landsplan på parameteret andel elever med mindst 02 i dansk og matematik. Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2014/2015 96,2% 151 157 2015/2016 97,2% 173 178 2016/2017 97,1% 169 174 Tabel 11.20: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, på landsplan. Prøvefag til udtræk og socioøkonomiske reference. Karakterer i bundne fag og socioøkonomiske reference (alle tre skoler). Udgifter til folkeskolen pr. elev netto Skoleår Andel Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i alt 2014/2015 93,0% 41.281 44.379 2015/2016 92,8% 41.383 44.580 2016/2017 91,1% 39.399 43.253 Tabel 11.21: Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Vallensbæk, 2016/2017. Antal elever, der overholder kriteriet Antal elever i Institution Andel alt Pilehaveskolen 98,4% 63 64 Egholmskolen 95,0% 57 60 Vallensbæk Skole 98,0% 49 50 58 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
11.0 Nøgletal Tabel 11.22: Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, Bundne prøver, 2016/2017 Fag Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Skole Kommunegns. Landsgennemsnit Dansk: Mundtlig 7,8 8,3 7,4 7,9 7,9 Retskriv 7,0 7,2 7,0 7,0 7,0 Læsning 6,0 6,1 5,7 5,9 6,4 Skr. fremst. 3,9 5,8 6,2 5,2 6,4 Engelsk Mundtlig 9,3 7,6 9,5 8,8 7,8 Matematik Færdighed 6,8 8,5 7,7 7,7 6,6 Problem 6,0 7,8 7,8 7,2 6,9 Fælles prøve Fysik/kemi, biologi, geografi 6,5 7,3 6,4 6,7 7,4 Gennemsnit 6,7 7,3 7,2 7,0 7,1* *) Landsgennemsnittet er beregnet ud fra det vægtede gennemsnit. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Tabel 11.23: Karaktergennemsnit bundne fag 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Pilehaveskolen 7,4 7,1 6,7 Vallensbæk Skole 8,1 6,6 7,2 Egholmskolen 7,4 6,8 7,3 Tabel 11.24: Kommunalt karaktergennemsnit 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Vallensbæk Kommune 7,6 6,9 7,0 Landsgennemsnit 7,0 7,0 7,1* *) Landsgennemsnittet er beregnet ud fra det vægtede gennemsnit. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 59
11.0 Nøgletal Tabel 11.25: Karaktergennemsnit i prøvefag 10. klasse 2016/2017 Fag Fagdiciplin Frivillige prøvefag Vurderinger og evalueringer Kommune Hele landet Kommune Hele landet Antal elever Antal elever, hele landet Dansk Mundtlig 4,7 6,6 11 8.094 Skriftlig 5,8 4,6 11 8.314 Engelsk Mundtlig 5,0 6,6 12 7.669 Skriftlig 5,3 5,6 12 7.843 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 1.559 Matematik med hjælpemidler 6,4 1,8 10 378 Mundtlig 5,1 5,6 11 7.474 Skriftlig 6,4 5,2 10 8.014 Obligatorisk selvvalgt opgave Fagspecifik 4,3 7,0 12 7.624 Tysk (tilbudsfag) Mundtlig 1.080 Skriftlig 1.403 60 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
12.0 Skolebestyrelsens udtalelse 12.0 Skolebestyrelsens udtalelser Pilehaveskolen Skolebestyrelsen på Pilehaveskolen finder, at kvalitetsrapporten viser et sammenstemmende billede af skolens hverdag styrker og svagheder. Bestyrelsen ser gerne, at arbejdet med især de skriftlige afgangsprøver kommer mere i fokus, men samtidig ser vi også en modsætning i de politiske målsætninger, når der er et ønske om et højt karaktergennemsnit samtidig med ønsket om at alle skal inkluderes og afslutte med min. 2 i dansk og matematik. På disse områder har Vallensbæk Kommune en meget flot andel, langt over landets gennemsnit. Vallensbæk Skole Skolebestyrelsen udtrykker stor tilfredshed med det faglige niveau, de flotte resultater og den progression, der er fra 2015/2016 og til 2016/2017, samt det socioøkonomiske resultat. Der er nogle ekstra indsatser, som skolebestyrelsen gerne vil understrege, fordi de har givet skolen særlig værdi: arbejdet med skoletoilet-nudging-projektet har sat mange gode spor i kraft af ideudvikling, inddragelse, samarbejde og udførelse for alle interessenter specialklasserne er en vigtig ressource for skolens hele liv den røde tråd arbejdet med sociale spilleregler i et årshjul Vallensbæk Skole arbejder på et nyt tiltag fra august 2018: Motion, bevægelse og idræt et projekt, der gennem mere målrettet bevægelse i samarbejde med aktører uden for skolen skal være med til at styrke fællesskabet og elevernes trivsel for at fastholde skolens høje faglige niveau. Det forventes færdiggennemarbejdet og endeligt besluttet i skolebestyrelsen i foråret 2018. Egholmskolen Egholmskolens skolebestyrelse er tilfreds med de fine karakterer afgangseleverne fik og er glad for det fortsatte fokus på at eleverne får gode faglige resultater. Vi er dog optagede af at det ikke skal være på bekostning af elevernes trivsel. Vi ønsker derfor at trivselsmålinger og gerne nogle med større kvalitet end de nationale trivselsmålinger, fremgår af rapporten fremadrettet. Bestyrelsen opfordrer i øvrigt til at det afsøges om der er andre områder, der kan være med til at belyse kvaliteten i skolerne. Det kunne fx være personaleomsætningen. Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 61
Notater 62 Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17
Notater Kvalitetsrapport 2.0 på skoleområdet i 2016/17 63
Vallensbæk Stationstorv 100 2665 Vallensbæk Strand Tlf: 4797 4000 kommune@vallensbaek.dk www.vallensbaek.dk 2018-01 CBU / Kvalitetsrapport 2.0 / Vallensbæk Kommune